Denne artikel handler om år 1700. For musikvideoshowet, se 1700 (tv-serie).

1700 (MDCC) var et år med særlige kalenderforhold og markante begivenheder i Nord- og Østeuropa. Året begyndte fredag i den gregorianske kalender, mens det i den julianske kalender var et skudår, der begyndte mandag. Det var det 1700. år i den fælles æra (CE) og i Anno Domini (AD)-systemet, det 700. år i det 2. årtusinde, det 100. og sidste år i det 17. århundrede og det første år i 1700-tallets årti.

Kalenderspørgsmål og forskelle mellem kalenderne

Forskellen mellem den gregorianske og den julianske kalender skyldes forskellige regler for skudår: den julianske kalender bruger skudårsregel hver fjerde år, mens den gregorianske kalender udelader skudår i år, der er delelige med 100, medmindre de også er delelige med 400. Derfor var år 1700 skudår i den julianske kalender, men ikke i den gregorianske kalender.

Ved begyndelsen af 1700 var den gregorianske kalender 10 dage foran den julianske. Fordi den julianske kalender indførte en skuddag den 29. februar 1700, steg forskellen til 11 dage fra den 1. marts 1700 (gregoriansk tælling) og frem til næste århundredeskifte (1800), hvor forholdet ændrede sig igen.

I Sverige blev resultatet af disse forskellige regler særlig kompliceret. Landet besluttede i 1699 at skifte til gregoriansk kalender ved gradvist at undlade skuddagene i årene 1700–1740, så man på sigt ville være i overensstemmelse med den gregorianske datering. I praksis blev skuddagen i 1700 undladt, hvilket betød, at den svenske kalender efter 28. februar 1700 var én dag foran den julianske kalender, men stadig ti dage bagud i forhold til den gregorianske kalender. Planen om at fortsætte denne gradvise overgang blev imidlertid forstyrret af Den Store Nordiske Krig, og Sverige gennemførte aldrig ændringen som planlagt. For at ophæve forvirringen vendte Sverige tilbage til den julianske kalender i 1712 ved at indsætte en ekstra skuddag (en 30. februar 1712). Sverige adopterede endeligt den gregorianske kalender i 1753 ved at springe 11 dage over i februar/marts.

Vigtige begivenheder i 1700

  • 30. november: Slaget ved Narva — et af de første store slag i Den Store Nordiske Krig. Den unge svenske konge Karl XII førte sine tropper mod en langt større russisk hær under Peter den Store og opnåede en beslutsom svensk sejr. Slaget demonstrerede svenskernes høje disciplin og taktik, mens russerne led store tab og blev tvunget til at trække sig tilbage. Sejren ved Narva gav Sverige et indledende momentum, men krigen fortsatte i mange år og ændrede magtbalancen i Norden.
  • Den Store Nordiske Krig begynder (1700): I 1700 indledte en koalition bestående af Ruslands zar Peter I, August den Stærke af Polen-Sachsen og Danmark-Norge angreb mod det svenske stormagtsvælde. Konflikten udspillede sig over flere årtier og førte til omfattende territoriale forandringer i regionen.
  • Fred og diplomati: Efter indledende fjendtligheder blev Danmark-Norge i 1700 tvunget til at slutte fred tidligt i krigen (Travendalsfreden, august 1700), men krigshandlingerne mellem Sverige og de andre magter fortsatte.

Året 1700 er derfor kendetegnet både ved tekniske, men praktisk vigtige, kalenderforskelle, som påvirkede datofastlæggelse i store dele af Europa, og ved begyndelsen af en krig, der i de følgende årtier skulle ændre magtforholdene i Norden og Østersøområdet.