Langskib

Oprindelse

Det tidligst fundne langskib bygget af planker stammer fra ca. 350 f.Kr. Skibet blev fundet i Hjortspringmosen i det sydlige Danmark. Det blev kaldt Hjortspring-båden og var lavet af planker af træ, der var syet sammen med snor. Mellemrummene mellem plankerne var fyldt med harpiks. Skibet var ca. 18 meter langt og var meget let og fleksibelt konstrueret. Det havde en dobbelt stævn og hæk, der lignede et fuglenæb. Skibet havde plads til 20 mand til at ro og havde en styrende årer i begge ender. En kopi af dette design blev bygget og afprøvet. Det var meget sødygtigt, hurtigt og manøvredygtigt. I roligt farvand havde det en gennemsnitlig hastighed på 6 knob (ca. 7 miles i timen).

Den næste konstruktion var af klinkerværksted (også kaldet lapstrake). I denne konstruktion er overlappende brædder holdt sammen med søm. Navnet Nydamskibet blev fundet i Nydammosen i 1863 i Sønderjylland. Det målte 77 fod (23,5 meter) langt, lidt over 11 fod (3,5 meter) bredt og var ca. 4 fod (1,2 meter) dybt. Dette skib blev sænket (og fyldt med våben) mellem 350-400 e.Kr. I modsætning til Hjortspring-båden er plankerne holdt sammen med søm (spidserne er bøjet om). Den havde ikke en mast, som senere designs ville have, den havde pladser til 30 mand til at ro. Den havde heller ikke en køl. Denne slags lavvandede åbne skibe kunne krydse åbent hav, men kunne blive oversvømmet (fyldt med vand) og synke. Dette var et klassisk nordisk design, der i forskellige former kunne række så langt som til Konstantinopel eller Newfoundland.

En model af Hjortspring-båden fra det tyske museum i München.


Klinkerbygget sammenlignet med karvelbygget.

Klassiske typer

Det vikingedesignede langskib kunne krydse et hav eller ro op ad en lavvandet flod. Med tiden ændrede designet sig. Der blev bygget mange forskellige typer langskibe til forskellige formål. De mindste skibe var Faering (fire årer) og Sexaeringer (seks årer), der blev brugt omkring fjordene til at flytte folk og til fiskeri.

Karvi

Langskibe med 12 til 32 årer blev kaldt Karvi. Gokstadskibet er et berømt skib af Karvi-typen. Gokstadskibet blev udgravet i 1880. Dens mast var skåret af, men ellers var skibet velbevaret. Det var 76 fod (23 meter) langt og 17½ (5,3 meter) bredt. Gokstadskibet havde en køl og var lavet af egetræ. Dens ror var ca. 3,3 meter langt, hvilket var stort nok til at styre skibet i alt slags vejr. Masten var ca. 12 meter høj.

En kopi af Gokstad-skibet sejlede over Atlanterhavet i 1893.

Snekkja

En speciel skibstype med mindst 20 roere blev kaldt en snekkja, hvilket betyder "tynd og fremspringende". Det var et krigsskib, som var kendt for at blive brugt af både svenske vikinger og vender. Det kunne bære 44 mand og 2 heste. Snekkjas var en af de mest almindelige typer af krigsskibe. Hertug Ratibor af venderne havde 660 af denne skibstype, som han brugte, da han angreb Kongälf i 1135.

Skeid

Skeid (skeið), der betyder "det, der skærer gennem vandet", var større krigsskibe. Skeids havde som regel mere end 30 roerbanker. Det var de største langskibe, der nogensinde er fundet. De havde panser over årerportene (åbninger til årerne), der beskyttede de roende mænd. Kong Aethelred af England beordrede, at denne skibstype skulle fremstilles i hele England. Hvert distrikt med 310 skind skulle levere et sådant skib.

Drakkar

De største krigsskibe fra den tid var af Drakaar-typen (drage). Kong Olaf I af Norge havde et berømt langskib af dette design, kaldet den lange slange. Kong Olaf II af Norge havde et langskib ved navn Visunden (Oksen). Det havde et oksehoved udskåret i stævnen. Matilda af Flandern fik bygget et skib af Drakkar-designet til sin mand Vilhelm Erobreren. Det blev kaldt Mora og blev bygget i Barfleur i Normandiet i sommeren 1066. Denne type kunne sejle på lavt vand og var let at strande.

Transportskibe

Mange af denne type skibe blev kaldt Knarrs. Fra det 9. århundrede blev der brugt større sejlskibe til oversøisk handel. Mange var specialiserede fragtskibe. De var kendetegnet ved at have en lille besætning, få årer og var afhængige af sejl som drivkraft. De havde en stor lastekapacitet til en række forskellige laster. Et eksempel kunne være Klåstadskibet. Det blev bygget i de sidste år af det 10. århundrede. Skibet blev forlist nær Kaupang i Norge. Det havde en kapacitet på ca. 13 tons og en længde på 69 fod (21 meter).

En anden form for fragtskib var de hestetransporter, som blev brugt af Vilhelm Erobreren i 1066. I skibslisten er der angivet i alt 776 skibe i erobrerens flåde. Mange var til riddere og soldater, men andre blev brugt til at transportere de forsyninger og heste, de havde brug for. Tidligere vikinger brugte ikke hestetransporter og brugte normalt de heste, de fandt på de steder, de invaderede. Normannerne brugte imidlertid kavaleri og havde brug for at transportere deres krigsheste og palaver. Men normannerne på Sicilien havde tidligere brugt hestetransporter (1060-61), muligvis baseret på byzantinske skibe af lignende design. Byzantinerne havde skibe kaldet hippagogoi, der var designet til at lande heste, som kunne gå direkte i kamp. Guy af Amiens bemærkede, at Vilhelms invasionsstyrke omfattede mænd fra Apulien, Calabrien og Sicilien. Vilhelm havde skibsbyggere, der var fortrolige med at bygge hestetransporter, til sin rådighed. Hvor mange han byggede, er ukendt, men han havde sådanne skibe i sin flåde.

Model af Gokstad-skibet.


En kopi af en vikingesnekkja i Morąg, Polen


Et Drakkar-skib i Stockholm.