En mince pie, også kendt som "hakket tærte", er en lille britisk frugtbaseret tærte med hakket kød. Den serveres normalt i juletiden. Oprindeligt var det en salt tærte; i dag er den overvejende sød og hører til de klassiske julebagværk i Storbritannien og i de lande, der har hentet kulinariske traditioner derfra.

Oprindelse og middelalderlig baggrund

Ingredienserne kan spores tilbage til det 13. århundrede, hvor europæiske korsfarere, der vendte tilbage fra Det Hellige Land, bragte opskrifter og smagskombinationer med sig. Mellemøstlige tilberedningsmetoder kombinerede ofte kød, tørret frugt og aromatiske krydderier — en blanding af sødt og salt, som blev populære i Europa på den tid.

Den tidlige hakkekage var kendt under flere navne, bl.a. fårekage (eller fåretærte), shrid pie og simpelthen juletærte. Typisk bestod ingredienserne af en blanding af hakket kød, talg (eller andet fedt), tørret frugt og krydderier. I Tudor-perioden blev de lange, aflange tærter ofte kaldt shrid pies og indeholdt strimlet kød, fedt og tørret frugt.

Tilsætningen af krydderier som kanel, nelliker og muskatnød blev symbolsk tolket som en reference til de østlige magisers gaver og gjorde tærterne særlig egnede som festmad i juletiden.

Form, symbolik og navnet "kiste"

De tidlige tærter var langt større end nutidens portionsstykker og kunne være aflange i formen. Den aflange form blev set som en efterligning af Cratch — altså Jesu krybbe — og derfor fik fadet eller tærteformen ofte religiøs symbolik. I gamle engelske kogebøger omtales tærtebunden generelt som "kisten". Som det gamle citat siger: "Kisten til vores juletærter er i sin lange form en efterligning af Cratch" (Jesus' krybbe).

Udvikling til moderne mince pie

Gennem århundrederne ændrede opskrifterne sig. Fra at være kraftige, kød- og fedtdominerede tærter udviklede de sig gradvis til mindre, sødere portionstærter, især fra 17.–19. århundrede. I viktoriansk tid blev mincemeat (fyldet) ofte sødet med sukker, tilsat flere typer tørret frugt, kandiseret skal og spiritus som brandy eller rom. Samtidig blev tærterne gjort mindre og rundere — den form, vi genkender i dag.

I nyere tid er mange kommercielle varianter helt uden kød; i stedet bruges vegetabilsk fedt eller ingen fedtændring, så fyldet bliver rent frugtbaseret. Dog findes der stadig traditionelle opskrifter, som fortsat bruger oksekød eller fårekød og suet (talg) som del af mincemeaten.

Typiske ingredienser og servering

Moderne mincemeat-fyld kan indeholde en eller flere af følgende ingredienser:

  • Hakket eller strimlet kød (historisk, i nogle traditionelle opskrifter)
  • Talg eller vegetabilsk svarende (suet)
  • Tørret frugt: rosiner, sultanas, korinter, citron- og appelsinskal
  • Sukker eller sirup
  • Krydderier: kanel, nelliker, muskatnød m.fl.
  • Spiritus som brandy eller rom (til konservering og smag)

Mince pies serveres ofte varme eller let lune, med flødeskum, custard, brandy butter eller is ved siden af — et klassisk julesmåkage- og dessertevvalg i mange hjem.

Kulturel betydning og traditioner

Mince pies er tæt forbundet med julefejringen i Storbritannien. I perioder, særligt under de puritanske regeringer i det 17. århundrede, blev overdrevne juletraditioner kritiseret og nogle gange forbudt, men tærten overlevede og blev efterhånden igen et symbol på julens festligheder. En folkelig overtro siger, at det giver held at spise en mince pie på hver af de tolv juledage.

I dag findes et stort udvalg: fra hjemmelavede, traditionelle opskrifter med mincemeat, til industrifremstillede versioner uden kød. Mince pie er både et historisk minde om middelalderens smagsmøder og en levende juletradition, som stadig udvikler sig.