Monstera deliciosa — tropisk klatreplante med spiselig frugt
Monstera deliciosa — tropisk klatreplante med karakteristiske blade og lækker spiselig frugt. Ideel som stueplante og eksotisk indslag i hjemmet.
Monstera deliciosa er en art af slægten Monstera, som almindeligvis findes i det tropiske Mellemamerika. Udtrykket deliciosa i artsnavnet betyder lækker og henviser til plantens spiselige frugt. Planten er en vinranke (en klatreplante). Oprindeligt fandtes planten i de mexicanske stater Oaxaca, Veracruz og Chiapas. Den vokser også i Costa Rica, Guatemala og Panama.
Den er også almindeligvis dyrket som stueplante. Vilde planter kan nu også findes i det sydlige USA (primært Florida), Malaysia, Indien, Australien og den vestlige del af Middelhavsområdet (Portugal, Marokko og Madeira).
Udseende
Monstera deliciosa er kendt for sine store, blanke og dybt grønne blade, der udvikler karakteristiske huller og snit (fenestration) efterhånden som planten modnes og får plads og lys. I naturen kan klasens lianer blive flere meter lange ved at klatre op ad træer ved hjælp af luft-rødder, som både fæstner planten og optager fugt og næring. Bladene kan blive over en meter brede på fuldvoksne planter i optimale forhold.
Dyrkning og pasning som stueplante
Monstera deliciosa er en populær stueplante, fordi den er forholdsvis hårdfør og dekorativ. Nogle væsentlige plejeanvisninger:
- Lys: Foretrækker kraftigt, indirekte lys. Undgå skarpt, direkte eftermiddagslys, som kan brænde bladene. Varierede sorter kræver ofte mere lys.
- Vanding: Lad det øverste jordlag tørre lidt ud mellem vandingerne. Overvanding kan føre til rodbrand; under vand kan bladspidser blive brune.
- Temperatur: Trives bedst ved 18–27 °C. Udsæt ikke for frost.
- Fugtighed: Høj luftfugtighed er fordelagtigt. Tåge med vand eller brug en luftfugter i tørre hjem.
- Jord: Løs, veldrænet pottemuld med fx sphagnum, bark og perlite sikrer godt ilt- og vandforhold.
- Næring: Gød i vækstsæsonen (forår–sommer) med en afbalanceret gødning cirka hver 4.–6. uge.
- Støtte: Brug en mosstolpe eller klatrepæl, så planten kan vokse opad og udvikle større blade med fenestration.
- Beskæring: Beskær for at styre størrelse og form; skær lige over en node for at fremme forgrening.
Formering
Den nemmeste metode er stiklinger fra et skud, der indeholder mindst én node og gerne en luftrod. Stilkstykker kan rodfæstes i vand eller direkte i fugtig, veldrænet jord. En anden metode er luftlagning, hvor man fremkalder rødder på en gren, mens den stadig sidder på moderplanten, og derefter skærer og planter den nye rodbefæstede gren.
Frugt og spiselighed
Monstera deliciosa kan under de rette forhold danne en stor, cylinderformet frugt, der udvikles på en slags spadix (klynge af blomster). Når frugten er fuldt moden og skællene (de små skæl på frugtens overflade) falder af, er kødet sødt og aromatisk med smagsnuancer, der ofte sammenlignes med ananas, banan, mango og pære. Frugten er dog sjældent modnet på stueplanter.
Vigtigt: Umodne frugter indeholder mange calciumoxalat-krystaller, som kan give stærk irritation og svie i mund og hals. Vent, til frugten er tydeligt moden (blød/duftende og uden stramt fastsiddende skæl), før den spises.
Giftighed og sikkerhed
Alle dele af planten indeholder calciumoxalat-krystaller og kan fremkalde mekanisk irritation og hævelse i mund, tunge og hals ved indtagelse. Dette gælder både for mennesker og kæledyr. Derfor bør Monstera holdes uden for rækkevidde af små børn og nysgerrige kæledyr. Hudkontakt med saft kan i sjældne tilfælde give irritation hos følsomme personer.
Skadedyr og sygdomme
Typiske problemer er skadedyr som skjoldlus, spindemider, trips og uldlus. Hold øje med gule eller plettede blade, fedtet belægning eller fint spindelvæv. Behandling kan omfatte aftørring af blade, insekticid sæbe eller systemisk bekæmpelse ved slemme angreb. Overvanding fører ofte til rodsvamp (rodbrand) — sørg for god dræning og undgå stillestående vand.
Sorter og variationer
Der findes flere populære kultivarer, herunder variegate sorter med hvide eller cremefarvede tegninger, samt mindre eller mere kompakte former. Nogle kendte navne i plantesamfund er for eksempel varianter markedsført som Monstera deliciosa 'Variegata', 'Borsigiana' (en smalbladet form), og moderne kultivarer som 'Thai Constellation'. Monstera kaldes ofte "Swiss cheese plant" på grund af bladernes huller.
Økologi og udbredelse
I sit naturlige miljø vokser Monstera deliciosa som en hemiepifyt i tropisk skov, hvor den klatrer op i træer for at nå lys. Frugterne spises af lokale dyr, som hjælper med at sprede frøene. Da planten trives i varme klimaer, er den blevet naturaliseret mange steder uden for sin oprindelige udbredelse, som fx i det sydlige USA, visse dele af middelhavsområdet og tropiske zoneområder.
Med relativt nem pleje og et dekorativt udseende er Monstera deliciosa fortsat en af de mest populære prydplanter i hjem og kontorer — forudsat at man respekterer dens krav til lys, støtte og forsigtighed ved indtagelse.

Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Monstera deliciosa?
A: Monstera deliciosa er en art af slægten Monstera. Det er en klatreplante, der almindeligvis findes i det tropiske Mellemamerika.
Q: Hvad betyder "deliciosa" i navnet Monstera deliciosa?
A: "Deliciosa" betyder lækker og henviser til plantens spiselige frugt.
Q: Hvor blev planten oprindeligt fundet?
A: Planten blev oprindeligt fundet i de mexicanske stater Oaxaca, Veracruz og Chiapas.
Q: Hvor kan man ellers finde Monstera deliciosa ud over i Mellemamerika?
A: Monstera deliciosa kan også findes i Costa Rica, Guatemala og Panama. Den dyrkes også ofte som stueplante og kan findes i det sydlige USA, Malaysia, Indien, Australien, Portugal, Marokko og Madeira.
Q: Hvad er plantens vækstform?
A: Planten er en slyngplante eller klatreplante.
Q: Hvor mange former af Monstera deliciosa kan man finde i naturen?
A: I naturen ser der ud til at være mindst to former for Monstera deliciosa: Den ene har større blade og ligner mere en busk, og den anden har mindre blade, der ligner en vin.
Q: Er Monstera deliciosa almindeligt dyrket som stueplante?
A: Ja, Monstera deliciosa dyrkes almindeligvis som stueplante.
Søge