Et lommetørklæde /ˈhæŋkərtʃɪf/, også kaldet et hanky, er en form for lommetørklæde, som normalt er lavet af tyndt stof, der kan bæres i lommen eller tasken. Det blev opfundet til personlige hygiejneformål, f.eks. til at tørre hænder eller ansigt eller pudse næse. Et lommetørklæde bruges også nogle gange som et rent dekorativt tilbehør i en jakkelomme.
Definition og funktion
Et lommetørklæde er et lille, firkantet stykke stof beregnet til bærbar, genanvendelig brug. Det adskiller sig fra engangsnæsehorn (papirservietter) ved at være vaskbart og ofte mere holdbart. Grundfunktionerne er praktiske: afspritning af sved, aftørring af fugt fra ansigtet, aftørring af hænder, eller midlertidig brug som bind/forbinding i nødstilfælde. Samtidig har mange lommetørklæder en sekundær rolle som modeaccessory.
Hvordan bruges det?
- Hygiejne: Til at pudse næse, tørre sved eller aftørre hænder.
- Praktisk: Som midlertidigt lommetørklæde, bånd eller lille klud til glas og briller.
- Mode: Foldet i jakkelommen som et dekorativt pocket square for at fremhæve ens påklædning.
- Nødbrug: Kan anvendes som midlertidig forbinding eller til at beskytte små genstande.
Typer og materialer
Lommetørklæder findes i flere materialer og udførelser, som hver har fordele:
- Bomuld: Blødt, absorberende og nemt at vaske. Velegnet til hygiejnisk brug.
- Hør: God sugeevne og naturligt antibakterielt i nogen grad; bliver blødere med brug.
- Silke: Mest brugt som dekorativt lommetørklæde/pocket square på grund af sit udseende og fald.
- Uld: Varmer og er holdbart, anvendt i koldere klimaer.
- Syntetiske stoffer (f.eks. mikrofiber eller polyester): Hurtigttørrende og holdbare; findes både til praktiske og sportslige formål.
Der findes også specielle lommetørklæder med ekstra behandlinger (fugtighedsafvisende, antisnavs), som kan være nyttige ved udendørsaktiviteter.
Størrelse og design
Standardstørrelsen varierer typisk fra ca. 20x20 cm til 40x40 cm. Modeller til jakkelommen er ofte mindre og finere i kantafslutning end grove hygiejnelommetørklæder. Design spænder fra ensfarvede og mønstrede til broderede eller kantede varianter. Når det bruges som accessory, er kantens syning og stoffets fald vigtige for et ryddeligt udtryk.
Pleje og vedligeholdelse
- Vaskes efter materiale: bomuld og hør tåler ofte højere temperaturer, silke skal håndvaskes eller renses.
- Undgå blegemidler på farvede lommetørklæder for at bevare farver og fiberstyrke.
- Strygning kan genskabe crispheden i et pocket square; brug lav varme til silke.
Historie og kultur
Lommetørklædets historie går langt tilbage; i ældre civilisationer blev stykker af stof båret for at tørre sved og aflægge små ceremonielle handlinger. I Europa blev det i højere grad brugt fra middelalderen og frem som både hygiejnisk redskab og statussymbol. I 1800-tallet og især i victoriansk tid blev lommetørklæder populære blandt mænd som et tegn på dannelse og god opførsel.
I det 20. århundrede udviklede lommetørklædet sig også til et rent modeelement — pocket squares blev en fast del af herremoden, især i formelle sammenhænge. Samtidig førte fremkomsten af engangspapirservietter (f.eks. Kleenex) til, at mange i dag foretrækker papir til engangsbrug, mens andre fastholder stoflommetørklædet af miljømæssige, æstetiske eller nostalgiske årsager.
Kultur, etikette og moderne anvendelse
I formel påklædning er der uformelle regler for, hvordan et lommetørklæde foldes og matches til slips eller skjorte. Almindelige foldestile inkluderer:
- Presidential (flad, diskrét)
- Puff (blød, rund form)
- One-point og three-point (spidse former for et mere markant udtryk)
Historisk kunne lommetørklædet også bruges til diskrete signaler i sociale kredse; i dag er det primært et praktisk og æstetisk element.
Miljø og valg
Genbrugelige stoflommetørklæder er et mere bæredygtigt alternativ til engangspapir og reducerer affald. Valget mellem stof og papir afhænger af personlige præferencer, hygiejnebehov og bekvemmelighed.
Opsummering: Et lommetørklæde er både et praktisk hygiejneprodukt og et modeaccessory. Materiale, størrelse og pleje bestemmer dets anvendelighed; historisk har det haft både funktionelle og symbolske roller i forskellige kulturer.





