1700
Denne artikel handler om år 1700. For musikvideoshowet, se 1700 (tv-serie).
30. november: Slaget ved Narva.
1700 (MDCC) var et usædvanligt fælles år, der begyndte fredag i den gregorianske kalender og et skudår, der begyndte mandag i den julianske kalender, det 1700. år i den fælles æra (CE) og Anno Domini (AD) betegnelser, det 700. år i det 2. årtusinde, det 100. og sidste år i det 17. århundrede, og det første år i 1700-tallet årti. Fra begyndelsen af 1700 var den gregorianske kalender 10 dage forud for den julianske kalender, som forblev i lokal brug indtil 1923.
Fra den 1. marts (O.S. 19. februar), da den julianske kalender anerkendte en skuddag og den gregorianske kalender ikke gjorde det, kom den julianske kalender en dag længere bagud, hvilket bragte forskellen op på 11 dage indtil den 28. februar (O.S. 17. februar), 1800.
I Sverige startede året i den julianske kalender og blev ved med at være det indtil den 28. februar. Derefter blev den svenske kalender indført ved at springe skuddagen over og lade den 28. februar blive efterfulgt af den 1. marts, så hele året fik samme mønster som et almindeligt år, der starter om mandagen. Denne kalender, der er ti dage bagud i forhold til den gregorianske og en dag foran den julianske, gælder indtil 1712.
Begivenheder
- 1. januar - Rusland begynder at bruge vestlige tal i sin kalender.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken type år var 1700?
A: 1700 var et usædvanligt almindeligt år, der startede om fredagen i den gregorianske kalender og et skudår, der startede om mandagen i den julianske kalender.
Q: Hvad er nogle af betegnelserne for 1700?
A: Nogle betegnelser for 1700 inkluderer det 1700. år i Common Era (CE) og Anno Domini (AD), det 700. år i det 2. årtusinde, det 100. og sidste år i det 17. århundrede og det 1. år i 1700-årtiet.
Q: Hvad er forskellen mellem den julianske og den gregorianske kalender?
A: I begyndelsen af 1700-tallet var den gregorianske kalender 10 dage foran den julianske kalender. Fra den 1. marts (19. februar), hvor den julianske kalender anerkendte en skuddag, og den gregorianske kalender ikke gjorde, kom den julianske kalender en dag længere bagud, hvilket bragte forskellen op på 11 dage indtil den 28. februar (17. februar) 1800.
Q: Hvornår skiftede den svenske kalender fra den julianske til den gregorianske kalender?
A: I Sverige startede året i den julianske kalender og forblev sådan indtil den 28. februar. Derefter indførte man den svenske kalender ved at springe skuddagen over, så den 28. februar blev efterfulgt af den 1. marts, hvilket gav hele året det samme mønster som et almindeligt år, der starter om mandagen. Denne kalender, som er ti dage bagud i forhold til den gregorianske og en dag foran den julianske, varer indtil 1712.
Q: Hvad er betydningen af 1. marts (O.S. 19. februar) i kalendersystemerne?
A: 1. marts (O.S. 19. februar) er vigtig i kalendersystemerne, fordi det var den dato, hvor den julianske kalender anerkendte en skuddag, og den gregorianske kalender ikke gjorde, hvilket resulterede i, at den julianske kalender faldt en dag længere bagud end den gregorianske kalender.
Q: Hvor længe var den julianske kalender stadig i brug efter 1700?
A: Den julianske kalender forblev i lokal brug indtil 1923, selvom den gregorianske kalender blev vedtaget af de fleste lande i Europa i det 16. århundrede.
Q: Hvad er forskellen mellem den svenske kalender og de julianske og gregorianske kalendere?
A: Den svenske kalender blev indført ved at springe skuddagen over i 1700, så den 28. februar blev efterfulgt af den 1. marts, hvilket gav hele året det samme mønster som et almindeligt år, der starter om mandagen. Denne kalender er ti dage bagud i forhold til den gregorianske og en dag foran den julianske, og den varede indtil 1712.
