Det gamle Australien
Det gamle Australien (også kaldet Australiens forhistorie) dækker tiden fra de første mennesker kom til Australien til den første flådes ankomst i 1788.
Artefakter fra Aboriginals på Rottnest Island er blevet dateret fra 6.500 til mere end 30.000 år siden. Nyere beviser tyder dog på, at mennesker har været bosat på øen for 50.000 år siden eller endda før.
I den pleistocæne periode var havniveauet meget lavere end i dag. Det ville have gjort migrationen fra Asien til Australien meget lettere end i dag. Der skulle dog stadig foretages flere lange overfarter over havet. Disse overfarter ville have omfattet distancer på 90-100 km på åbent hav. Det vides ikke, hvilken slags båd der blev brugt til disse overfarter, men der var sandsynligvis tale om en tømmerflåde af bambus. Disse første australiere var verdens første havrejsende.
Landbroen mellem Australien og Ny Guinea blev blokeret af det stigende havniveau for ca. 8.000 år siden. Befolkningen i Australien og Ny Guinea er nært beslægtede via DNA. DNA-beviser viser, at de australske aborigines tilhører de moderne mennesker, der forlod Afrika for 50.000-70.000 år siden. Forskning viser, at de australske aborigines var en del af en gruppe, der forlod Afrika 24.000 år før de grupper, der bosatte sig i Europa og Asien. Det gør dem til et af de ældste oprindelige folk uden for Afrika. DNA'et viser også, at den største del af migrationen til Australien stoppede for omkring 50.000 år siden, og at befolkningen her udviklede sig isoleret fra resten af verden. Selv om der mangler empiriske beviser, der viser en kulturel kontinuitet i modsætning til en tilstedeværelseskontinuitet, er den australske aboriginalbefolkning sandsynligvis en af de ældste sammenhængende kulturer i verden. Mange aboriginalhistorier fra det nordlige Australien fortæller, at folket kom til Australien fra den anden side af havet.
Man ved ikke, hvordan de første australiere så ud. Det ældste sted, hvor mennesker har levet i Australien, er Malakunanja II rock shelteret i Northern Territory for 55.000 år siden. De tidligste menneskelige rester i Australien, der er fundet ved Lake Mungo i New South Wales, er 15.000 år yngre. Knoglerne fra mennesker født for 40.000 til 10.000 år siden viser, at de var mere robuste og mere fysisk varierede end senere mennesker. Flere vigtige arkæologiske udgravninger afslører oplysninger om disse menneskers liv. Disse steder omfatter Lake Mungo, Kow Swamp, Coobool Creek, Talgai og Keilor.
De første australiere havde mørk hud og sort hår. De fleste af dem var jægere og samlere, der jagede dyr og samlede planter til at spise. De var nomadefolk, der flyttede fra sted til sted på jagt efter årstidens mad.
De udviklede sig til forskellige etniske grupper, og hver gruppe havde sit eget sprog og sine egne traditioner. I 1788 anslås det, at der var omkring 500 forskellige sproggrupper i Australien. Hver af disse sproggrupper bestod af mange mindre grupperinger. Disse mindre grupper gik ofte sammen i forbindelse med ceremonier og handelsaktiviteter. Fordi de alle var forskellige, er det vanskeligt at fremsætte generelle påstande om aboriginernes traditioner og trosretninger.
Mand med spydkaster
Ild, megafauna og havniveau
Arkæologer har fundet ud af, at der blev flere brande, da der kom mennesker til. Jægersamlere bruger ild som et redskab til at drive vildtet, til at skabe ny vækst for at tiltrække dyr og til at rydde buskads. Tætte skove blev til mere åben skov, og åben skov blev til græsarealer. Arter, der kunne overleve ilden, begyndte at tage over: især eukalyptus, akacie og græsser.
Forandringerne i faunaen var endnu mere dramatiske. Megafaunaen, dvs. arter, der er meget større end mennesker, forsvandt, og det samme gælder mange af de mindre arter. Omkring 60 forskellige hvirveldyr uddøde, herunder Diprotodon-familien (meget store pungdyr, der lignede flodheste), flere store flyvefærdige fugle, kødædende kænguruer, et fem meter langt firben og Meiolania, en skildpadde på størrelse med en lille bil.
Den direkte årsag til masseudryddelsen af megafaunaen er usikker. Det kan have været ild, jagt, klimaændringer eller en kombination af alle disse faktorer. Uden store planteædere til at æde vegetationen fik det ekstra brændstof brande til at brænde varmere, hvilket yderligere ændrede landskabet.
I perioden fra 18.000 til 15.000 år siden blev Australien mere tørt med lavere temperaturer og mindre nedbør. Mellem 16.000 og 14.000 år siden steg havniveauet hurtigt. En forsker har anslået, at havniveauet steg med 15 meter på 300 år. I slutningen af Pleistocæn for ca. 13.000 år siden skar den stigende vandstand i havet landadgangen over Torresstrædet til Ny Guinea, Bassstrædet mellem Victoria og Tasmanien og til Kangaroo Island.
De tasmanske aboriginere var afskåret fra resten af Australien. For 9.000 år siden boede der ikke længere mennesker på de små øer i Bass Strait eller på Kangaroo Island.
Undersøgelser af sprog og gener viser, at der har været langvarig kontakt mellem australierne i det nordlige område og befolkningen på det moderne Ny Guinea og øerne. Det ser ud til, at der hovedsageligt har været tale om handel med en smule blandede ægteskaber. Macassan praus er også omtalt i aboriginernes fortællinger fra Broome til Carpentaria-bugten. Der blev etableret nogle semi-permanente bosættelser og tilfælde af aboriginale bosættere, der fandt et hjem i Indonesien.
Kystlinjen i Tasmanien og Victoria for ca. 14.000 år siden, da havniveauet steg, med nogle af de arkæologiske udgravningssteder for mennesker
Kultur
Aboriginalbefolkningen udviklede ikke skrift, men de malede billeder på sten og bark. De ridsede eller ridsede også mønstre i stenene. De brugte maling, som de lavede af knuste sten og vand i farver som brun, rød, orange og gul. Der findes mange gamle hulemalerier over hele Australien. Da maling lavet af knust sten og ler ikke er organisk, er det ikke muligt at bruge kulstofdatering til at datere disse billeder. Man har fundet nogle malerier, der viser megafaunaer, som uddøde for over 40.000 år siden. Disse malerier er måske de ældste kendte malerier i verden. Et andet sted i Arnhem Land har trækulstegninger, der er blevet radiokarbondateret til 28.000 år gamle.
Aboriginalbefolkningen havde en stærk spiritualitet. De troede på, at alt kom fra drømmetiden, og at jorden var hellig. De troede, at forfædreånder som regnbueslangen havde skabt verden og alt i den. Drømmetidens love og skikke blev givet videre fra forældre til børn. De har komplekse rituelle sange og danse, som fremføres ved korroboreer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det gamle Australien?
A: Det gamle Australien, også kendt som Australiens forhistorie, dækker tiden fra det tidspunkt, hvor de første mennesker ankom til Australien, til den første flådes ankomst i 1788.
Sp: Hvor længe har aboriginals levet i Australien?
Svar: Der er tegn på, at aboriginals sandsynligvis har boet i Australien i over 80.000 år.
Spørgsmål: Hvordan indvandrede de til Australien?
Svar: På grund af det lave havniveau var det meget lettere at vandre fra Asien til Australien, end det er nu, og det ville have været muligt at tilbagelægge afstande på 90-100 km på åbent hav. Det vides ikke, hvilken slags båd der blev brugt til disse overfarter, men der var sandsynligvis tale om en tømmerflåde lavet af bambus.
Spørgsmål: Hvornår blev landbroen mellem Australien og Ny Guinea blokeret af det stigende havniveau?
Svar: Landbroen mellem Australien og Ny Guinea blev blokeret af det stigende havniveau for ca. 8.000 år siden.
Spørgsmål: Hvad viser DNA-beviserne om de australske aboriginals?
Svar: DNA-beviser viser, at de australske aborigines tilhører moderne mennesker, som forlod Afrika for 50.000-70.000 år siden, og at de fleste indvandringer til Australien stoppede for ca. 50.000 år siden.
Spørgsmål: Hvad fortæller mange historier om aboriginalbefolkningen om, hvordan de kom til Australien?
A: Mange aboriginalhistorier fra det nordlige Australien fortæller, at folket kom til Australien fra den anden side af havet.
Spørgsmål: Hvad afslører arkæologiske udgravninger om livet i denne periode?
A: Arkæologiske steder som Lake Mungo, Kow Swamp, Coobool Creek Talgai og Keilor afslører oplysninger om livet i denne periode, herunder at de fleste australiere havde mørk hud og sort hår, var jægere og samlere, flyttede rundt som nomader, udviklede sig til forskellige etniske grupper med deres eget sprog og traditioner, og havde ceremonier eller handlede med andre mindre grupper.
