Hanukkah: Jødisk helligdag — historie, mirakel og traditioner

Hanukkah: Historie, miraklet med olien og varme traditioner — lær om hanukia, dreidel, otte nætter, ritualer og symbolik bag den jødiske lysfest.

Hanukkah er en jødisk helligdag, som fejrer makkabæernes oprør og sejr mod den større syriske-greske hær i det 2. århundrede f.Kr. Traditionen knytter også festen til et mirakel: da templet i Jerusalem blev genindviet, fandtes der kun nok olie til at holde menoraen tændt én dag, men lysene brændte i otte dage — nok tid til at fremstille rituelt ren olie. Derfor varer Hanukkah i otte dage. Højtiden begynder den 25. dag i Kislev ifølge den hebraiske kalender, hvilket i den gregorianske kalender falder sidst i november eller i december. I 2013 begyndte den f.eks. den 27. november. Det hebraiske ord hanukkah betyder "genindvielse".

Historie og baggrund

Makkabæernes opstand var et oprør mod en Hellenistisk/Seleukidisk styre, der forsøgte at påtvinge hellenistiske skikke og forbyde visse jødiske religiøse praksisser. Efter kampe under ledelse af familien Hasmoneus (makkabæerne) kunne jøderne rense og genindvie templet i Jerusalem. Den historiske beretning findes blandt andet i de græske oversættelser af bøgerne om makkabæerne, mens fortællingen om olien som et mirakel er fremhævet i talmudisk tradition.

Miraklet med olien

Ifølge den rabbinske tradition var der kun én dags rituelt ren olie tilbage til templet, men den brændte i otte dage — længe nok til at fremstille ny, ren olie. Det er dette mirakel, som ligger til grund for fejringen i otte dage. Ud over historien om olien fejrer Hanukkah også templet og dets genindvielse som religiøst og nationalt symbol.

Hanukiaen og tænding

Hanukiaen (ofte kaldet hanukkah-menoraen) er en særlig lysestage og vigtig del af Hanukkah. Den har ni grene: otte for hver aften og et særskilt lys, shamash ("ledsager"), som bruges til at tænde de andre lys. Traditionelt er shamash lidt adskilt eller højere end de øvrige. Første nat tændes ét lys, den anden nat to osv., indtil alle otte er tændt. Man placerer det nyeste lys længst til venstre og tænder altid fra venstre mod højre, men man fylder hanukiaen fra højre mod venstre, så man tænder det senest tilføjede lys først.

• Lysene tændes normalt efter solnedgang (nogle steder tændes de, når tre stjerner er synlige), og de skal brænde et vist tidsrum — efter lokal praksis mindst 30 minutter efter mørkets frembrud.
• På første nat reciteres tre velsignelser (på hebraisk):
• Baruch ata… lehadlik ner shel Hanukkah — velsignelsen for at tænde Hanukkah-lys.
• Baruch ata… she'asah nisim lamonoteinu — velsignelsen for de mirakler, der blev gjort for vore fædre.
• Baruch ata… shehecheyanu — taksigelsen for at have nået denne sæson (reciteres kun første nat).
• Hvis Hanukkah falder sammen med Shabbat, følger tændingstidspunkterne særlige regler: man må ikke tænde lys på Shabbat, så man tænder normalt hanukiaen kort før Shabbat tændes (og placerer den, så lysene kan brænde under Shabbat uden at blive tændt på selve Shabbatdagen).

Traditioner og skikke

Ud over at tænde hanukiaen er der flere levende skikke forbundet med Hanukkah:

• At sige særlige bønner og synge sange som Ma'oz Tzur.
• At give gelt (penge eller chokolademønter) til børn — en tradition, der både symboliserer uddeling og spillet med dreidel.
• At spise fødevarer stegt i olie som minde om olien i templet — typisk latkes (kartoffelpandekager) i Ashkenaziske samfund og sufganiyot (fyldte olieboller) i mange jødiske samfund, især i Israel.
• At placere hanukiaen i vinduet eller ved hoveddøren, så lysene er synlige udefra som et offentligt signal af fejringen.

Spillet dreidel

Jødiske børn spiller ofte et spil med en snurretop kaldet dreidel. Dreidel er fire-sidet, og hver side har et hebraisk bogstav. Traditionelt er bogstaverne nun, gimel, hey og shin — som indgår i sætningen "Nes gadol haya shaam" ("Et stort mirakel skete der"). I Israel erstattes shaam med po, så sætningen lyder "Nes gadol haya po" ("Et stort mirakel skete her"). Spillet spilles ofte med små indsatser som mønter, chokolade eller kugler; reglerne varierer efter lokalt sigte og familietradition.

Mad og festmåltider

Mad spiller en central rolle i Hanukkah: fordi olien er symbolsk, spiser man især friturestegte retter. Typiske retter inkluderer:

• Latkes — revne kartoffelpandekager, ofte serveret med æblemos eller creme fraiche.
• Sufganiyot — fyldte olieboller, populære i Israel.
• Andre regionale specialiteter afhængig af lokal og familiær køkkenarv (f.eks. friturestegte grøntsager eller fiske- og kageretter i sefardiske samfund).

Moderne betydning

Hanukkah er i jødisk lov en mindre helligdag i forhold til de bibelske højtider, men den har stor kulturel og religiøs betydning, især i den moderne verden hvor den ofte indtager en fremtrædende plads i samspil med de omkringliggende samfunds vintertraditioner. I mange lande er offentlige hanukkia-belysninger blevet et synligt tegn på religiøs mangfoldighed, og jødiske familier bruger tiden til samvær, undervisning om historie og tradition og solidaritet i lokalsamfundet.

Navn og stavemåder

Højtiden kendes under flere stavemåder på latinbogstaver — f.eks. Hanukkah, Chanukah, Hanukah — men på dansk bruges ofte "Hanukkah" eller "Hanukah". På hebraisk skrives højtiden חנוכה.

Hanukkah kombinerer historisk minde, religiøs symbolik og folkelige skikke: den mindes en kamp for religiøs frihed, fejrer troens vedholdenhed og giver rum til glæde, fællesskab og traditionel madlavning i vintersæsonen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Hanukkah?

Spørgsmål: Hvad er et vigtigt symbol, der er forbundet med Hanukkah?

Spørgsmål: Hvordan tændes lysene under Hanukkah?

Sp: Hvilken leg leger jødiske børn ofte under Hanukkah?

Spørgsmål: Hvornår finder Hanukkah sted i forhold til andre kalendere?

Spørgsmål: Hvad betyder hvert af disse bogstaver, når man spiller Dreidel?

Søg efter bogstav