Gian Lorenzo Bernini

Berninis liv og værk

Bernini blev født i Napoli i Italien. Han var søn af Pietro Bernini (1562-1629), som var en kendt billedhugger. Da han var omkring 7 år gammel, tog hans far ham med til Rom.

Som dreng og ung mand, der boede i Rom, så han mange berømte kunstneres værker. Han så de berømte freskomalerier på loftet i det Sixtinske Kapel af Michelangelo, en af de mest berømte kunstnere fra 1500-tallet. Malerierne fortalte den bibelske skabelseshistorie. Han så den store kuppel i Peterskirken, som Michelangelo havde designet, og den nye udvidelse af bygningen, som Carlo Maderna var ved at bygge.

En kunstner, som Bernini kendte godt, var Annibale Carracci, som malede scener på lofterne i pavens værelser. Scenerne fortalte historier, ofte gamle romerske legender. Carracci tog Bernini med ind i Peterskirken. Bernini faldt på knæ og besluttede i det øjeblik, at han ville lave noget smukt og pragtfuldt til ære for Sankt Peter.

En anden kunstner, hvis værker Bernini så, var Caravaggio. Caravaggios malerier var slet ikke som Carraccis. Carraccis billeder var lyse, livlige og farverige. Caravaggios billeder var mørke, triste og ofte skræmmende. Men at kigge ind i Caravaggios malerier var som at se på noget, der virkelig skete, mens man så på. Menneskene i Caravaggios malerier så ud, som om de kunne trække vejret, tale og føle smerte.

Da han var 20 år gammel, var Bernini billedhugger og lavede statuer af marmor. Han havde lært meget, ikke kun at hugge marmor, hvilket han lærte af sin far, men også at lave figurer, der fortalte historier som Carracci og Michelangelo og virkede levende som Caravaggio. En vigtig mand i den romersk-katolske kirke, kardinal Scipione Borghese, så hans arbejde og blev hans protektor, idet han betalte Bernini for at lave mange smukke skulpturer til ham og hans familie. Snart fik kardinalens onkel kendskab til Bernini. Han var pave Urban VIII, den mest magtfulde mand i Italien. Han bad Bernini om at arbejde for ham i Peterskirken. Bernini tilbragte 40 år af sit liv der, hele tiden bortset fra en rejse til Frankrig og kortere besøg i andre byer.

Bernini's skulptur

De fleste skulpturer fra den tid bestod kun af én figur. Men Bernini havde set Michelangelos berømte skulptur af "Pieta", som viste Jomfru Maria, der sørgede over sin døde søn, Jesus, liget. Bernini lavede figurer, der var i grupper og fortalte historier. En af hans berømte grupper stammer fra den romerske mytologi. Den viser guden Apollon, der jagter en smuk skovnymfe (en slags fe), som han var blevet forelsket i. Men hendes far havde magiske kræfter og forvandlede pludselig sin datter til et træ. Bernini skulpturerede netop det øjeblik, hvor hendes tæer bliver til rødder, hendes ben bliver til stamme, og blade spirer ud af hendes hænder og lange hår. Hun har åben mund og et udtryk af rædsel i ansigtet. Ingen havde nogensinde før forsøgt at skære noget lignende i marmor. Det, der er så fantastisk ved Berninis skulptur, er, at han har fået kødet, træet, bladene og håret til at se så ægte ud, selv om det hele er hugget i hvid sten.

Berninis mest berømte skulptur er den hellige Theresa i ekstase. Den fortæller historien om en helgen, der fik et syn af en engel. Hendes syn var så smukt, at hun besvimede. Bernini har skulptureret visionen, hvor den hellige Theresa ligger på en sky med den grinende engel foran sig. Deres klæder blæser rundt, og det er svært at tro, at hele scenen, som er sat op ad en væg, ikke i virkeligheden svæver. Bernini har ikke bare designet statuerne. Han har også designet væggene i kapellet omkring, der er som en scenografi, lavet af smukt mønstret marmor. Mod en anden væg har han udskåret en balkon og flere mennesker i hvidt marmor, der kigger på scenen. De er medlemmer af den familie, der har betalt for kapellet.

Rom har masser af pladser med springvand. Pave Alexander ønskede at gøre byen smukkere, så i hans tid blev der lavet flere springvand. En af de største pladser i Rom var Piazza Navona. På den ene side af pladsen lå kirken Sankt Agnes, der blev bygget af Borromini. Bernini syntes, at det var en grim bygning. Han blev bedt om at lave "Flodernes springvand" på pladsen, lige uden for kirken. Det har fire figurer, som er symboler på fire floder. Bernini udhuggede en af flodfigurerne, der kigger op på kirken og kaster hænderne i vejret i chok over dens grimhed. Borromini var meget vred over Berninis vittighed, som nu har ligget der i mere end 300 år.

Bernini på Peterskirken

Baldacchino og nicher

Berninis første arbejde i Peterskirken var at tegne "baldacchino", som er som et telt eller en "pavillon" over højalteret. Denne fantastiske tingest er 30 meter høj og er sandsynligvis det største bronzestykke i verden. Det står under Michelangelos kuppel og har fire store snoede bronzesøjler, der er dekoreret med olivenblade og bier, fordi bier var pave Urbans symbol. Pave Urban havde en niece, som han elskede meget højt, og han fik Bernini til også at sætte hendes ansigt og hendes nyfødte drengs ansigt på søjlerne.

Basilikaens kuppel blev holdt oppe af fire enorme stensøjler (pilastre). Bernini havde en god idé til de store søjler. Han lod hugge fire hule "nicher" ind i dem, hvor fire store statuer kunne stå. Dette fik nogle mennesker til at gå i panik, fordi de troede, at kuplen ville falde ned, men det gjorde den ikke.

Basilikaen ejer nogle værdifulde relikvier: et stykke af Jesu sande kors, et slør, som en kvinde tørrede Jesu ansigt med, mens han bar korset, det spyd, der blev brugt til at gennembore Jesu side, og knoglerne af Sankt Andreas, Peters bror. Ingen ved med sikkerhed, om disse ting er ægte eller ej, men i hundreder af år har de været værdifulde. Berninis plan var at lave fire marmorstatuer af de fire hellige personer: Helena, som fandt korset, den hellige Longinus, som var soldaten med spyddet, den hellige Veronica, som tørrede Jesu ansigt, og den hellige Andreas. Selv om designet er Berninis, er statuerne, som alle er 5 meter høje, udført af fire forskellige billedhuggere. Kun den hellige Longinus er Berninis værk.

Stolen af Sankt Peter

Berninis næste opgave var at lave en særlig trone af bronze til at holde den gamle trone af træ og elfenben, som havde stået i basilikaen i mere end 500 år. Den kaldes Cattedra Petri eller "Sankt Peters trone". Bronzetronen, med den gamle trætrone indeni, holdes højt oppe for enden af basilikaen af fire vigtige helgener, som kaldes "Kirkens Læger", fordi de alle var store forfattere og lærere. Statuerne er lavet af bronze. Det er de hellige Ambrosius og Augustin for den romerske kirke og de hellige Athanasius og Johannes Chrysostum for den ortodokse kirke. Over stolen er der et vindue, som ikke er lavet af glas, men af en tynd gennemsigtig sten, der kaldes alabast. Helligåndens due står i midten af vinduet, og lysstråler spreder sig ud i basilikaen gennem en skulptur af gyldne skyer og engle. Bernini har designet det for at få det til at ligne et vindue ind i himlen. Der var en stor fest, da stolen blev sat på plads den 16. januar 1666.

Peterspladsen

Vest for basilikaen ligger Piazza di San Pietro (Peterspladsen). Piazzaen blev designet af Bernini og bygget mellem 1656 og 1667. Det var ikke et let arbejde, for designeren havde mange ting at tænke på. For det første var der mange, der klagede over, at Maderas facade på Peterspladsen så for bred ud, så Bernini ønskede at få den til at se smallere og ikke bredere ud. For det andet havde pave Sixtus V fået opstillet et monument på den gamle plads, der var tilbage fra den gamle Peterskirke. Dette monument var en kostbar oldægyptisk obelisk (som er som en høj søjle, men med fire flade sider). Fra dens base til toppen af korset (som paven havde sat på toppen) var den 40 meter høj og var blevet bragt til Rom i oldtiden. Obelisken skulle egentlig stå i midten af det nye torv, men den stod ikke helt på det rigtige sted og var meget vanskelig at flytte uden at gå i stykker. Det tredje problem var, at Maderna havde bygget et springvand på den ene side af obelisken, og Bernini var nødt til at lave et andet springvand, der passede til det, for ellers ville designet se ubalanceret ud.

Bernini løste problemet ved at lave to områder i stedet for ét stort område. Det første område er et næsten kvadratisk område lige foran facaden. Det er snedigt designet med skrå sider, der får bygningen til at se højere og ikke så bred ud. Den anden del af piazzaen er oval. Den har obelisken i midten med to springvand på hver side på den bredeste del. De to dele af piazzaen er omgivet af en kolonnade (overdækket gangbro), som bæres af høje søjler. Rundt omkring er der store statuer af helgener, som ser ud til at kigge ned på de tusindvis af besøgende, der kommer til pladsen hver dag. Kolonnaden består af to store buer, der ser ud til at strække sig ud som kærlige arme, der byder folk velkommen til basilikaen. I nyere tid er nogle bygninger blevet revet ned, så der er opstået endnu et torv, der passer til det torv, der ligger tæt på piazzaen. Det er et godt sted for varevogne at parkere, og det kan ses på billedet.

Den berømte arkitekturhistoriker Sir Banister Fletcher sagde, at ingen anden by i verden havde givet folk, der besøgte deres hovedkirke, en så vidunderlig udsigt. Han sagde, at ingen anden arkitekt end Bernini kunne have forestillet sig et så fornemt design. Han sagde, at det er den bedste indgang til den største kristne kirke i hele verden.

Sakramentskapellet

Berninis sidste arbejde for Peterskirken i 1676 var udsmykningen af Sakramentskapellet. Han tegnede et miniature-tempel ligesom det, der blev bygget over det sted, hvor Sankt Peter døde. Han lavede det af bronze dækket med fint guld. På hver side er der en engel, den ene stirrer tilbedende og den anden kigger velkommen mod beskueren. Bernini døde i 1680 i en alder af 81 år, efter at have arbejdet for Peterskirken i 40 år af sit liv.

 
Den skulpturelle Conaro-familie ser synet af den hellige Theresa.  


Alteret med Berninis baldacchino  


Berninis "Cathedra Petri" og "Gloria"  


Peterspladsen, set fra basilikaens kuppel.  

Galleri