Kæmpeskildder er store, landlevende skildpadder, der har udviklet sig uafhængigt på flere tropiske øer. De kan veje op til 300–400 kg og nå en skjoldlængde på omkring 1,3–1,9 m (oplysninger varierer mellem arter og individer). De lever, eller har levet (nogle arter er for nyligt uddøde), på Seychellerne, Mascarenerne og Galapagosøerne. I dag findes verdens største bestand på Aldabra-atollen på Seychellerne, hvor der anslås at være omkring 150.000 individer. Selvom skildpadderne ligner hinanden i form og størrelse, repræsenterer de forskellige grene af evolutionen. De skildpadder, der lever på Seychellerne og i Mascarenerne, stammer oprindeligt fra det nærliggende Madagaskar, mens Galápagos-skildpadderne har oprindelse tættere på Ecuador – deres lighed er et klassisk eksempel på konvergent evolution.

Arter og taksonomi

De største ø-arter omfatter blandt andre Aldabrachelys-slægten (Aldabra) og flere arter i slægten Chelonoidis (Galápagos). På Maskarenerne fandtes tidligere flere arter i Cylindraspis-slægten, men mindst fem af disse er uddøde i historisk tid. Disse gamle ø-arter levede på Maskarenerneøerne (Mauritius, Rodrigues og Réunion) i Det Indiske Ocean.

Levetid og livscyklus

Disse skildpadder kan leve over 100 år i naturen og regnes blandt de længstlevende hvirveldyr. Enkelte individer er berømte for deres ekstraordinære alder, men alderstildelinger er ofte usikre og diskuteres i litteraturen:

  • Madagaskar-skildpadden "Tu'i Malila" blev ifølge traditionelle kilder meget gammel og døde i Tonga. Alderen er angivet forskelligt i forskellige kilder.
  • "Harriet" blev ifølge Australia Zoo rapporteret til at være omkring 176 år gammel, da hun døde i 2006.
  • En Aldabra-kæmpeskildpadde kaldet "Adwaita" døde den 23. marts 2006 i Alipore Zoological Gardens i Kolkata; den siges at være bragt til zoologisk have i 1870'erne fra Lord Robert Clives ejendom, og nogle kilder har anslået en meget høj alder (påstået op imod 200+ år), men sådanne estimater er ofte usikre.

Generelt modnes kæmpeskildpadder sent, har få unger pr. år og høj overlevelse som voksne — det betyder, at bestande er særligt sårbare over for øget dødelighed blandt voksne individer.

Økologi og adfærd

Kæmpeskildpadder er primært planteædere. De spiser græs, blade, sukkerrig frugt og andet plantemateriale og spiller en vigtig rolle som frøspredere og landskabsformere på de øer, hvor de lever. Forskelle i skjoldform og halslængde mellem populationer afspejler ofte forskelle i fødevalg og habitat (fx længere hals og nyere skjoldform hos populationer, der lever i buskbevoksning).

Menneskelig påvirkning og historisk jagt

Fra europæernes opdagelse og frem gennem 1600–1800-tallet blev mange ø-bestande hårdt ramt af udnyttelse. I det 16. og 17. århundrede blev Galápagos besøgt af sørøvere, der var på jagt efter spanske skatteskibe. Det var almindeligt at indfange levende skildpadder for at fylde et skibs lastrum som proviant; skildpadderne kunne holde sig længe under skibets forhold og levere kød og fedt under lange sejladser. Som det er berettet: "Hvalfangerskippere var nærmest lyriske i deres ros af skildpaddekød og kaldte det langt mere lækkert end kylling, svinekød eller oksekød". De fremhævede også, at kødet var "saftigt" og olien "så ren som smør", og at skildpadderne kunne overleve i et skibs lastrum i et år eller mere.

Ud over direkte jagt har introducerede dyr (rotter, svin, katte, hunde og især geder) og tab af habitat haft stor negativ indflydelse, navnlig på øer hvor skildpadderne havde været ufarlige for rovdyr i evolutionens løb.

Uddøen og bevaringsstatus

Mindst fem arter i slægten Cylindraspis fra Maskarenerne er dokumenteret uddøde i historisk tid, primært på grund af jagt og introduktion af invasive arter. I begyndelsen af 1900-tallet var nogle bestande så decimerede, at arten næsten var forsvundet. I dag er kæmpeskildpadder generelt underlagt strenge bevarelseslove og internationale aftaler (fx CITES), men flere populationer er stadig klassificeret som truede eller sårbare.

Moderne bevaringsindsatser

Bevaringsarbejdet omfatter flere tiltag:

  • Beskyttelse af levesteder og oprettelse af naturreservater.
  • Erstatning og udryddelse af invasive arter på øerne (fx fjernelse af geder og rotter) for at beskytte æg og unger.
  • Avls- og genopretningsprogrammer i fangenskab samt reintroduktion af ungdyr til naturlige habitater (head-start-programmer).
  • Genetisk overvågning for at bevare genetisk variation og forvalte små eller isolerede populationer.
  • Uddannelse og lokale bevaringsprogrammer, der involverer samfundet og turisme, så bevaring skaber lokale fordele.

Der er eksempler på succes: nogle galápagos-populationer er steget efter målrettede avls- og restaureringsprogrammer, og Aldabra-bestanden er i dag relativt stor sammenlignet med andre øer. Alligevel kræver vedligehold af disse gevinster fortsat indsats og finansiering.

Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Støt bevaringsorganisationer, undgå at købe vilde skildpadder eller produkter, der fremmer illegal handel, og vær opmærksom på regler, når du besøger øsamfund, så du ikke medbringer invasive arter eller forstyrrer naturområder. Lokale naturprojekter og videnskabelige programmer har ofte brug for økonomisk støtte og frivillige ressourcer for at fortsætte deres arbejde med at beskytte disse langsomt reproducerende, men økologisk vigtige dyr.

Samlet set er kæmpeskildpadder symbolske for ø-økologiens sårbarhed og styrke: de har overlevet i århundreder, men menneskelig aktivitet har bragt mange bestande i fare. Ved fortsat beskyttelse, fjernelse af invasive arter og målrettet genopretning kan flere populationer bevares for fremtiden.