Lang og kort skala: Forklaring på billion, trillion og store tal
Forstå forskellen mellem lang og kort skala: hvad "billion" og "trillion" betyder, hvordan store tal navngives, og undgå misforståelser i internationale sammenhænge.
Lang og kort skala er to forskellige systemer til navngivning af store hele tal. Begge systemer bruger de samme ord (million, billion, trillion osv.), men knytter dem til forskellige potenser af 10. Kort sagt:
- Kort skala: Hvert nyt "-illion"-ord er 1 000 gange større end det foregående (stiger med 103 pr. navn).
- Lang skala: Hvert nyt "-illion"-ord er 1 000 000 gange større end det foregående (stiger med 106 pr. navn).
For tal under én milliard (under 109) er der normalt ingen forskel i betegnelserne. Fra 109 og opefter kan de samme ord imidlertid betyde vidt forskellige tal, hvilket let kan føre til misforståelser.
Kort skala
På kort skala er mønsteret, at hvert næste "-illion" er tusind gange (103) større end det forrige. Eksempler:
- Million = 106
- Billion = 109 (ofte omtalt som "tusind millioner")
- Trillion = 1012 (tusind milliarder)
- Quadrillion = 1015 (tusind billioner)
Almindelig regel: gå fra et "-illion"-navn til det næste = +3 i eksponenten (f.eks. 109 → 1012). Kort skala anvendes bl.a. i USA og i mange engelsksprogede sammenhænge.
Lang skala
På lang skala er hvert næste "-illion" en million (106) gange større end det forrige. Derudover findes der i lang skala også mellembetegnelser med endelsen "-illiard" for hver tredje potensekvens (dvs. mellem millioner af "-illion"-trin). Eksempler:
- Million = 106
- Billion = 1012 (en million millioner)
- Trillion = 1018 (en million billioner)
- Quadrillion = 1024 (en million trillioner)
Lang skala bruger også betegnelsen milliard for 109, billiard for 1015 osv. Mønsteret: gå fra et "-illion"-navn til det næste = +6 i eksponenten (f.eks. 1012 → 1018). Lang skala er traditionelt almindelig i store dele af Europa, herunder i dansk sprogbrug (dansk billion = 1012).
Praktiske eksempler og sammenligning
- 106 = million (samme i begge skalaer)
- 109 = milliard i lang skala, men billion i kort skala
- 1012 = billion i lang skala, men trillion i kort skala
- 1015 = billiard i lang skala, men quadrillion i kort skala
Anvendelse og gode råd
- Vær opmærksom på konteksten: akademiske, videnskabelige og internationale tekster kan bruge kort skala (fx amerikanske kilder) selvom dansk brug normalt følger lang skala.
- For at undgå misforståelser kan man skrive tal som eksponenter (f.eks. 109) eller bruge SI-præfikser: kilo (103), mega (106), giga (109), tera (1012) osv.
- I økonomi og nyhedsformidling er det ofte nyttigt at anføre både ord og tal (fx "1 milliard (109)" eller "1 billion (1012)"), så læseren ikke misforstår.
Kort opsummering
Den væsentligste forskel er, at kort skala øger med 103 per trin (-illion = gange 1 000), mens lang skala øger med 106 per trin (-illion = gange 1 000 000). Dansk sprogbrug følger typisk lang skala, men internationale kilder (især amerikanske) bruger kort skala — vær derfor altid opmærksom på konteksten.
Brug
De lande, hvor den lange skala anvendes i øjeblikket, omfatter de fleste lande på det europæiske fastland og de fleste fransktalende lande, spansktalende lande (undtagen spansktalende, der er født ind i en engelsktalende kultur, f.eks. Puerto Rico, på grund af indflydelsen fra det engelsktalende USA) og portugisisktalende lande, undtagen Brasilien.
Den korte skala anvendes nu i de fleste engelsktalende og arabisktalende lande, i Brasilien, i det tidligere Sovjetunionen og i flere andre lande.
Nummernavne er gengivet på landets sprog, men ligner hinanden overalt på grund af fælles etymologi. Nogle sprog, især i Østasien og Sydasien, har systemer til navngivning af store tal, der er forskellige fra både den lange og den korte skala, som f.eks. det indiske talsystem.
I det meste af det 19. og 20. århundrede brugte Storbritannien i vid udstrækning den lange skala, mens USA brugte den korte skala, så de to systemer blev ofte omtalt som britisk og amerikansk i det engelske sprog. Efter flere årtier med stigende uformel britisk brug af den korte skala i stigende grad blev den korte skala i 1974 vedtaget af den britiske regering, og den anvendes til alle officielle formål. Med meget få undtagelser[hvad betyder det?] er den britiske og den amerikanske brug nu ens.
Den første registrerede brug af ordene "kort skala" (fransk: échelle courte) og "lang skala" (fransk: échelle longue) var af den franske matematiker Geneviève Guitel i 1975.
For at mindske forvirringen ved brug af både korte og lange udtryk på alle sprog anbefaler SI at bruge det metriske præfiks, som har den samme betydning uanset land og sprog. Lange og korte skalaer er fortsat i brug til at tælle penge.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er de lange og korte skalaer?
A: Den lange skala og den korte skala er to af flere systemer til navngivning af store tal for hele tiendedele, der bruger de samme ord med forskellige betydninger. Den lange skala er baseret på potenser af en million (1 000 000), mens den korte skala er baseret på potenser af tusind (1 000).
Spørgsmål: Hvordan adskiller de sig fra hinanden?
A: For hele tal under tusind millioner (< 109) er de to skalaer ens. Fra tusind millioner og opefter (≥ 109) adskiller de to skalaer sig stadig mere, idet de bruger de samme ord for forskellige tal, hvilket kan give anledning til misforståelser.
Spørgsmål: Hvad kan skabe forvirring mellem disse to skalaer?
Svar: Anvendelse af de samme ord for forskellige tal, når der henvises til store tal, der er større end eller lig med tusind millioner (≥ 109), kan skabe forvirring mellem disse to skalaer.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på denne forvirring?
S: Et eksempel ville være, hvis nogen siger "milliard" om et tal, der er større end eller lig med tusind millioner (≥ 109). Afhængigt af, om de brugte den lange eller korte skala, kunne det betyde henholdsvis 1 milliard eller 1 billion.
Spørgsmål: Hvad er en heltalsstyrke på 10?
Svar: En heltalspotens af 10 er et tal, der ganges med sig selv et vist antal gange; f.eks. 10^2 = 100 og 10^3 = 1000.
Spørgsmål: Hvordan hænger dette sammen med navngivningssystemer for store tal? Svar: Systemer til navngivning af store tal anvender hele 10-puder som en del af deres system til mærkning og forståelse af meget store tal.
Søge