Aegyptiaca, "Historien om Egypten", kan have været Manethos største værk. Det var i årstal og opdelt i tre bind. I Aegyptiaca opfandt han ordet dynasti for at betegne en gruppe af konger med en fælles oprindelse. Det kom fra det græske ord dynasteia, der betyder "regeringsmagt". Han var den første person, der grupperede herskerne i dynastier. Han brugte ikke ordet til at betegne familier. Han startede et nyt dynasti, når der var et brud eller en ændring i regeringsmagten. F.eks. var der et brud mellem det fjerde dynasti i Memphis og det femte dynasti i Elephantine. Han medtog detaljer om mange af kongerne.
Aegyptiaca kan være skrevet som en egyptisk historie for at være mere præcis end Herodotus' Historier. Hans anden bog, Mod Herodot, kan være en kort udgave af Aegyptiaca. Der findes ingen originale eksemplarer af nogen af bøgerne.
Eksemplarer af bogen
Aegyptiaca er ikke overleveret som en komplet bog. Det er meget muligt, at det, der er bevaret, er blevet omskrevet af andre forfattere for at understøtte deres egyptiske, jødiske eller græske historier. Dette gør det svært for moderne historikere at vide, hvor pålidelig den er som historie.
Den tidligste omtale af Manetho er i Josephus' Contra Apionem ("Mod Apion"). Denne blev skrevet næsten 400 år efter Aegyptiaca. Det er klart, at Josefus ikke havde originalen af Manethos' bog. På omtrent samme tid blev der brugt en kort udgave, Epitome, af bogen. Denne beholdt Manethos korte liste over dynastier og en nogle dele, der blev anset for vigtige. For eksempel havde den, at det første dynasti, Menes, "blev revet og dræbt af en flodhest". Det vides ikke, om noget af den korte version er Manethos oprindelige skrift. Kopier blev skrevet af Sextus Julius Africanus og Eusebius af Cæsarea. Eusebius' kopi blev brugt af Hieronymus i hans latinske oversættelse, en armensk oversættelse og af George Syncellus. Syncellus så, at Eusebius' og Africanus' kopier var næsten ens, så han satte dem side om side i sit værk Ecloga Chronographica.
Disse fire sidste eksemplarer er de eneste eksemplarer af Manethos epitome. Andre afsnit findes i Malalas' Chronographia og Excerpta Latina Barbari ("Uddrag på dårligt latin").
Kilder og metoder
Manetho brugte lister over konger til at skabe en struktur for sin historie. Josefus skrev, at Manetho også brugte historier, myter og legender til sin bog. Dette var almindeligt blandt historikere på den tid. Han må have kendt det græske værk af Herodotus. Han forsøgte at forbinde den egyptiske historie med den græske historie. For eksempel forbinder han kong Memnon med Amenophis og Armesis med Danaos). Det er muligt, at disse forbindelser kan have været et værk af senere forfattere. Vi ved dog, at han kunne skrive på græsk.
Kongens lister
Den kongeliste, som Manetho brugte, er ukendt. Turins kongeliste er den, der ligner den mest. Den ældste kilde, der kan sammenlignes med Manetho, er Annalerne fra Det Gamle Rige (ca. 2500-2200 f.Kr.). Der er også Karnak-konge-listen, to i Abydos og Saqqara-listen.
Annalerne fra det gamle rige er kun bevaret på Palermo-stenen. Der er mange forskelle mellem stenen og Manetho. Stenen stopper ved det femte dynasti. Den omfatter de tidlige konger i Nedre Egypten og konger i Øvre Egypten. Manetho opregner flere græske og egyptiske guder begyndende med Hephaistos og Helios. Annalerne giver også årlige rapporter om kongernes aktiviteter.
I listerne over det Nye Rige er der udeladt nogle herskere. Listen, der blev udarbejdet for Seti I, har 76 konger fra den første dynasti til den fjortende, men udelader Hyksos-herskerne og dem, der er knyttet til Akhenaton. Saqqara-listen omfatter dem heller ikke i sin liste på 58 navne. Disse navne blev udeladt af religiøse snarere end politiske årsager. Hvis Manetho overhovedet brugte disse lister, ville han ikke have kunnet få alle sine oplysninger fra dem.
Kongelisten fra Torino var sandsynligvis et regeringsdokument snarere end et religiøst dokument. Det ville ikke have været nødvendigt at udelade konger af religiøse årsager. Manetho må have haft adgang til denne slags dokumenter. Som præst ville han have haft adgang til alle skriftlige materialer i templet.
Manethos liste stammer sandsynligvis fra Nedre Egypten. Han inkluderede konger fra den tredje mellemliggende periode, selv kortlivede konger som Amenemnisu (5 år) og Osochor (6 år). Men han udelod konger fra Theben, såsom Osorkon III, Takelot III, Harsiese A og Pinedjem I og konger fra Mellemegypten som Peftjaubast af Herakleopolis. Manethos oplysninger må stamme fra en lokal bys tempelbibliotek i Nildeltaet. De mellem- og overegyptiske faraoer kontrollerede ikke denne del af deltaet, og derfor er de udeladt af Manethos kongeliste.
Navne
I Mellemste Rige havde de egyptiske konger hver fem forskellige navne. Disse var navnet "Horus", navnet "De to kvinder", navnet "Guldhorus", praenomen eller "tronenavnet" og et nomen, det personlige navn, der blev givet ved fødslen (også kaldet et navn som "Ra's søn", da det blev indledt af Sa Re'). Nogle faraoer havde også mere end ét af disse navne. For eksempel brugte Ramses II seks Horus-navne på forskellige tidspunkter. Vi ved ikke, om Manetho kendte til de forskellige navne på herskere, der har været kendt i lang tid tilbage. Ikke alle de forskellige navne for hver enkelt konge er blevet opdaget, og det er muligt, at kongerne var kendt under andre navne end de officielle navne. Fordi Manetho oversatte navnene til græsk, kender vi ikke det oprindelige egyptiske navn.
Indhold
Bind 1 begynder fra de tidligste tider. Det opregner guder og halvguder som konger i Egypten. Historier om Isis, Osiris, Set eller Horus kunne have været fundet her. Bogen opregner derefter konger fra det første dynasti I til det ellevte dynasti. Dette ville have omfattet det gamle rige, den første mellemliggende periode og det tidlige mellemste rige.
Bind 2 dækker det tolvte dynasti til det nittende. Det omfatter slutningen af Mellemste Rige og den anden mellemliggende periode (XV-XVII - Hyksos-invasionen) og begyndelsen af Det Nye Rige. Josefus mente, at hyksoserne eller "hyrdekongerne" var de gamle israelitter, der drog ud af Egypten (Apion 1.82-92).
Bind 3 begynder med det tyvende dynasti og slutter med det tredivte.
Virkning af Aegyptiaca
Ægyptologer bruger stadig Manethos måde at gruppere faraoerne i dynastier på. Den franske opdagelsesrejsende og egyptolog Jean-François Champollion havde en kopi af Manethos lister for at hjælpe ham med at læse hieroglyfferne. Moderne historieskrivninger anvender nu både den moderne oversættelse af navnene og Manethos version.
