I den egyptiske mytologi er Osiris guden for liv, død, Nilens oversvømmelse og livet efter døden. Han var bror og ægtemand til Isis. De fik en søn ved navn Horus. Osiris blev myrdet af sin bror Set, fordi Osiris var farao, hvilket Set gerne ville være. Osiris blev dræbt, da Set narrede ham til at komme ind i en kasse, hvorefter han hældte bly på kassen for at lukke den, så Osiris ikke kunne komme ud af den. Isis bragte dog Osiris tilbage til livet for en nat. Da Horus var gammel nok, besejrede han Set og blev farao. Osiris' mor var gudinden Nut, far Geb, søster Nephthys og søster samt hustru Isis.
Myten om Osiris — udvidet
Myten om Osiris findes i flere varianter, men fælles for dem er, at Osiris først bliver dræbt af sin jaloux bror Set. I nogle versioner bliver kisten med Osiris kastet i Nilens vand og driver væk til fremmede kyster, i andre versioner bliver kroppen skåret i stykker. Ifølge en udbredt fortælling skærer Set Osiris' lig i fjorten dele og spreder dem over Egypten. Isis og hendes søster Nephthys samler legemsdelene, genopbygger kroppen og bringer Osiris til live igen længe nok til, at hun kan blive gravid med Horus. Denne genopstandelse gør Osiris til symbol på cyklisk genfødsel.
Symbolik og rolle
Osiris er både en dødsgud og en frugtbarhedsgud. Han forbindes med vegetationscyklusserne, især den årlige Nile-oversvømmelse, som bragte frugtbar jord og gjorde landbruget muligt. Som dødsherre er Osiris konge i underverdenen (Duat) og fhv. dommer over de døde. Han repræsenterer håbet om opstandelse: den afdøde kan, gennem rituelle handlinger og moralsk renhed, få del i Osiris' genfødsel og vandre videre i livet efter døden.
Dyrkelse, templer og ritualer
Osiris-dyrkelse var vidt udbredt i hele Egypten gennem faraonernes tid. Et af de vigtigste kultsteder var Abydos, hvor man fejrede den årlige genskabelse af Osiris-myten med dramatisk religiøst skuespil og processioner (de såkaldte "mysterier" i Abydos). I templer blev mumifikation og begravelsesritualer ofte knyttet til Osiris, fordi han blev set som forbillede på den perfektionerede, genopstandne afdøde. Mange begravelser indeholdt også ofringer og recitationer fra begravelsesbøger (f.eks. Det Dødes Bog) med henblik på at opnå Osiris’ gunst og adgang til efterlivet.
Afbildning og symboler
- Udseende: Osiris vises som regel som en mumificeret konge med grøn eller sort hudfarve (symboliserer genfødsel og frugtbar jord).
- Hovedbeklædning: Han bærer ofte den såkaldte atef-krone (en hvælvet krone med to fjer) og et langt falsk skæg.
- Symboler: Han holdt kroget og fløjten eller scepteret (krog og fligel), som er kongelige tegn på magt og autoritet.
Efterlivet og dommen
I egyptiske forestillinger satte Osiris sig i spidsen for den retfærdige dom i underverdenen. Hjertet af den afdøde blev i forestillingen vejet mod sandheds- og retfærdighedsgudinden Ma'at — ofte med hjælp fra Anubis og skrivende gud Thoth — mens Osiris fungerede som den endelige dommer. En person, der blev dømt værdig, kunne deltage i Osiris’ paradisagtige rige; den ubarmhjertige risikerede at få sit hjerte fortært af Ammit eller at bestå en vis form for udslettelse.
Historisk betydning
Fra Det Gamle Rige og gennem hele Egyptens historie forblev Osiris en central figur i religion og kongemagt. Faraoen blev ofte identificeret med Horus i livet og med Osiris i døden, hvilket forbandt kongens jordiske magt med løftet om opstandelse. Osiris’ myte har haft stor indflydelse på hvordan egypterne forstod liv, død, moral og håbet om et liv efter døden.
Osiris’ historie kombinerer politisk legitimitet, religiøs trøst og naturforklaringer i en sammenhæng, der gjorde ham til en af oldtidens mest betydningsfulde og vedholdende gudeskikkelser.
