Nazistiske koncentrationslejre på Alderney – historie, fakta og ofre

Nazistiske koncentrationslejre på Alderney – dybdegående historie, dokumenterede fakta om lejrene, tvangsarbejde og ofrene. Læs den rystende sandhed bag besættelsen.

Koncentrationslejrene på Alderney blev bygget og drevet af Nazi-Tyskland under den anden verdenskrigs besættelse af Kanaløerne. Kanaløerne var det eneste område i det britiske Commonwealth, der blev besat af nazisterne. Nazisterne opførte fire koncentrationslejre på Alderney Island, som var underlejre til Neuengamme-lejren uden for Hamborg. De blev opkaldt efter de frisiske øer: Lager Norderney, Lager Borkum, Lager Sylt og Lager Helgoland. Den nazistiske organisation Todt drev hver enkelt underlejr og brugte tvangsarbejdere til at bygge bunkere, kanonposteringer, beskyttelsesrum og betonbefæstninger. Lejrene blev taget i brug i januar 1942 og havde i alt ca. 6.000 indsatte.

Baggrund og formål

Lejrene på Alderney indgik i opbygningen af Atlantvolden (Atlantic Wall) — et omfattende tysk befæstningssystem langs kysterne i det besatte Vesteuropa. Formålet med lejrene var primært at skaffe billig tvangsarbejdskraft til opførelsen af militære anlæg, bunkere og kanonstillinger, der skulle modstå en eventuel allieret invasion.

Lejrene og deres funktion

De fire lejre fungerede som underlejre til Neuengamme og blev administreret af Organisation Todt med forskellig karakter:

• Lager Norderney – indeholdt europæiske tvangsarbejdere, ofte fra Østeuropa og også enkelte spanske frivillige; karakteriseret som en slavearbejdslejr med hårde forhold.
• Lager Sylt – var en koncentrationslejr, hvor der var jødiske tvangsarbejdere; lejren blev underlagt SS-kontrol i 1942.
• Lager Borkum – benyttet til tyskere, teknikere og såkaldte "frivillige" (Hilfswillige) fra forskellige lande; forholdene var hårde, men betragteligt bedre end i de rene slavelejre.
• Lager Helgoland – fyldt med russiske arbejdere leveret til Organisation Todt og brugt til tunge anlægsopgaver.

Fanger, ophav og behandlingsforhold

Fangerne kom fra forskellige dele af Europa: sovjetiske krigsfanger, polske fanger, europæiske arbejdere (ofte fra øst og fra besatte lande), jøder og enkelte frivillige eller kollaboratører. Borkum og Helgoland var betegnet som "frivillige" arbejdslejre (Hilfswillige), men frivilligheden var i mange tilfælde tvetydig, og arbejderne blev udsat for hård behandling, dårlig ernæring og lange arbejdsdage. Sylt og Norderney fungerede som slavelejre med betydeligt hårdere forhold: underernæring, sygdom, overanstrengelse og brutalitet fra vogtere og enkelte SS-funktionærer var almindeligt.

Kontrol og død

I 1942 kom Lager Norderney, som indeholdt russiske og polske krigsfanger, og Lager Sylt, som indeholdt jøder, under SS Hauptsturmführer Max Lists kontrol. Forholdene i disse lejre var ekstremt barske, og mange indsatte døde som følge af sult, sygdom, mishandling og henrettelser. Ifølge samtidige og senere undersøgelser mistede over 700 af de indsatte livet, inden lejrene blev lukket; nøjagtige dødstal er omdiskuterede, og forskellige kilder angiver forskellige estimater (ofte i intervallet flere hundrede til omkring tusind).

Lukning, overførsel og befrielse

Fra 1944 begyndte nazisterne at evakuere eller overføre indsatte væk fra Kanaløerne, og mange overlevende blev sendt videre til lejre i Tyskland. Lejrene på Alderney var i praksis nedlagt inden den allierede befrielse af Kanaløerne i maj 1945. De konkrete tidspunkter for evakuering og overførsel varierer mellem lejrene.

Eftermæle, forskning og mindesmærker

Sporene efter lejrene er til dels bevarede i form af bunkre og andre tyske befæstninger på Alderney. Emnet har været genstand for historisk forskning, lokal debat og forsøg på mindesmærkning. Der er gennem årene rejst spørgsmål om hvorledes ofrene bedst kan mindes, om eventuelle grave og om dokumentationen af forbrydelserne. På grund af de få overlevende og uklare arkiver er mange detaljer fortsat genstand for forskning, og historikere arbejder fortsat på at klarlægge omfanget af overgrebene og præcise dødstal.

Betydning: Koncentrationslejrene på Alderney er et markant eksempel på, at Nazitysklands tvangs- og udryddelsespolitik også nåede til britisk territorium under krigen. Lejrene illustrerer, hvordan Organisation Todt og nazistiske sikkerhedsorganer samarbejdede om at udnytte og udtømme menneskelige ressourcer til militære formål med fatale følger for tusindvis af mennesker.

Der findes omfattende litteratur og arkivmateriale for den, der ønsker at fordybe sig i emnet; feltet er fortsat præget af nye fund og fortolkninger, som udvikler vores forståelse af, hvad der fandt sted på Alderney under besættelsen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var koncentrationslejrene på Alderney?

Spørgsmål: Hvem besatte Kanaløerne under Anden Verdenskrig?

Sp: Hvor mange koncentrationslejre blev der bygget på Alderney Island?

Spørgsmål: Hvad blev der brugt til at bygge bunkere, kanonstillinger, beskyttelsesrum og betonbefæstninger i disse lejre?

Spørgsmål: Hvor mange indsatte havde disse fire koncentrationslejre i alt?

Spørgsmål: Hvem var Max List, og hvilken rolle spillede han i forbindelse med Alderney-koncentrationslejrene?

Spørgsmål: Hvor mange indsatte døde, inden disse lejre blev lukket?

Søg efter bogstav