Langskib – definition, historie og brug fra vikingetid til invasioner
Langskibe var slanke, langstrakte og hurtige skibe bygget til både sejlads og roning. De blev brugt til handel, udforskning, plyndringstogter og militære operationer i hele Nordeuropa. Selvom man ofte forbinder dem med vikingetiden, blev skibstyper med lignende konstruktion allerede brugt af de tidligste samfund rundt om Østersøen og Nordsøen. Det var vikingerne, der perfektionerede konstruktionen af lette, hurtige langskibe, som også kunne sejle langt til havs og samtidig gå op ad floder.
Konstruktion og design
Langskibe var typisk bygget med klinker-opbygning, hvor planker overlapper hinanden og er fæstnet med jernnagler. Denne teknik gav skibet styrke og samtidig en vis fleksibilitet i hårdt søgang. Nogle vigtige karakteristika:
- Lang, smal skrog: Lille tværsnit giver lav modstand i vandet og høj fart.
- Shallow draft (lav dybgang): Muliggør sejlads på floder og strandnære landinger, hvor skibet kunne trækkes op på land.
- Ror eller styreåre: Før den moderne rorpind blev almindelig, havde mange langskibe en stor styreåre på styrbord side.
- Sejl og årer: De havde ofte et kvadratskibssejl til fremdrift ved gunstige vinde og rækker af årer til manøvredygtighed og fart, især i kamp.
- Konstruktionselementer: Køl, spanter, stevne og et letvægtsræling gjorde dem både holdbare og hurtige.
Typer og størrelser
Der var flere typer af skibe i Norden, ofte med forskellige navne efter størrelse og funktion:
- Langskip (langskibe): typisk krigsskibe, hurtige og med mange roere.
- Snekkja: en let, hurtig variant ofte brugt til hurtigt angreb eller patrulje.
- Karve og knarr: bredere skibe til fragt og handel, med større lasteevne end de slanke langskibe.
Brug og taktik
Langskibe var multifunktionelle. De kunne:
- Sejle over åbent hav på lange ekspeditioner (fx til Island, Grønland og Vinland).
- Sejle op ad floder for overraskelsesangreb og hurtige tilbagetrækninger.
- Transportere tropper og materiel ved invasioner og belejringer.
- Tjene som symbolske og ceremonielle fartøjer ved fx begravelser og høvdingemøder.
Historisk betydning og kendte fund
Langskibenes vigtigste periode strakte sig fra ca. 700–1100 e.Kr., men deres indflydelse var bredere. De tidlige invasionsbølger i begyndelsen af den angelsaksiske periode i Storbritannien skete, da grupper som angelsmænd, saksere, friser og jyder ankom i skibe baseret på samme grundprincipper. Fra dette tidspunkt blev der også bygget og brugt langskibe på de britiske øer.
Arkeologiske fund som Oseberg-, Gokstad- og Skuldelev-skibene giver detaljeret viden om byggeteknik og størrelse. Disse fund viser både krigsskibe og rituelle begravelsesskibe og dokumenterer håndværkets høje niveau.
Invasioner og ekspeditioner
Vikingerne brugte langskibe til plyndring og kolonisation i Irland, De Britiske Øer, Frankerriget og langs floder i det indre Europa. Langskibenes evne til at lande direkte på kysten og ro ind ad floder gjorde dem effektive til hurtige angreb og bevægelighed.
Senere, da normannerne erobrede England i 1066, deltog Vilhelm Erobreren og hans styrker i en omfattende flåde af klinkbyggede transportskibe til at føre hæren til England. De normanniske skibe var teknisk beslægtede med nordiske skibe og viser, hvordan skibsteknologi spredtes og blev tilpasset i Europa.
Eftermæle
Langskibenes konstruktion påvirkede senere skibsbygning i Nordeuropa. Med tiden blev rundere, tungere handelsfartøjer som koggen mere almindelige, men langskibenes indflydelse på fartøjernes byggetradition, søfarende kultur og militære doktriner er uomtvistelig. I dag er langskibe også en del af populærkulturen og national identitet i flere lande og rekonstrueres ofte i museer og til historiske sejladser.
Kort opsummering: Langskibe var fleksible, hurtige og teknisk avancerede skibe, som muliggjorde vikingernes omfattende rejser, plyndringer og bosættelser. Deres design — klinker-opbygning, lave dybgang, kombineret sejl- og åredrift — gjorde dem særligt velegnede til både åbent hav og flodsejlads, og deres arv lever videre både i arkeologi og kulturhistorie.
Havhingsten ankommer til Dublin. Det er verdens største rekonstruktion af et krigsskib fra vikingetiden. Det oprindelige skib blev bygget i Dublin omkring 1042. Det blev brugt som krigsskib i irske farvande indtil 1060.
Oprindelse
Det tidligst fundne langskib bygget af planker stammer fra ca. 350 f.Kr. Skibet blev fundet i Hjortspringmosen i det sydlige Danmark. Det blev kaldt Hjortspring-båden og var lavet af planker af træ, der var syet sammen med snor. Mellemrummene mellem plankerne var fyldt med harpiks. Skibet var ca. 18 meter langt og var meget let og fleksibelt konstrueret. Det havde en dobbelt stævn og hæk, der lignede et fuglenæb. Skibet havde plads til 20 mand til at ro og havde en styrende årer i begge ender. En kopi af dette design blev bygget og afprøvet. Det var meget sødygtigt, hurtigt og manøvredygtigt. I roligt farvand havde det en gennemsnitlig hastighed på 6 knob (ca. 7 miles i timen).
Den næste konstruktion var af klinkerværksted (også kaldet lapstrake). I denne konstruktion er overlappende brædder holdt sammen med søm. Navnet Nydamskibet blev fundet i Nydammosen i 1863 i Sønderjylland. Det målte 77 fod (23,5 meter) langt, lidt over 11 fod (3,5 meter) bredt og var ca. 4 fod (1,2 meter) dybt. Dette skib blev sænket (og fyldt med våben) mellem 350-400 e.Kr. I modsætning til Hjortspring-båden er plankerne holdt sammen med søm (spidserne er bøjet om). Den havde ikke en mast, som senere designs ville have, den havde pladser til 30 mand til at ro. Den havde heller ikke en køl. Denne slags lavvandede åbne skibe kunne krydse åbent hav, men kunne blive oversvømmet (fyldt med vand) og synke. Dette var et klassisk nordisk design, der i forskellige former kunne række så langt som til Konstantinopel eller Newfoundland.
En model af Hjortspring-båden fra det tyske museum i München.
Klinkerbygget sammenlignet med karvelbygget.
Klassiske typer
Det vikingedesignede langskib kunne krydse et hav eller ro op ad en lavvandet flod. Med tiden ændrede designet sig. Der blev bygget mange forskellige typer langskibe til forskellige formål. De mindste skibe var Faering (fire årer) og Sexaeringer (seks årer), der blev brugt omkring fjordene til at flytte folk og til fiskeri.
Karvi
Langskibe med 12 til 32 årer blev kaldt Karvi. Gokstadskibet er et berømt skib af Karvi-typen. Gokstadskibet blev udgravet i 1880. Dens mast var skåret af, men ellers var skibet velbevaret. Det var 76 fod (23 meter) langt og 17½ (5,3 meter) bredt. Gokstadskibet havde en køl og var lavet af egetræ. Dens ror var ca. 3,3 meter langt, hvilket var stort nok til at styre skibet i alt slags vejr. Masten var ca. 12 meter høj.
En kopi af Gokstad-skibet sejlede over Atlanterhavet i 1893.
Snekkja
En speciel skibstype med mindst 20 roere blev kaldt en snekkja, hvilket betyder "tynd og fremspringende". Det var et krigsskib, som var kendt for at blive brugt af både svenske vikinger og vender. Det kunne bære 44 mand og 2 heste. Snekkjas var en af de mest almindelige typer af krigsskibe. Hertug Ratibor af venderne havde 660 af denne skibstype, som han brugte, da han angreb Kongälf i 1135.
Skeid
Skeid (skeið), der betyder "det, der skærer gennem vandet", var større krigsskibe. Skeids havde som regel mere end 30 roerbanker. Det var de største langskibe, der nogensinde er fundet. De havde panser over årerportene (åbninger til årerne), der beskyttede de roende mænd. Kong Aethelred af England beordrede, at denne skibstype skulle fremstilles i hele England. Hvert distrikt med 310 skind skulle levere et sådant skib.
Drakkar
De største krigsskibe fra den tid var af Drakaar-typen (drage). Kong Olaf I af Norge havde et berømt langskib af dette design, kaldet den lange slange. Kong Olaf II af Norge havde et langskib ved navn Visunden (Oksen). Det havde et oksehoved udskåret i stævnen. Matilda af Flandern fik bygget et skib af Drakkar-designet til sin mand Vilhelm Erobreren. Det blev kaldt Mora og blev bygget i Barfleur i Normandiet i sommeren 1066. Denne type kunne sejle på lavt vand og var let at strande.
Transportskibe
Mange af denne type skibe blev kaldt Knarrs. Fra det 9. århundrede blev der brugt større sejlskibe til oversøisk handel. Mange var specialiserede fragtskibe. De var kendetegnet ved at have en lille besætning, få årer og var afhængige af sejl som drivkraft. De havde en stor lastekapacitet til en række forskellige laster. Et eksempel kunne være Klåstadskibet. Det blev bygget i de sidste år af det 10. århundrede. Skibet blev forlist nær Kaupang i Norge. Det havde en kapacitet på ca. 13 tons og en længde på 69 fod (21 meter).
En anden form for fragtskib var de hestetransporter, som blev brugt af Vilhelm Erobreren i 1066. I skibslisten er der angivet i alt 776 skibe i erobrerens flåde. Mange var til riddere og soldater, men andre blev brugt til at transportere de forsyninger og heste, de havde brug for. Tidligere vikinger brugte ikke hestetransporter og brugte normalt de heste, de fandt på de steder, de invaderede. Normannerne brugte imidlertid kavaleri og havde brug for at transportere deres krigsheste og palaver. Men normannerne på Sicilien havde tidligere brugt hestetransporter (1060-61), muligvis baseret på byzantinske skibe af lignende design. Byzantinerne havde skibe kaldet hippagogoi, der var designet til at lande heste, som kunne gå direkte i kamp. Guy af Amiens bemærkede, at Vilhelms invasionsstyrke omfattede mænd fra Apulien, Calabrien og Sicilien. Vilhelm havde skibsbyggere, der var fortrolige med at bygge hestetransporter, til sin rådighed. Hvor mange han byggede, er ukendt, men han havde sådanne skibe i sin flåde.
Model af Gokstad-skibet.
En kopi af en vikingesnekkja i Morąg, Polen
Et Drakkar-skib i Stockholm.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad blev langskibe brugt til?
A: Langskibe blev brugt til handel, udforskning og plyndringstogter.
Q: Hvem brugte langskibe ud over vikingerne?
A: Tidlige folk på Østersøen og Nordsøen brugte også langskibe.
Q: Hvad mestrede vikingerne at designe?
A: Vikingerne mestrede designet af lette, hurtige langskibe, som også kunne sejle op ad floder.
Q: Hvilke grupper af mennesker ankom til Storbritannien i langskibe?
A: De invaderende grupper af anglerne, sakserne, friserne og jyderne ankom i langskibe.
Q: Hvor blev langskibe også bygget og brugt?
A: Langskibe blev også bygget og brugt på De Britiske Øer.
Q: Hvem brugte langskibe til at transportere sin hær til England i 1066?
A: Vilhelm Erobreren brugte en stor flåde af langskibe til at transportere sin hær til England i 1066.
Q: Blev langskibe kun brugt af vikinger?
A: Nej, langskibe blev også brugt af andre tidlige mennesker og af forskellige grupper, der invaderede eller boede på de britiske øer.
