Karnak-kongelisten er en indskrift med navnene på en række tidlige egyptiske konger, hugget i sten og oprindeligt placeret i det sydvestlige hjørne af Thutmose III's festsal i Karnak-tempelkomplekset, nu Luxor, Egypten. Indskriften stammer fra tiden omkring Thutmose III's regeringstid (18. dynasti) og opregnede oprindeligt 61 kongenavne, hvoraf kun 39 i dag kan læses tydeligt. Ved de fleste navne er kongens navneform omgivet af en kartouche, men ét navn står uden kartouche, hvilket skiller sig ud og har givet anledning til diskussion blandt forskere.
Indhold og karakter
Listen omfatter navne på konger fra især det Gamle Rige og videre igennem det mellemste tidsrum. Den er ikke en komplet kronologisk oversigt over alle faraoer — mange kongelister fra oldtidens Egypten springer over visse herskere eller dynastier, alt efter hvem der lavede listen og i hvilken sammenhæng. Karnak-listen er dog særligt interessant fordi den medtager enkelte konger fra den første og anden mellemliggende periode, som ofte udelades i andre kongelister. Sådanne valg afspejler både ritualmæssige og politiske hensigter: listerne fungerede ofte som redskaber til at legitimere den siddende konge ved at knytte ham til en ønsket række forfædre.
Opdagelse og borttagning
Den første trykte omtale af Karnak-kongelisten blev lavet af den britiske rejsefarende James Burton i 1825. I 1843 foretog en tysk ekspedition under ledelse af egyptologen Karl Richard Lepsius en rejse op ad Nilen til Karnak, men en fransk eventyrer, Émile Prisse d'Avennes, nåede frem først. Han fjernede om natten nogle af vægstenene med indskrifterne og fik dem sendt til Frankrig. Som følge af adskillige flytninger og uautoriseret fjernelse er flere af blokke blevet alvorligt beskadiget. De bevarede dele af listen er i dag udstillet på Louvre i Paris.
Bevaringstilstand og læsning
Indskriften er i dårlig stand mange steder; erosion, brud og tidlige skader betyder, at kun et mindretal af navnene kan aflæses sikkert. Epigrafer og egyptologer arbejder med fotooptagelser, afstøbninger og sammenligning med andre kilder for at rekonstruere de udviskede eller manglende navne. Kombination af Karnak-listen med andre kilder — for eksempel Abydos-kongelisten, Manethos oversigter og arkæologiske mærker — hjælper med at fastlægge rækkefølgen af herskere og fylde huller i kronologien.
Betydning for forskning
- Primær kilde til navne og rækkefølge for en række tidlige konger, især for perioder hvor andre kilder er sparsomme.
- Vigtigt komparativt materiale i studier af egyptisk kongelig ideologi og historiografi — hvad eftertidens konger valgte at mindes eller udelade siger noget om politiske prioriteringer.
- Hjælper med at krydstjekke og supplere information fra andre kongelister og kronologiske kilder.
Begrænsninger
Som alle kongelister fra oldtiden er Karnak-listen selektiv og ideologisk farvet. Den udgør ikke en fuldstændig eller neutral optegnelse af alle regeringer, og skader på stenen begrænser dens informationsværdi. Derfor anvender forskere den altid sammen med andre kilder og arkæologiske fund, når de rekonstruerer den egyptiske kronologi.
Samlet set er Karnak-kongelisten et vigtigt stykke epigrafisk bevis for studiet af Egyptens tidlige historie, både på grund af de navne den bevarer, og som eksempel på, hvordan oldtidens egyptere selv valgte at fremstille deres fortid.

