LADA (latent autoimmun diabetes hos voksne) – symptomer, årsag og behandling
LADA: Lær symptomer, årsager og behandling af latent autoimmun diabetes hos voksne — tidlig diagnose, insulinbehandling og håndtering af insulinresistens.
Latent autoimmun diabetes hos voksne (LADA) ligner både type 1-diabetes og type 2-diabetes. Ligesom type 1-diabetes er LADA en autoimmun sygdom i bugspytkirtlen. Det betyder, at kroppens immunsystem angriber de celler i bugspytkirtlen, som skal producere insulin. Men LADA er også som type 2-diabetes, fordi den forårsager insulinresistens. Det betyder, at insulin ikke virker så godt, som det burde i en persons krop.
De fleste mennesker med latent autoimmun diabetes er tynde eller spinkle eller har et normalt BMI, selv om nogle er overvægtige til let overvægtige.
Symptomer
Symptomerne på LADA kan være de samme som ved andre former for diabetes, men udvikler sig ofte langsommere end ved klassisk type 1-diabetes. Almindelige symptomer omfatter:
- Øget tørst og øget vandladning
- Træthed og nedsat energi
- Utilsigtet vægttab (hos nogle)
- Svækket syn eller hyppige infektioner
- Langsomt dårligere blodsukkerkontrol på tabletbehandling
Fordi udviklingen kan være langsom, bliver LADA nogle gange fejldiagnosticeret som type 2-diabetes, især hos voksne.
Årsag og diagnose
Årsagen er autoimmun ødelæggelse af de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen kombineret med varierende grad af insulinresistens. Hvilke faktorer der udløser immunsystemets angreb er ikke fuldt ud kendt, men både arv, miljø og andre immunfaktorer kan spille en rolle.
Diagnosen stilles ved en kombination af klinisk vurdering og blodprøver. Typisk undersøges for:
- Autoantistoffer mod bugspytkirtlen (f.eks. GAD-antistoffer; også IA-2 kan være relevante)
- Niveau af C‑peptid (viser egen insulinproduktion)
- Blodsukker og langtidsmåling (HbA1c)
Et voksent patientforløb med relativt tynd kropsbygning, dårlig virkning af orale antidiabetika eller hurtigt behov for insulin bør få lægen til at overveje LADA og foretage relevante prøver.
Behandling
Mål for behandlingen er at opnå stabilt blodsukker og forebygge akutte komplikationer og senkomplikationer, samtidig med at bevare så meget egen insulinproduktion som muligt.
- Insulin: Mange med LADA får behov for insulinbehandling i løbet af måneder til få år efter diagnosticering. Tidlig insulinbehandling kan hos nogle hjælpe med at bevare beta-cellefunktionen.
- Tabletbehandling: Hvis der er betydelig insulinresistens, kan metformin og andre orale eller injicerbare blodsukkersænkende midler være relevante som supplement. Valg af medicin tilpasses individuelt.
- Livsstilsændringer: Sund kost, regelmæssig fysisk aktivitet, rygestop og vægtstyring ved behov er vigtige for alle med diabetes.
- Nyere behandlingsformer: GLP-1‑agonister og SGLT2‑hæmmere kan i nogle tilfælde anvendes efter individuel vurdering, men insulin er ofte centralt ved LADA.
- Kontrol og opfølgning: Regelmæssig måling af HbA1c, selvmåling af blodsukker og screening for komorbiditet (blodtryk, kolesterol, nyrefunktion, øjen- og fodsundhed) er vigtig.
Prognose og komplikationer
Prognosen afhænger af blodsukkerkontrol og tidlig opstart af relevant behandling. Ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes kan føre til de samme langtidskomplikationer som andre former for diabetes, fx skader på øjne, nyrer, nerver og hjerte-kar-systemet. Tidlig og passende behandling mindsker risikoen.
Hvornår skal du søge læge?
- Hvis du har symptomer som øget tørst, hyppig vandladning, vægttab eller vedvarende træthed.
- Hvis blodsukkeret er dårligt kontrolleret trods medicin og livsstilsændringer.
- Hvis du er voksen, slank og får stillet type 2-diabetes, men har et hurtigt forværret behov for insulin — bed om vurdering for LADA.
Praktiske råd
- Få taget de relevante blodprøver (GAD-antistoffer, C‑peptid), hvis LADA mistænkes.
- Samarbejd tæt med din læge og eventuelt et diabetesteam (diabeteslæge, sygeplejerske, diætist).
- Lær at måle dit blodsukker og tolke værdierne, så behandlingen kan tilpasses rettidigt.
- Pas på ved sygdom eller hospitalisering — insulinbehov kan ændre sig hurtigt.
Opsummering: LADA er en autoimmun form for diabetes hos voksne, som har træk fra både type 1 og type 2. Den kræver ofte insulinbehandling og tæt opfølgning. Tidlig diagnose og målrettet behandling giver bedre mulighed for at bevare egen insulinproduktion og forebygge komplikationer.
LADA og diabetes
Forskelle mellem LADA og type 1-diabetes
Den største forskel mellem LADA og type 1-diabetes er, at LADA har en gradvis udvikling (den kommer langsomt).
Personer med type 1-diabetes kan heller ikke producere insulin. Men hvis de får en insulinsprøjte, virker insulinet og gør sit arbejde i deres krop. Men hos mennesker med LADA virker insulinen måske ikke så godt, som den burde, selv om de får insulin.
Forskelle mellem LADA og type 2-diabetes
De fleste mennesker med LADA bliver insulinafhængige (skal injicere insulin) inden for 3-15 år. Dette er meget forskelligt fra type 2-diabetes. Kun 20-30 % af type 2-diabetikere ender med at blive insulinafhængige.
En anden forskel er, at type 2-diabetes kan ramme alle uanset alder. Men LADA rammer ikke børn eller teenagere[] . Det rammer normalt personer på 35 år og derover, men kan ramme alle mellem 20-29 år.
Ved LADA kan bugspytkirtlen ikke producere insulin, fordi immunsystemet angriber de insulinskabende celler. Dette sker ikke ved type 2-diabetes.
I modsætning til hvad mange tror, har nogle mennesker med LADA familiemedlemmer med type 2-diabetes.
Diagnose og behandling
Mennesker med LADA får undertiden en fejldiagnose (forkert diagnose) som type 1- eller type 2-diabetes. En særlig blodprøve kan vise, hvilken type diabetes en person har. Testen leder efter et antistof, som kun diabetikere med LADA har. Den kaldes en GAD-antistofprøve.
Mennesker med LADA kontrollerer normalt deres diabetes ved hjælp af metoder og livsstilsændringer, der ligner dem, der anvendes ved type 2-diabetes: spise rigtigt, motionere og tage oral medicin; vægttab er valgfrit. I modsætning til type 2-diabetikere, som måske aldrig har brug for at injicere insulin, bliver LADA-patienterne imidlertid insulinafhængige i løbet af flere år.
Komplikationer
Komplikationerne ved latent autoimmun diabetes hos voksne ligner i høj grad komplikationerne ved type 1- og type 2-diabetes, såsom slagtilfælde, hjertesygdomme, koldbrand, nyreproblemer og hjerteanfald.
Gener og antistoffer
Der findes antistoffer mod glutaminsyre-decarboxylase (GAD) i forbindelse med LADA. Der findes også TCF7L2-gener, der er forbundet med type 2-diabetes, som også er forbundet med LADA.
Relaterede sider
- Type 1-diabetes
- Type 2-diabetes
- Insulin
- Autoimmun sygdom
- Insulinresistens
Søge