Eleutherodactylus er en slægt af frøer i Eleutherodactylidae-familien. Der findes omkring 185 arter af Eleutherodactylus, især i Caribien og det neotropiske Amerika. Mange af dem kaldes almindeligvis "regnfrøer" eller "røverfrøer" på grund af deres karakteristiske, ofte meget skarpe, høje og insektlignende kald. Navnet "coquí" stammer fra lyden i kaldet hos nogle caribiske arter.

Kendetegn

Arter i slægten har flere fælles træk:

  • Direkte udvikling: Æggene udvikler sig direkte til små frøer (froglets) uden en fritlevende rumpetadpolefase — et vigtigt kendetegn, som gør, at mange arter kan leve langt fra permanente vandpytter.
  • Variation i størrelse: Størrelsen spænder fra nogle af de mindste kendte frøer til betydeligt større arter. To arter, E. limbatus og E. iberia, er blandt de mindste og måler kun ca. 8½ mm i længden.
  • Levesteder: Mange er terrestriske eller lever i litteren på skovbunden, men flere arter er også klatrende og findes i vegetation.
  • Vokal adfærd: Hanner har ofte højtfrekvente, tydelige kald brugt til at tiltrække hunner og forsvare territorier.

Eksempler og udbredelse

Den almindelige coquí (Eleutherodactylus coqui) er den bedst kendte art. De er et nationalt symbol for Puerto Rico og har stor kulturel og økologisk betydning dér. Samtidig er arten rapporteret som en invasiv art i den amerikanske stat Hawaii, hvor den kan påvirke lokale insektsamfund, være til gene pga. støj og i nogle tilfælde påvirke økosystemfunktioner.

Biologi og adfærd

Hannerne har ofte karakteristiske artsspecifikke kald; hos Eleutherodactylus coqui består kaldet f.eks. af to distinkte stavelser ("co" og "quí"), der bruges både i parringssammenhæng og til territorial markering. Reproduktionsstrategien med direkte udvikling betyder, at arterne kan udnytte fugtige microhabitater som blade, mos og jordhuller til at lægge æg. Forældrepleje forekommer hos nogle arter, hvor æggene overvåges og beskyttes.

Systematik og navnets betydning

Eleutherodactylus-navnet kommer af græsk og kan forstås som "frie tæer" (eleutheros = fri, dactylos = finger/tå), en reference til deres lemmer. Slægten har historisk været en af de største frøslægter, men molekylære studier har ført til omlægninger og udskillelse af enkelte grupper i nye slægter; alligevel forbliver Eleutherodactylus artsrig, især i Caribien.

Bevarelse

Mange arter i slægten er sårbare eller truede. De største trusler er:

  • Habitatnedbrydning og skovrydning, som fjerner vigtige fugtige microhabitater.
  • Introduktion af rovdyr og konkurrenter i ikke-hjemlige områder.
  • Sygdomme, særligt chytridsvamp (Batrachochytrium), som har påvirket mange amfibiepopulationer globalt.

Nogle arter har meget begrænset udbredelse og findes kun på enkelte øer eller i små skovområder, hvilket gør dem ekstra følsomme over for miljøændringer. Bevaringsindsatser omfatter habitatbeskyttelse, overvågning af populationer og forskning i sygdomsforekomst.

Samlet set er Eleutherodactylus en biologisk interessant og økologisk vigtig slægt med stor variation i adfærd, livshistorie og bevaringsstatus. Der er fortsat behov for forskning på arterne, deres økologi og hvordan man bedst beskytter de mest truede populationer.