Acarajé | en type fritter lavet af koærter
Acarajé [ɐkɐɐɾɐˈʒɛ] (
lytte) er en slags fritter lavet af koærter. Det er den mest populære gademad i den nordøstlige delstat i Brasilien, Bahia. Opskriften på acarajé blev indført til Bahia af slaver, der kom fra Yorùbáland i kolonitiden. I Nigeria hedder acarajé Akara, og de kvinder, der sælger den, råber "Akara je", hvilket betyder "Kom og spis Akara" på yoruba. Så da frigivne Yorùbá-slaver begyndte at sælge acarajé på gaden, brugte de samme teknik, og brasilianerne antog, at de solgte acarajé.
Acarajé er lavet af ærter med sorte øjne, hvidløg, ingefær og salt, som derefter frituresteges i dende - en rødlig olie fra palmefrugter. Når de er færdige, deles de i to og fyldes med vatapá, caruru, stegte rejer, salat og peber. Brasilianerne ændrede opskriften fra Nigeria en smule og begyndte at fylde acarajé'en med andre afro-brasilianske fødevarer. I Nigeria serveres ingen af de brasilianske tilbehør; man spiser kun bønnekagen, der er stegt med palmeolie eller vegetabilsk olie.
Acarajé serveres på gaderne af kvinder, der kalder sig baiana do acarajé. De bærer traditionelt tøj, hvide, flydende kjoler, nogle gange turbaner og farverige halskæder, der er relateret til ritualerne i den afro-brasilianske religion Candomblé. I Nigeria er der imidlertid ingen ceremoni, og kvinderne, der sælger Akara, bærer, hvad de har lyst til. I dag sælger disse baianas akarajé som en levevej, og det er noget, der hjælper med at forsørge deres familier.
I 2004 blev acarajé erklæret for en del af Brasiliens kulturarv i regionen Bahia. Det er et af de vigtigste symboler på kultur i Bahia, og det er en oplevelse for alle typer turister. De er begejstrede for smagen, farven og den afslappende måde at spise acarajé på i gaderne.
Acarajé.
Historie
Acarajé blev specielt fremstillet, når en person dør i en alder af 70 år eller derover. Det blev normalt stegt i store mængder og givet til alle husstande, der var i familie med den afdøde. Acarajé blev også lavet i store mængder, når krigere vandt en krig. Krigernes hustruer skulle stege acarajé og give det til alle folk i landsbyen.
Acarajé, en opskrift, som slaverne tog med sig til Brasilien fra den vestafrikanske kyst. Den kaldes "akara" af Yoruba-folket i det sydvestlige Nigeria og af befolkningen i Sierra Leone. Den kaldes "kosai" af Hausa-folket i Nigeria. I Ghana kaldes den "koose". Den spises sammen med hirse eller majspudding. I Nigeria spiser man normalt akara sammen med brød, ogi, som er en slags majsmel lavet af fint majsmel.
I Sierra Leone består akara af rismel, bananmos, bagepulver og sukker. Når ingredienserne er blandet sammen, dryppes den i olie med hånden og steges. Derefter formes den til en kugle. Akara laves normalt til begivenheder som pulnado (begivenhed, der afholdes i forbindelse med et barns fødsel), bryllup, begravelse eller fest.
I Brasilien
Acarajé, der sælges på gaden i Brasilien, er lavet af stegt oksekød, fårekød, tørrede rejer, svinepest, fufu, osun-sauce og kokosnød. I dag er de fleste gadesælgere i Bahia, der sælger acarajé, kvinder. De begyndte først at sælge acarajé i det 19. århundrede. Pengene fra salget af acarajé blev brugt til at købe slavebundne familiemedlemmers frihed, indtil slaveriet blev forbudt i Brasilien i 1888. Salget af acarajé fungerede som en kilde til familiens indkomst. Byen har nu mere end 500 acarajé-sælgere.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er acarajé?
A: Acarajé er en type fritter lavet af koeærter, der stammer fra den nordøstlige delstat Bahia i Brasilien.
Sp: Hvor kommer opskriften på acarajé fra?
A: Opskriften på acarajé blev indført til Bahia af slaver, der kom fra Yorùbáland i kolonitiden. I Nigeria hedder den Akara.
Sp: Hvordan tilberedes acarajé?
A: Acarajé laves med sortøjede ærter, hvidløg, ingefær og salt, som derefter frituresteges i dende - en rødlig olie fra palmefrugter. Når de er færdige, deles de i to og fyldes med vatapá, caruru, stegte rejer, salat og peber.
Spørgsmål: Er der nogen forskelle mellem den måde, den tilberedes på i Brasilien og Nigeria?
A: Ja, brasilianerne har ændret opskriften fra Nigeria en smule og er begyndt at fylde acarajé'en med andre afro-brasilianske fødevarer, mens der i Nigeria ikke serveres noget af dette tilbehør; kun bønnekagen spises stegt med enten palmeolie eller vegetabilsk olie.
Spørgsmål: Hvem sælger acarajé på gaden?
Svar: Kvinder, der kalder sig baiana do acarajé, sælger den på gaderne. De bærer traditionelt tøj som f.eks. hvide, flydende kjoler, undertiden turbaner og farverige halskæder, der er relateret til ritualerne i den afro-brasilianske religion Candomblé. I Nigeria er der imidlertid ikke nogen ceremoni forbundet med at sælge akara, så kvinderne kan bære, hvad de vil, når de sælger det på gaden.
Spørgsmål: Hvorfor sælger baiana do akarjae denne fødevare? A: Baiana do acarjae sælger denne fødevare som en livsstil, da den er med til at hjælpe deres familier med at opretholde deres økonomi.
Spørgsmål: Blev acraje erklæret for en del af den brasilianske kulturarv?
A: Ja, i 2004 blev Acraje erklæret for en del af den brasilianske kulturarv, især i Bahia-regionen, og den er blevet et vigtigt symbol på kultur i Bahia, som turisterne nyder på grund af dens smag, farve og afslappende måde at spise den på gaden.
