Gilberts potoroo (Potorous gilbertii) - Kritisk truet australsk pungdyr
Opdag Gilberts potoroo — et kritisk truet, nærmest uddødt australsk pungdyr fra Two Peoples Bay. Kun ~40 tilbage; lær om bevaring, levested og genudsættelser.
Gilbert's potoroo (Potorous gilbertii) er et australsk pungdyr, der undertiden kaldes en rottekænguru. Dyret har et spidst ansigt, tætsiddende pels og er omtrent på størrelse med en kanin. Engang troede man, at arten var uddød, men den blev genfundet i 1990'erne og er i dag opført som kritisk truet. På et tidspunkt vurderedes der at være omkring 40 individer tilbage i naturen, hvilket gjorde Gilberts potoroo til et af verdens mest sjældne pattedyr.
Udseende og levevis
Gilberts potoroo er et lille, nataktivt pungdyr med kraftige bagben, længere hale end ved nogle andre potoroider og et spidst snudeparti, som hjælper til at finde føde i løvlaget. Arten fører et skjult liv i tæt vegetation og i dybt lag af løv og nedfaldne kviste, hvor den graver efter føde. Den har, som andre potoroer, en pung til at bære ungerne.
Kost
Arten er primært mykofag — den lever hovedsageligt af underjordiske svampe (ofte kaldet »trøfler« i populær tale) og spiller derved en vigtig rolle i spredning af svampesporer og i bevarelsen af skovens mykorrhiza-forbindelser. Den kan også æde rødder, frø og insekter efter behov.
Udbredelse og habitat
De lever i et lille område på omkring 1.000 ha på sydvestkysten nær Albany i Vestaustralien. Dette område ligger i Two Peoples Bay Nature Reserve, som er centralt for artens overlevelse. Habitatet består af kysthegn, tæt buskvegetation og områder med rig forekomst af de underjordiske svampe, potorooen er afhængig af.
Trusler
- Tab og fragmentering af habitat pga. menneskelig arealanvendelse.
- Introducerede rovdyr, især ræve og vilde katte, som kan dræbe voksne dyr og unger.
- Forandrede brandregimer — for hyppige eller for intense brande kan ødelægge den tætte bundvegetation, potorooen er afhængig af.
- Den lille bestand gør arten særligt sårbar over for sygdom, genetisk indavl og tilfældige katastrofer.
Bevarelse og indsats
Der er iværksat en række bevaringstiltag for at sikre arten: habitatbeskyttelse i Two Peoples Bay, målrettet rovdyrbekæmpelse, overvågning af populationen samt forskning i artens økologi og fødebehov. En vigtig foranstaltning har været udsætning af dyr på nærliggende, rovdyrfri øer for at etablere sikre reservepopulationer — blandt andet på Bald Island, hvor Gilbert's potoroo er blevet udsat og har ynglet med succes. Translokationer og oprettelse af beskyttede refugier er centrale strategier for at skabe flere, adskilte bestande og dermed mindske risikoen for total udryddelse.
Status og betydning
Gilberts potoroo er et nøgleeksempel på, hvor sårbar en art kan være, når dens udbredelse er ekstremt begrænset. Bevaringsarbejdet omkring arten illustrerer betydningen af habitatbeskyttelse, rovdyrkontrol og målrettede genopretningsprogrammer. Offentlig opmærksomhed, støtte til naturreservater og fortsat forskning er vigtige elementer i bestræbelserne på at sikre artens overlevelse på længere sigt.
Selvom arten stadig er kritisk truet, giver de igangsatte tiltag håb om, at bestanden kan stabiliseres og på længere sigt vokse, hvis habitatforholdene bevares, og truslerne håndteres effektivt.
Gilbert's potoroo ved Two People's Bay, februar 2009.
Kort, der viser, hvor Gilbert's potoroo lever
Opdagelse
Den første videnskabelige opdagelse af Gilbert's potoroo fandt sted i 1840, og den blev opkaldt i 1841 efter den engelske naturforsker og opdagelsesrejsende John Gilbert. Gilbert havde indsamlet flere dyr ved King George Sound i Australien, herunder denne potoroo. Gilberts potoroo blev ikke set igen i mange år, selv om mange mennesker havde ledt efter dem i 1970'erne. Man troede, at arten var uddød i 120 år, før den blev genopdaget i 1994 i Two Peoples Bay Nature Reserve. Liz Sinclair havde studeret wallabies og fangede potoroo'en i en af sine fælder.
Habitat
Potoroos lever under tykke buske og krat. De har lavet tunneller og stier gennem busken, så de nemt kan komme rundt. Når de bevæger sig langsomt, bruger de alle fire ben, men for at bevæge sig hurtigt kan de hoppe som en kænguru. Potoroos er nataktive, og de bruger deres dage på at gemme sig. De kommer kun meget ofte ud i det fri. De lever i små grupper på mellem tre og fem dyr. De spiser forskellige slags trøfler og svampe. I Australien findes der mange forskellige slags trøfler, og potoroos kan lide at spise mange af dem. Potoroos har skarpe tretåede kløer, som hjælper dem med at grave ned i jorden for at finde de trøfler, der vokser i jorden. Når de har spist dem, hjælper potoroerne med at sprede trøffelfrøene gennem deres affaldsstoffer.
Forskere har fundet 40 forskellige typer af svampe i affaldet fra en Gilbert Potoroo.
Reproduktion
Potoroo-hunnerne kan få to unger på et år, men kan kun bære en ad gangen. De kan holde et andet embryo i diapause, mens det første embryo vokser. Hvis det første barn ikke overlever, kan det andet barn begynde at vokse med det samme. Det vides ikke, hvor lang svangerskabsperioden er for Gilberts potoroo, men man mener, at den er den samme som for den langnæsede potoroo; ca. 38 dage.
Potoru-babyen er kun ca. 1 cm lang, når den bliver født. Den lever i sin mors lomme i ca. 4 måneder.
Redning af potoroo
Da Gilbert's potoroo blev genopdaget, blev der fanget flere dyr for at starte et avlsprogram. Dette ville bidrage til at øge antallet af potoroer. Der blev født nogle få unger i de første par år, men derefter stoppede opdrættet bare. Mange undersøgelser har set på, hvad de spiser, og hvordan de lever, men de kan stadig ikke få potoroerne til at yngle i fangenskab.
I 2001 blev der dannet en gruppe kaldet Gilbert's potoroo Action Group (GPAG). Denne gruppe hjælper med at oplyse og fortælle folk om potoroo. Den hjælper også med at samle penge ind til flere undersøgelser og programmer for opdræt af Gilbertpotoroo i fangenskab.
Tre potoroos, en han og to hunner, blev flyttet til Bald Island i august 2005. Denne ø er fri for andre dyr som f.eks. katte og ræve, som ville æde potoroerne. Siden da er der blevet sendt yderligere fire potoroer for at starte en ynglekoloni.
Der er stor fare for Gilberts potoroo's overlevelse. På grund af det lille område, hvor de lever, kan de gå tabt i en bushfire. Ræve og katte kan nemt dræbe alle potoroerne. Der er måske ikke nok potoroos til at give dem nok genetiske forskelle til at overleve en virus. Der er ikke nok naturligt buskland ved Two Peoples Bay, og der er for meget ryddet land ved siden af naturreservatet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en Gilbert's potoroo?
A: Gilbert's potoroo er et australsk pungdyr, også kendt som en rottekænguru, med et spidst ansigt og en størrelse, der ligner en kanin.
Q: Hvad er bevaringsstatus for Gilberts potoroo?
A: Gilbert's potoroo er listet som kritisk truet og er det mest truede pattedyr og pungdyr i Australien.
Q: Hvor mange Gilbert's potoroos skønnes der at være tilbage i verden?
A: Der er kun omkring 40 Gilbert's potoroos tilbage i verden.
Q: Hvor kan man finde Gilbert's potoroos i Australien?
A: Gilbert's potoroos lever i et lille område på omkring 1.000 ha (2.471 acres) på sydvestkysten nær Albany, Western Australia, nærmere bestemt i Two Peoples Bay Nature Reserve.
Q: Er det lykkedes Gilbert's potoroos at yngle nogen steder?
A: Ja, Gilbert's potoroos er blevet sat ud på den nærliggende Bald Island og yngler med succes.
Q: Hvad er betydningen af avlsprogrammet på Bald Island?
A: Avlsprogrammet på Bald Island er vigtigt, fordi det tjener som en måde at øge bestanden af Gilbert's potoroos, som er kritisk truet.
Q: Hvorfor er Gilbert's potoroos vigtige at beskytte?
A: Gilbert's potoroos er vigtige at beskytte, fordi de er et af verdens mest sjældne pattedyr og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af biodiversiteten i deres økosystem.
Søge