Lake Mungo (Australien) – verdensarv, arkæologi og oldtidsfund
Lake Mungo (Australien) – UNESCO-verdensarv med banebrydende arkæologi: Mungo Man og Mungo Lady, unikke oldtidsfund og væsentlige geomagnetiske opdagelser.
Lake Mungo er en tør sø i den sydvestlige del af New South Wales i Australien. Den ligger ca. 760 km vest for Sydney og 90 km nordøst for Mildura. Søen er det vigtigste element i Mungo National Park. Den er en af 17 søer i Willandra Lakes-regionen, der er opført på verdensarvslisten.
Der er gjort mange vigtige arkæologiske opdagelser ved søen. Heriblandt Mungo Man, de ældste menneskelige rester, der er fundet i Australien, og Mungo Lady, de ældste menneskelige rester i verden, der rituelt er blevet kremeret. Dateringer af lagene ved Lake Mungo — bl.a. ved hjælp af optisk stimuleret luminescens (OSL) og andre metoder — placerer menneskelig aktivitet i området tit titusinder af år tilbage; præcise aldersestimeringer varierer dog afhængigt af metoden og tolkningen af dataene.
Det er også stedet for den geomagnetiske udflugt fra Mungosøen, som er det første overbevisende bevis for, at geomagnetiske udflugter er et geomagnetisk fænomen snarere end et sedimentologisk fænomen. Sedimenterne i søens lunettes indeholder magnetiske signaturer, der dokumenterer kortvarige ændringer i Jordens magnetfelt, hvilket har været vigtigt for forståelsen af geomagnetiske variationer i Pleistocæn.
Geologi og landskab
Lake Mungo er en tør sø i en række af sammenkoblede tørre søer i Willandra-søsystemet. Den karakteristiske, halvmåneformede sand- og siltflanke kaldet «lunetten» er dannet af vindaflejring fra tidligere søbredder. Lunetten afslører tydelige lag af sedimenter, som arkæologer og geologer bruger til at rekonstruere klimaet og landskabet gennem de sidste titusinder af år. I perioder var området betydeligt vådere og dækket af store, permanente eller sæsonbestemte søer, hvilket gjorde det til et tiltrækkende levested for mennesker og dyr.
Arkæologiske fund og betydning
Ud over de berømte skeletfund har udgravninger ved Lake Mungo afsløret redskaber, affaldsplatåer, ildsteder og andre spor efter menneskelig aktivitet. Fundene bidrager til viden om tidlig menneskelig bosættelse i Australien, jagt- og samlerøkonomier og ritualpraksis. Mungo Lady omtales ofte som den tidligst kendte person, der blev kremeret, hvilket giver indsigt i komplekse sociale og ceremonielle praksisser i fortiden.
Kulturel betydning og forvaltning
Lake Mungo og Willandra Lakes-regionen har stor kulturel og åndelig betydning for de lokale oprindelige folk. Området forvaltes i dag i et samarbejde mellem de traditionelle ejere — herunder Paakantji (Barkindji), Mutthi Mutthi og Ngiyampaa — og myndigheder som National Parks. Fund af menneskelige rester og de senere beslutninger om repatriering er eksempler på, hvordan arkæologi, videnskab og oprindelige rettigheder mødes; Mungo Lady blev genbegravet i starten af 1990'erne, og Mungo Man blev genbegravet af traditionelle ejere i 2017.
Besøg, forskning og bevarelse
- Lake Mungo er en del af Mungo National Park, som er åben for besøgende. Der findes et besøgscenter, køre- og gangstier samt formidling om områdets natur og kulturhistorie. Guidede ture — ofte med oplæg fra lokale oprindelige guider — giver adgang til mere detaljeret viden.
- Adgang til visse følsomme områder og udgravningssteder er begrænset af hensyn til kulturarv og respekt for traditionelle ejere. Besøgende opfordres til at følge skiltning og parkens regler.
- Forskning i Lake Mungo fortsætter, både inden for arkæologi, geologi, palæoklima og paleomagnetisme. Resultaterne har international betydning for forståelsen af menneskets spredning i Australien og for fortolkningen af Jordens magnetiske historie.
- Bevarelse af de blottede lag i lunetten kræver opsyn, da erosion kan skade arkæologiske kontekster. Derfor er samarbejde mellem forskere, parkmyndigheder og lokale oprindelige samfund centralt for langtidssikring af områdets arv.
Lake Mungo er derfor både et naturfænomen og et værdifuldt arkæologisk og kulturelt arkiv, hvis lag rummer viden om fortidens miljøer, menneskers liv og tidlige ceremonielle praksisser i Australien.
Landsat 7-billeder af Mungosøen. Den hvide linje, der definerer søens østlige bred, er den sandklit eller lunette, hvor det meste arkæologiske materiale er fundet.
Geologi
Sedimenterne ved Mungo-søen er blevet aflejret i løbet af mere end 100.000 år. På den østlige bred af søen ligger de "kinesiske mure". Det er en 26 km lang serie af ca. 30 meter høje lunetter, der er dannet i løbet af tusinder af år. Der er tre forskellige lag af sand og jord, som danner murene. Det ældste er det rødlige Gol Gol-lag, der blev dannet for mellem 100.000 og 120.000 år siden. Det mellemste grålige lag er Mungo-laget, der blev aflejret for 50.000-25.000 år siden. Det nyeste lag er Zanci-laget, som er lysebrunt og blev aflejret for 25.000 til 15.000 år siden.
Mungo-laget, som blev aflejret før den sidste istid, er det mest arkæologisk rige. Det var en tid med lav nedbørsmængde og køligere vejr, men der løb mere regnvand fra den vestlige side af Great Dividing Range, hvilket holdt søen fuld. Den understøttede en stor menneskelig befolkning samt mange forskellige australske megafaunaarter.
I løbet af den sidste istid faldt vandstanden i søen, og den blev en saltsø. Dette gjorde jorden basisk, hvilket var med til at bevare de levn, der blev efterladt i de kinesiske mure. Selv om søen tørrede helt ud for flere tusinde år siden, forblev der jordvegetation på murene. Dette var med til at stabilisere dem og bevare dem. Med de europæiske bosættere, der kom til området i 1880'erne, har indførte arter, hovedsagelig kaniner, får og geder, ødelagt vegetationsdækket. Dette har ført til øget erosion af klitterne. Denne erosion har imidlertid ført til, at man har fundet mange menneskelige og animalske rester. Vinden har flyttet sand og jord østpå fra Walls og dannet en mobil sandklit, som hvert år bevæger sig længere mod øst.
Kysten af Mungo-søen.
Arkæologi
De vigtigste fund ved Mungosøen har været Mungo Man og Mungo Lady. Mungo Lady, et delvist kremeret lig, blev opdaget i 1969 af Dr. Jim Bowler fra Australian National University (ANU). I første omgang troede man, at hun var 25.000 år gammel. En nyere undersøgelse i 2003 viste, at hun sandsynligvis var tættere på 40.000 år gammel. Mungo Lady er det tidligst kendte menneske, der er blevet kremeret. Mungo Man blev også opdaget af Dr. Bowler den 26. februar 1974. Resterne var dækket af rød okker, hvilket er den tidligste kendte forekomst af en sådan begravelsespraksis. Selv om nogle undersøgelser har vist, at han er mere end 60.000 år gammel, er man i dag enige om, at han også er omkring 40.000 år gammel.
Mennesker har boet omkring Mungo-søen i mindst 50.000 år. Der er fundet stenredskaber i klitterne, som er ældre end Mungo-manden. Der er fundet møller til fremstilling af mel, som er mellem 5.000 og 10.000 år gamle; de er lavet af sandsten fra
Murray River-bækkenet 100 km væk. Der blev også fundet et stenøksehoved, der er mindst 500 år gammelt, i klitterne; det er lavet af sten fra Mount Camel nær Shepparton, et godt stykke over 300 km væk.
Den rige arkæologiske arv på stedet er meget vigtig for de australske aboriginals fra området. Willandra-regionen er hjemsted for Barkindji-, Nyiampaa- og Mutthi Mutthi-folket. De har indgået fælles forvaltningsaftaler med regeringen i New South Wales om forvaltningen af søen og Mungo National Park.
Geomagnetisk udflugt til Mungosøen
I 1972 blev der foretaget arkæomagnetiske undersøgelser af de forhistoriske aboriginale ildsteder, der blev fundet langs den gamle kystlinje ved Mungo-søen. Magnetisering bevaret i ovnsten og bagte ildsteder viser, at det aksiale dipolfelt flyttede sig op til 120 grader fra sin normale position for omkring 30.000 år siden. Dette kaldes en geomagnetisk ekskursion. Da de fleste af de udsvingene, der blev fundet før Lake Mungo, var i sedimentært materiale, havde man troet, at de magnetiske feltretningsanomalier var detritale eller diagenetiske af oprindelse. Resultaterne fra Lake Mungo skyldtes termoremanent magnetisering, hvilket udelukker et sedimentologisk fænomen.
Der er registreret to udflugter i sedimenter fra Skjonghelleren på Valderøy, Norge. Den virtuelle geomagnetiske pol (VGP) for den ene skete samtidig med Mungosøen, hvilket tyder på, at begivenheden var global snarere end lokal. Data fra søsedimenter af samme alder i Frankrig med næsten identiske magnetfeltlinjer understøtter også, at Mungosøen var en global begivenhed. Det er dog blevet foreslået, at Mungosøens anomale felt er resultatet af lynnedslag.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger Mungosøen?
A: Lake Mungo ligger i den sydvestlige del af New South Wales, Australien.
Q: Hvor langt er der til Lake Mungo fra Sydney?
A: Lake Mungo ligger ca. 760 km vest for Sydney.
Q: Hvad er det vigtigste ved Mungo National Park?
A: Det vigtigste element i Mungo National Park er Lake Mungo.
Q: Hvor mange søer er der i Willandra Lakes Region?
A: Der er 17 søer i det verdensarvslistede Willandra Lakes Region.
Q: Hvilke vigtige arkæologiske opdagelser er der gjort ved Lake Mungo?
A: Der er gjort mange vigtige arkæologiske opdagelser ved Lake Mungo, bl.a. Mungo Man, de ældste menneskelige rester, der er fundet i Australien, og Mungo Lady, de ældste menneskelige rester i verden, der er blevet rituelt kremeret.
Q: Hvad er den geomagnetiske udflugt til Lake Mungo?
A: Den geomagnetiske ekskursion i Lake Mungo er det første overbevisende bevis på, at geomagnetiske ekskursioner er et geomagnetisk fænomen snarere end et sedimentologisk fænomen.
Q: Hvad er afstanden mellem Mildura og Lake Mungo?
A: Lake Mungo ligger ca. 90 km nordøst for Mildura.
Søge