Humanvidenskab er studiet af menneskers adfærd, tankeformer, sprog, kultur og sociale organisationer. Mennesker er biologiske væsner, og mange spørgsmål om menneskelig adfærd berører derfor også biologien, men humanvidenskaberne fokuserer særligt på de betydninger, normer og institutioner, der opstår, når mennesker lever sammen og påvirker hinanden.

Hvad studerer humanvidenskaben?

Humanvidenskaben undersøger, hvordan mennesker skaber mening og organiserer deres liv. Det omfatter både individuelle fænomener som opfattelse, hukommelse og beslutningstagning samt kollektive forhold som kultur, økonomi og politiske systemer. Menneskets særlige brug af ord, mål, tal, tidsfornemmelse og hukommelse er centrale for at forstå sociale praksisser og institutioner, og vaner som handel er eksempler på sociale aktiviteter, der kombinerer individets kognition med samfundsmæssige regler og incitamenter.

Fagområder inden for humanvidenskaben

  • En af de mest generelle discipliner er antropologi, som både studerer menneskers kulturelle variation og, i nogle tilfælde, forskelle og ligheder mellem mennesker og nære slægtninge.
  • Etik undersøger normer for godt og ondt, ret og uret — både som teoretisk disciplin og som praksis i politiske og professionelle sammenhænge.
  • Økonomi analyserer, hvordan mennesker organiserer produktion, forbrug og fordeling af ressourcer, og hvordan incitamenter og institutioner påvirker adfærd.
  • psykologi for at være en del af humaniora — psykologi
  • psykologi, sociologi og lingvistik studerer henholdsvis individets mentale processer, sociale strukturer og sprog som system og praksis.
  • Derudover indgår fag som historie, politologi, pædagogik, kulturstudier og retlige studier ofte under human- eller samfundsvidenskaberne, fordi de beskæftiger sig med menneskers handlinger i tid og rum.
  • Der er også diskussioner om matematikkens plads — om matematik er en menneskelig konstruktion eller har universel gyldighed (se matematikkens filosofi).

Metoder og tilgang

Humanvidenskaberne anvender både kvalitative og kvantitative metoder. Feltarbejde og etnografi, interviews, tekstanalyse og historisk-kildekritik kombineres ofte med statistiske analyser, eksperimenter og modeller afhængigt af forskningsspørgsmålet. Et centralt træk er også refleksivitet: forskeren må tage højde for sin egen rolle som observatør, og hvordan observationen kan påvirke det, der studeres — et tema, som også berøres i videnskabsfilosofi.

Grænser og tværfaglighed

En vigtig debat i feltet handler om, hvor skarpe grænserne er mellem human- og naturvidenskab. Nogle forskere mener, at kultur og normer er unikt menneskelige, mens andre peger på, at sociale læringsprocesser også forekommer hos nære slægtninge som menneskeaber — et emne der rører ved primatologien, og spørgsmålet om kultur dermed kan studeres på tværs af arter. I praksis er mange problemstillinger tværfaglige: fx sundhedsrelaterede spørgsmål, hvor medicin møder sociologi og psykologi, eller miljø- og ressourceproblemer, hvor økologi og økonomi må samarbejde.

Anvendelser og etik

Humanvidenskabelig forskning har direkte konsekvenser for politik, uddannelse, sundhed, arbejdsmarked og teknologiudvikling. Derfor er etiske overvejelser centrale: forskning inden for humanvidenskaberne kræver ofte informeret samtykke, respekt for privatliv og omtanke i formidling og anvendelse af resultater. Når mennesker er studieobjekter, som i medicin, stiller det særlige krav, mens veterinærmedicin anvender tilsvarende teknikker på andre arter.

Niveauer og perspektiver

Humanvidenskaben arbejder typisk på flere niveauer samtidig: individet (kognition, personlighed), gruppen (familie, netværk), institutionen (skole, retssystem) og samfundet (økonomiske systemer, kultur). Forståelse kræver ofte, at man kombinerer mikro- og makroperspektiver samt historisk kontekst.

Afslutningsvis er humanvidenskaben et bredt og komplekst felt, der både overlapper med natur- og livsvidenskaberne og rummer en række selvstændige discipliner. Fælles er interessen for at forstå, hvordan mennesker tænker, føler, handler og skaber de sociale verdener, vi lever i.