Lager Helgoland på Alderney: Nazistisk koncentrationslejr og tvangsarbejde

Lager Helgoland på Alderney: historie om nazistisk koncentrationslejr og Organisation Todts tvangsarbejde, 700 døde, britisk jord under tysk besættelse – dokumentation og mindehistorie.

Forfatter: Leandro Alegsa

Koordinater: 49°43′6″N 2°12′48″W / 49.71833°N 2.21333°W / 49.71833; -2.21333

Lager Helgoland var en nazistisk koncentrationslejr på Alderney på Kanaløerne, opkaldt efter den frisiske ø Helgoland (tysk: Helgoland), en tidligere britisk besiddelse, der blev overdraget til Tyskland i 1890.

Tyskerne byggede fire koncentrationslejre på Alderney, der blev drevet som underlejre til koncentrationslejren Neuengamme (i Hamborg, Tyskland). Hver underlejr blev opkaldt efter en af de frisiske øer:

Omkring 700 mennesker døde i koncentrationslejrene på Alderney (ud af en samlet fangnebefolkning på ca. 6.000). Det var de eneste nazistiske koncentrationslejre på britisk jord.

Organisation og formål

Administrationen af lejrene på Alderney blev organiseret af Schutzstaffel -SS-Baubrigade I - som først var under tilsyn af koncentrationslejren Sachsenhausen nær Berlin og fra midten af februar 1943 under Neuengamme-lejren i det nordlige Tyskland. Lejrkomplekset fungerede primært som arbejdslejre for Organisation Todt og dens tvangsarbejdsprogram. Fangerne blev brugt til at bygge bunkere, kanonstillinger, luftværn og andre betonbefæstninger som en del af de tyske Atlantvold-forsvarsarbejder på Kanaløerne.

Fanger, arbejdsforhold og dødelighed

Lager Helgoland lå i det nordvestlige hjørne af Alderney. Borkum- og Helgoland-lejrene blev officielt betegnet som "frivillige" (Hilfswillige) arbejdslejre, men betegnelsen dækker over tvang og særdeles dårlige vilkår: mange af de såkaldte "frivillige" var tvunget til at tage arbejde under trusler, dårlig ernæring og ringe behandling. Arbejderne i disse lejre blev generelt behandlet hårdt, men marginalt bedre end de indsatte i Sylt og Norderney.

Fangerne i Lager Sylt og Lager Norderney var reelt slavearbejdere, der blev presset til at bygge øens militære anlæg under ekstremt barske forhold. Sylt-lejren indeholdt blandt andet jødiske fanger og er karakteriseret som en dødslejr på grund af de høje dødstal og umenneskelige forhold. I Norderney-lejren var fangepopulationen sammensat af europæiske tvangsarbejdere (ofte fra østlige områder og også spanske republikanere) samt russiske arbejdere. Lager Borkum blev anvendt til tyske teknikere og tilsynsfolk samt "frivillige" fra forskellige europæiske lande. Lager Helgoland bestod i høj grad af russiske Organisation Todt-arbejdere.

Forholdene i lejrene var præget af underernæring, sygdom, manglende lægehjælp, hårdt fysisk arbejde og tætte kvarterer. Dødsårsager omfattede udmattelse, sult, sygdom og henrettelser. De præcise tal varierer i kilderne, men de omkring 700 døde på Alderney afspejler den høje dødelighed i et meget lille, isoleret lejrkompleks.

Lejrenes lukning og eftertid

Lejrene på Alderney blev gradvist afviklet i takt med krigens udvikling; tyskerne evakuerede øen i 1944 som led i tilbagetrækningen fra de besatte områder. Efter krigen blev mange af de tyske installationer delvist fjernet eller overbygget, men adskillige bunkere og betonbygninger findes stadig på øen som fysiske spor fra besættelsestiden.

Dengang og senere har der været debat om dokumentation, anerkendelse og mindesmærker. Alderney-lejrene har i mange år ligget relativt skjult i historieskrivningen, dels på grund af øens afsondrethed og dels fordi sagerne blev mindre kendte end de store fastlandlejre. I de senere år er der dog kommet større fokus på at dokumentere ofrenes historier og at etablere mindesmærker og informationsmateriale til besøgende.

Betydning

Lager Helgoland og de øvrige lejre på Alderney udgør et vigtigt, om end ofte overset, kapitel i andenhånds-verdenskrigshistorien: det er et eksempel på, hvordan det nazistiske tvangsarbejde og dets dødelighed også fandt sted på terræn, der i juridisk forstand hørte til Storbritannien. Lejrene viser, hvordan Organisation Todt og SS samarbejdede om at udnytte fanger til militære anlægsprojekter, og de understreger det menneskelige omkostningsniveau ved tvangsarbejdspolitikkerne.

For yderligere oplysninger om Alderney-koncentrationslejre, se relevante historiske undersøgelser og arkivmateriale. Der findes også personlige vidnesbyrd og lokale arkivsamlinger, som dokumenterer både lejrernes drift og ofrenes skæbner.

Relaterede sider

  • Liste over nazistiske koncentrationslejre
  • Liste over underlejre i koncentrationslejren Neuengamme
  • Holocaust

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad blev de fire koncentrationslejre på Alderney opkaldt efter?


A: De fire koncentrationslejre på Alderney blev opkaldt efter de frisiske øer - Lager Norderney ved Saye, Lager Borkum ved Platte Saline, Lager Sylt nær det gamle telegrafetårn ved La Foulère og Lager Helgoland i det nordvestlige hjørne af øen.

Spørgsmål: Hvor mange mennesker døde i koncentrationslejrene på Alderney?


Svar: 700 mennesker døde i koncentrationslejrene på Alderney ud af en samlet fangnebefolkning på ca. 6.000 personer.

Spørgsmål: Hvem organiserede Lager Helgoland?


A: Lager Helgoland blev organiseret af Schutzstaffel - SS-Baubrigade I - som først var under tilsyn af koncentrationslejren Sachsenhausen nær Berlin og fra midten af februar 1943 under Neuengamme-lejren i Nordtyskland.

Spørgsmål: Hvilken type arbejde udførte fangerne i Lager Borkum?


A: I Lager Borkum arbejdede fangerne som tyske teknikere og frivillige fra forskellige lande i Europa.

Spørgsmål: Hvilken type arbejde udførte fangerne i Lager Sylt?


A: I Lager Sylt blev fangerne tvunget til at bygge militære befæstninger og installationer på hele Alderney. Denne lejr havde jødiske tvangsarbejdere og var en dødslejr.

Spørgsmål: Hvilken type arbejde udførte fangerne i Norderney-lejren?


A: I Norderney-lejren blev fangerne tvunget til at bygge militære befæstninger og anlæg på hele Alderney. I lejren var der europæiske (normalt østlige, men også spanske) og russiske tvangsarbejdere.

Spørgsmål: Hvilken type arbejde udførte fangerne i Helgoland-lejren?


A: I Helgoland-lejren arbejdede fangerne for den nazistiske Organisation Todts tvangsarbejdsprogram for at bygge bunkere, kanonstillinger, luftværn og betonbefæstninger.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3