Menes var en farao i det første dynasti i det gamle Egypten. Han levede ca. 3100–3000 f.Kr. og tilskrives traditionelt den politiske forening af Øvre og Nedre Egypten til en samlet stat. Som hersker bar han Pschent, den såkaldte dobbeltkrone—den hvide krone for Øvre Egypten og den røde krone for Nedre Egypten—som symbol på suverænitet over begge dele. Ifølge traditionen grundlagde han byen Memphis og udpegede den til hovedstad, et centralt administrativt knudepunkt ved grænsen mellem det nordlige og sydlige Egypten.
Identitet og faglig debat
Den konkrete identitet bag navnet Menes har været genstand for debat i århundreder. Mens der er omfattende arkæologiske fund, der dokumenterer en hersker ved navn Narmer, er der færre samtidige kilder, der udtrykkeligt nævner navnet Menes. I faglitteraturen hævdes det derfor ofte, at Menes enten er en anden betegnelse for Narmer eller en efterfølger som Hor-Aha, der regerede umiddelbart efter Narmer. Nogle forskere ser Menes som en historisk person, andre som et senere, næsten mytisk samlebegreb for den første konge, som står bag samlingen af landet.
Arkæologiske beviser
Der findes talrige archeologiske fund fra det såkaldte proto-dynastiske og tidlige dynastiske Egypten (Naqada III og det første dynasti), som peger på en proces, hvor kongemagten blev centraliseret. Vigtige fund omfatter paletter, køller, sigilleringer og gravkomplekser fra steder som Hierakonpolis og gravpladsen Umm el-Qa'ab ved Abydos, som forbindes med de tidlige konger. Disse levn dokumenterer bl.a. brugen af kongelig titulatur som serekh og afbildninger, der tolkes som markører for kontrol over både Øvre og Nedre Egypten. Narmer fremstår klart i det arkæologiske materiale som en afgørende skikkelse i denne overgangsproces, hvilket er grunden til, at mange egyptologer identificerer ham med Menes.
Manetho og senere tradition
Mere end 2000 år senere nedskrev den græske–egyptiske historiker Manetho en kongeliste, hvor Menes optræder som den første konge i det forenede Egypten. Manetho tilskriver Menes en regeringstid på 62 år og fortæller en dramatisk dødshistorie: Menes blev ifølge ham dræbt af en flodhest. De elementer er almindeligvis betragtet som delvis legendariske eller symboliske fremstillinger, da Manetho skrev langt efter begivenhederne og byggede på en blanding af lokale traditioner og tabeller, som ikke altid stemmer overens med de arkæologiske fund.
Symbolik og eftermæle
Menes' rolle som landets første forenede konge har stærk symbolsk betydning i senere egyptisk og udenlandsk tradition. Han forbindes med etableringen af central administration, hofceremoni og bygningsværker som Memphis. Et neutralt eksempel på hans fortsatte ikoniske status findes langt fra Egypten: Et billede af Menes med en ankh i hånden findes på frisen på sydvæggen af den amerikanske højesteretsbygning, et udtryk for hvordan antikkens skikkelser er genbrugt i moderne kunst og ikonografi.
Konklusion
Sammenfattende er Menes en central figur i den egyptiske grundfortælling om rikets samling. Arkæologiske data fremhæver især Narmer som en historisk aktør i foreningsprocessen, men usikkerheden omkring navngivningen betyder, at Menes i praksis kan være identisk med Narmer eller med hans nærmeste efterfølger Hor-Aha — eller en senere kongelig konstruktion, der opsummerer bedrifterne af de første dynastiske konger. Mange historikere og egyptologer anser i dag Narmer som den mest sandsynlige historiske kandidat bag legen-dens Menes, mens Manethos beretning giver et kulturhistorisk indblik i, hvordan egypterne og senere skriftkilder så på deres fjernfortid.

