Jack Hills er en række bakker i det vestlige Australien og en af de mest bemærkelsesværdige geologiske lokaliteter i verden, fordi de indeholder nogle af de ældste kendte fragmenter af jordisk materiale. I klipperne findes store mængder zirkoner — meget hårde og kemisk stabile mineraler, som tåler gentagen erosion og omsætning — og nogle af disse zirkoner blev dannet for omkring 4,4 milliarder år siden. Den ældste zirkon med den mest konsistente dato ligger nærmere 4,35 bya.

Geologisk sammenhæng

Zirkonerne fra Jack Hills findes som detritus i et metamorphoserede konglomerat. Det betyder, at de oprindeligt krystalliserede i ældre, primære bjergarter og senere blev slidt ud, transporteret og indlejret i sedimenter, som efterfølgende blev omsat. Konglomeratet, der indeholder de ældste zirkoner, blev aflejret omkring 3.060 bya — altså er klippens depositionalle alder langt yngre end alderen på nogle af de enkelte zirkonkorn.

Alder og datering

De absolutte aldre fastsættes primært ved U–Pb-datering af zirkoner: uran (U) nedbrydes til bly (Pb) med kendte halveringstider, og forholdet U/Pb i et zirkon giver dermed en alder. Moderne metoder som SHRIMP og SIMS tillader datering af små zoner inden i enkelte korn, så både krystallisationsaldre og senere begivenheder kan skilles ad. Kombinationen af disse målinger viser, at nogle Jack Hills-zirkoner dannedes i Hadea-æraen (Hadea-æraen), for mere end 4 milliarder år siden.

Hvorfor zirkonerne er vigtige

Zirkonerne fra Jack Hills er vigtige, fordi de bevarer kemiske og isotopiske signaturer fra de tidligste perioder af Jordens historie, længe før den nuværende skorpe blev dannet. Analysers af:

  • Oxygenisotoper — indicerer om zirkonerne interagerede med koldt vand eller med kontinentalskorpe, hvilket kan tyde på, at der fandtes flydende vand og stabil kontinentalskorpe meget tidligt.
  • Hafnium- og andre isotoper — giver oplysninger om oprindelsen af magmaer og udviklingen af moderbjergarter (kontinentalskorpe).

Sammen peger disse målinger på, at der muligvis fandtes både flydende vand og dele af kontinenter allerede i Hadea-æraen, hvilket har store implikationer for forståelsen af, hvordan Jordens skorpe, atmosfære og potentielt også de tidligste betingelser for liv udviklede sig.

Fortolkninger og begrænsninger

Selvom zirkoner er meget robuste, kan efterfølgende metamorfose påvirke nogle signaturer, og derfor er fortolkninger om tidlig jordhistorie genstand for løbende forskning og debat. Forskere kombinerer flere isotopiske systemer, mikroskopiske studier og kontekstuelle geologiske data for at skelne oprindelige dannelsesforhold fra senere ændringer.

Vigtige punkter:

  • Jack Hills rummer nogle af de ældste kendte jordiske mineraler — zirkoner op til ca. 4,4 milliarder år gamle.
  • De ældste zirkoner er aflejret som detritus i et metamorphoserede konglomerat med depositional alder omkring 3.060 bya.
  • Isotopiske analyser af zirkonerne bruges til at rekonstruere tidlige forhold på Jorden i Hadea-æraen, herunder tilstedeværelse af vand og tidlig kontinental skorpe.

Jack Hills fortsætter med at være et nøgleområde for forskning i Jordens tidligste historie, og nye analyser og metoder giver stadig bedre indsigt i, hvordan vores planet så ud for mere end fire milliarder år siden.