Lager Norderney – nazistisk koncentrations- og tvangsarbejdslejr på Alderney
Lager Norderney på Alderney: nazistisk koncentrations- og tvangsarbejdslejr. Historie, ofre og tvangsarbejde på de eneste nazilejre på britisk jord.
Koordinater: 49°43′41″N 2°10′41″W / 49.72806°N 2.17806°W / 49.72806; -2.17806 Lager Norderney var en nazistisk koncentrationslejr på Alderney, på Kanaløerne, opkaldt efter den østfrisiske ø Norderney. Lejren fungerede som en underlejr under de tyske koncentrationslejre på kontinentet og var en del af det tyske okupationsapparat på øerne i perioden 1940–1945.
Baggrund og formål
Tyskerne byggede fire koncentrationslejre på øen, som var underlejre til koncentrationslejren Neuengamme (i Hamborg, Tyskland). Hver underlejr blev opkaldt efter en af de frisiske øer: Lager Norderney ved Saye, Lager Borkum ved Platte Saline, Lager Sylt nær det gamle telegrafetårn ved La Foulère og Lager Helgoland i det nordvestlige hjørne af øen. Lejrene blev opført og drevet som led i tyskernes forsvarsbyggeri — især til konstruktion af bunkere, kanonstillinger, luftværn og betonbefæstninger — under ledelse af Organisation Todt.
Organisation og ledelse
Lejrene blev organiseret og administreret af Schutzstaffel - SS-Baubrigade I - som først var under tilsyn af koncentrationslejren Sachsenhausen og siden midten af februar 1943 var underlagt Neuengamme-lejren i Nordtyskland. Arbejdet på Alderney blev i praksis drevet i tæt samarbejde mellem SS og den tyske ingeniørorganisation Organisation Todt, som brugte tvangsarbejdere til de store beton- og befæstningsprojekter.
Fangegrupper og levevilkår
Norderney-lejren husede europæiske (fortrinsvis østlige, men også spanske) og russiske tvangsarbejdere. Fangerne i Lager Norderney og Lager Sylt blev udsat for hårdt arbejde og dårlige levevilkår og blev brugt til at bygge de mange militære anlæg på Alderney. Sylt-lejren havde jødiske tvangsarbejdere og betegnes i kilder som en dødslejr.
Borkum- og Helgoland-lejrene blev betegnet som "frivillige" (Hilfswillige) arbejdslejre. Arbejderne i disse lejre bestod af tyske teknikere og frivillige fra forskellige lande i Europa, og af Lager Helgoland var fyldt med russiske Organisation Todt-arbejdere. Selvom forholdene i Borkum og Helgoland kunne være marginalt bedre end i Sylt og Norderney, var behandlingen hård, med lang arbejdstid, dårlig ernæring, ringe lægehjælp og hård disciplin.
Dødelighed, tvangsarbejde og officielle tal
Til sammen var der omkring 6.000 indsatte på Alderney i lejre, med mindst 700 bekræftede døde i løbet af okkupationen. Over 700 af de indsatte mistede livet, inden lejrene blev lukket, og de resterende indsatte blev overført til Tyskland i 1944. Dødsårsager omfattede udmattelse, sygdom, mangelfuld madforsyning, vold fra bevogtningen og dårlige sanitære forhold.
Ledelse og ansvar
I 1942 blev Lager Norderney, der indeholdt russiske og polske krigsfanger, og Lager Sylt, der indeholdt jøder, placeret under SS Hauptsturmführer Max Lists kontrol. SS og Organisation Todt havde det operative ansvar for lejrene og udnyttelsen af fangerne som tvangsarbejdere. Efter krigen er der udført forskning og retsundersøgelser af forholdene på Alderney; diskussioner om ansvar og efterspil har været en del af den historiske bearbejdning.
Efterspil, erindring og forskning
Lejrene på Alderney er bemærkelsesværdige som de eneste nazistiske koncentrationslejre på britisk jord, hvilket har betydet, at emnet har fået særlig opmærksomhed i både lokal og international historie. I årene efter krigen var der begrænset øjeblikkelig offentlig erindring på øen, men senere forskning, vidnesbyrd og historiske undersøgelser har dokumenteret omfanget af tvangsarbejdet og overgrebene. Der har også været debat om antallet af ofre, karakteren af lejrene og om hvorvidt nogle lejrformer skal betegnes som dødslejre eller arbejdslejre i juridisk og historisk forstand.
Mindesmærker og undervisning
I dag arbejdes der i historiske kredse og lokalsamfundet med formidling og mindesmærker, så ofrene for tvangsarbejde og overgreb ikke bliver glemt. Undervisning, lokal formidling og historiske undersøgelser spiller en vigtig rolle for at sikre, at denne del af 2. verdenskrigs historie bliver dokumenteret og husket.
Yderligere litteratur og kilder
For yderligere oplysninger om koncentrationslejrene på Alderney, se bl.a. speciallitteratur og bilag som nævnt i samtidige rapporter: bilag F: Koncentrationslejre: Endlösung - The Final Solution; Alderney, en nazistisk koncentrationslejr på en anglo-normannisk ø. Arkiver, vidneudsagn og nyere historisk forskning er centrale kilder til forståelsen af lejrenes funktion, ofrenes skæbner og den efterfølgende historiske vurdering.
Relaterede sider
- Liste over nazistiske koncentrationslejre
- Liste over underlejre i koncentrationslejren Neuengamme
- Holocaust
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad blev de fire koncentrationslejre på Alderney opkaldt efter?
A: De fire koncentrationslejre på Alderney blev opkaldt efter de østfrisiske øer Norderney, Borkum, Sylt og Helgoland.
Sp: Hvem styrede Lager Norderney og Lager Sylt?
A: Lager Norderney og Lager Sylt blev ledet af SS Hauptsturmführer Max List.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker døde i koncentrationslejrene på Alderney?
A: Ca. 700 mennesker døde i koncentrationslejrene på Alderney.
Spørgsmål: Hvilken type fanger blev tilbageholdt i Lager Norderney?
A: Lager Norderney husede europæiske (normalt østlige, men også spanske) og russiske tvangsarbejdere.
Spørgsmål: Hvilken type fanger blev tilbageholdt i Lager Sylt?
A: Lager Sylt havde jødiske tvangsarbejdere.
Spørgsmål: Hvilken type fanger blev indsat på Lager Borkum og Helgoland?
A: Lejrene Borkum og Helgoland var "frivillige" (Hilfswillige) arbejdslejre, og arbejderne i disse lejre blev behandlet hårdt, men marginalt bedre end fangerne i Sylt- og Norderney-lejrene. Konkret blev Lager Borkum brugt til tyske teknikere og frivillige fra forskellige lande i Europa, mens Lager Helgoland var fyldt med russiske Organisation Todt-arbejdere.
Søge