Lager Sylt – nazistisk koncentrationslejr på Alderney, Kanaløerne (1943–1944)

Koordinater: 49°42′14″N 2°13′4″W / 49.70389°N 2.21778°W / 49.70389; -2.21778

Lager Sylt var en nazistisk koncentrationslejr på Alderney på Kanaløerne, der var i drift mellem marts 1943 og juni 1944. Tyskerne opførte en koncentrationslejr og tre arbejdslejre på øen, som var underlejre til koncentrationslejren Neuengamme (i Hamborg, Tyskland). Hver underlejr blev opkaldt efter en af de frisiske øer:

Baggrund og formål

Efter den tyske besættelse af Kanaløerne i 1940 brugte Wehrmacht og tilknyttede organisationer øerne til militære befæstningsarbejder. Organisation Todt – det tyske bygge- og ingeniørkorps – satte store mængder tvangsarbejdere i gang med at bygge bunkere, kanonstillinger, luftværnssheltere og andre betonbefæstninger som en del af Atlanterhavsvolden. For at skaffe arbejdskraft oprettede tyskerne flere lejre på Alderney, herunder den eneste nazistiske koncentrationslejr på britisk territorium.

Lejrtyper, fangenes oprindelse og forholdene

Lejrene på Alderney rummede forskellige typer fanger:

  • Lager Sylt fungerede som koncentrationslejr med jødiske fanger og blev administreret af SS.
  • Lager Norderney indeholdt især russiske og polske krigsfanger samt andre europæiske tvangsarbejdere.
  • Lager Helgoland og Lager Borkum blev officielt betragtet som "frivillige" (Hilfswillige) arbejdslejre, men betingelserne var stadig hårde og ofte dødelige.

Fangerne kom hovedsageligt fra Rusland og andre dele af Europa, herunder spanske republikanere. Arbejdsbyrden var fysisk meget hård, husly og ernæring utilstrækkelige, og sygdomme og misrøgt var almindelige. Selv de såkaldt "frivillige" blev ofte tvunget til hårdt arbejde og fik dårlig behandling sammenlignet med almindelige civile arbejdere.

Organisation, ledelse og tilknytning

Lejrene blev organiseret af Schutzstaffel - SS-Baubrigade I. I første omgang var lejrene under tilsyn af Sachsenhausen, men fra midten af februar 1943 blev de underlagt Neuengamme-lejren i Nordtyskland. Arbejdet blev udført på vegne af Organisation Todt; fangerne var et fast element i de omfattende befæstningsprojekter, som tyskerne gennemførte på øen.

I 1942 kom Lager Norderney, med russiske og polske krigsfanger, og Lager Sylt, med jødiske fanger, under kontrol af SS Hauptsturmführer Max List. Administrativt og operationelt blev lejrene styret efter SS-principper med skrap disciplin og brutal behandling af indsatte.

Dødstal, evakuering og lukning

Det anslås, at mindst 700 mennesker døde i lejrene på Alderney, men der er usikkerhed om det nøjagtige tal, og mange forskere mener, at antallet kan være højere. Dødsårsagerne var primært sult, sygdom, hårdt arbejde, mishandling og manglende lægehjælp. Da fronten nærmede sig og det blev uklart, hvordan situationen skulle udvikle sig, blev lejrene lukket i løbet af 1944, og mange af fangerne blev overført til Tyskland (bl.a. til Neuengamme og andre koncentrationslejre).

Eftermæle og erindring

Alderney har fået tilnavnet "tavshedens ø" fordi store dele af øens historie fra besættelsen først blev afdækket sent, og fordi tyske befæstningsværker og spor efter lejrene i vid udstrækning blev skjult eller nedbrændt efter krigens afslutning. Ifølge beretninger brændte den tyske officer, der havde ansvaret for faciliteterne, kommandant Oberst Schwalm, lejrene ned og ødelagde optegnelser, før øen blev befriet af britiske styrker den 16. maj 1945. Den tyske garnison på Alderney overgav sig først en uge efter de øvrige kanaløer og var blandt de sidste garnisoner i Europa, der overgav sig. Befolkningen kunne først begynde at vende tilbage i december 1945.

Erindringen om lejrene er stadig følsom og omdiskuteret lokalt. Staterne (Alderneys styrende organ) har ifølge kilder tidligere afvist at opføre store mindesmærker for de fire arbejdslejre. Den lokale historiker Colin Partridge har peget på, at dele af øens befolkning kan have ønsket at distancere sig fra påstande om samarbejde med besættelsesmagten. En falmet mindetavle i øens sognekirke nævner 45 sovjetiske borgere, der døde på Alderney i 1940–45, men tavlen angiver ikke detaljer om omstændighederne.

Betydning

Lager Sylt og de øvrige lejre på Alderney er vigtige for forståelsen af, hvordan nazisternes tvangsarbejde og koncentrationslejrsystem også fandt sted på britisk kontrolleret territorium. Manglen på fuldstændige optegnelser og den lokale tøven med omfattende mindesmærker gør, at forskningen om disse lejre stadig er i udvikling, og at det historiske ansvar og mindet om ofrene fortsat diskuteres.

Relaterede sider

  • Liste over nazistiske koncentrationslejre
  • Liste over underlejre i koncentrationslejren Neuengamme
  • Holocaust

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er koordinaterne for Lager Sylt?


A: 49°42′14″N 2°13′4″W / 49.70389°N 2.21778°W / 49.70389; -2.21778

Spørgsmål: Hvor mange mennesker anslås at være døde i lejrene på Alderney?


A: Det anslås, at ca. 700 mennesker døde i lejrene på Alderney, men det menes nu, at antallet var højere.

Spørgsmål: Hvem ledede koncentrationslejren?


A: Koncentrationslejren blev organiseret af Schutzstaffel - SS-Baubrigade I - som først var under tilsyn af koncentrationslejren Sachsenhausen og siden midten af februar 1943 ledet af Neuengamme-lejren i Nordtyskland.

Spørgsmål: Hvilken type arbejde blev fangerne tvunget til at udføre?


A: Fangerne blev tvunget til at bygge bunkere, kanonstillinger, luftværn og betonbefæstninger til den nazistiske Organisation Todt, et tvangsarbejdsprogram.

Spørgsmål: Hvor kom de fleste af fangerne fra?


A: De fleste af fangerne kom fra Rusland og Europa, som regel fra Østeuropa, men også fra spanske republikanere. Nogle af de få tilbageværende uevakuerede indfødte fra Alderney (ca. 2 % af befolkningen) befandt sig også derinde.

Spørgsmål: Hvem blev efterladt som leder af Lager Norderney og Lager Sylt?


Svar: Max List havde ansvaret for Lager Norderney og Lager Sylt, hvor der var henholdsvis russiske og polske krigsfanger og jøder tilbage.

Sp: Hvornår overgav de tyske styrker sig på Alderney?


Svar: De tyske styrker overgav sig på Alderney en uge efter de andre kanaløer den 16. maj 1945.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3