Et skudår er et år, hvor der tilføjes en ekstra dag til den gregorianske kalender, som bruges af det meste af verden. Mens et almindeligt år har 365 dage, har et skudår 366 dage. Den ekstra dag, den 29. februar, tilføjes til februar måned. I et almindeligt år har februar måned 28 dage, men i et skudår har den 29 dage. Den ekstra dag, der kaldes en skuddag, falder præcis 28 dage efter den 1. februar, og dermed er den samme ugedag som 1. februar. I et skudår starter januar, april og juli måned også alle på samme ugedag.

Regler for, hvornår et år er skudår

Den enkle regel for skudår i den gregorianske kalender lyder i praksis:

  • Et år er skudår, hvis det kan deles lige med 4.
  • Undtagelse: Hvis året kan deles lige med 100, er det ikke skudår.
  • Undtagelsen fra undtagelsen: Hvis året kan deles lige med 400, er det alligevel skudår.

Det forklarer, hvorfor 2020 var et skudår, og hvorfor år som 1600, 2000 og 2400 er skudår, mens 1700, 1800 og 1900 er almindelige år. Over en 400-årig periode giver denne regel i alt 97 skudår.

Hvorfor har vi skudår?

Vi har skudår, fordi Jorden bruger ikke præcis 365 dage på at kredse om Solen. Den tropiske (astronomiske) årslængde er cirka 365,24219 døgn. Uden korrektioner ville kalenderen og årstiderne forskyde sig gradvist: årstiderne ville rykkes en dag tidligere i kalenderen hvert fjerde år, så for eksempel ville foråret på den nordlige halvkugle efter nogle hundrede år begynde markant tidligere i kalenderåret.

Den gregorianske regel (delbar med 4, men ikke med 100 medmindre delbar med 400) er en forbedring i forhold til den tidligere julianske kalender, fordi den giver en gennemsnitlig kalenderårslængde på 365,2425 dage. Det ligger tættere på den virkelige værdi 365,24219 — forskellen er kun ca. 0,00031 døgn om året, hvilket svarer til omtrent én dags fejl hvert ca. 3.226 år.

Historisk kort

Den julianske kalender, indført af Julius Cæsar i år 45 f.Kr., indførte et skudår hvert fjerde år (gennemsnitligt 365,25 dage). Den akkumulerede fejl gjorde, at foråret forskød sig betydeligt i forhold til kirkens påskefejring, og derfor indførte pave Gregor XIII i 1582 den gregorianske reform med de nuværende regler for sekler (100/400). Overgangen skete forskelligt i forskellige lande gennem flere århundreder.

Fødselsdage, administration og hverdagskonsekvenser

Personer født den 29. februar omtales ofte som "skudårs-børn". Fordi datoen kun forekommer hvert fjerde år, vælger mange at fejre fødselsdag enten den 28. februar eller den 1. marts i ikke-skudår. Den præcise juridiske behandling af aldersbestemmelse og rettigheder kan variere mellem lande og administrative systemer — i nogle lande er der faste regler, i andre praktiseres en af de nævnte løsninger.

Ud over fødselsdage påvirker et ekstra døgn i februar også regnskabsperioder, lønninger, kontraktlige frister og kalenderberegninger — derfor er præcis håndtering vigtig i mange administrative og juridiske sammenhænge.

Andre kalendere og "skud"-rutiner

Nogle kulturer benytter ikke kun en solkalender som den gregorianske. En række lande bruger en månekalender eller en lunisolarkalender (en kombination af måne- og solbevægelser). I disse systemer tilføjes korrektioner på andre måder:

  • I lunisolarkalendere (fx den kinesiske eller den hebraiske kalender) indsættes en ekstra månedsperiode i bestemte år for at få måneårene til at følge solens årstider.
  • I nogle rene månekalendere (fx den islamiske kalender) er året kortere (omkring 354 dage), og man bruger i stedet en cyklus med enkelte år på 355 dage som "skudår" — disse kalendere flytter derfor årstiderne gennem kalenderåret over tid.

Det er vigtigt at skelne mellem skudår (ekstra dag eller måned i kalenderåret) og fænomenet skudsekunder, hvor man lejlighedsvis tilføjer et sekund til verdens tidsskala (UTC) for at holde atomur og jordens rotation i overensstemmelse.

Kort opsummering

  • Et skudår har 366 dage; den ekstra dag er 29. februar.
  • Gregoriansk regel: delbar med 4 → skudår; delbar med 100 → ikke skudår; delbar med 400 → skudår alligevel.
  • Formålet er at holde kalenderen i overensstemmelse med årstiderne og den astronomiske årslængde.
  • Andre kalendere løser problemet ved at tilføje måneder eller dage på andre måder.