Carpentariagolfen – definition og fakta om bugten i det nordlige Australien

Carpentariagolfen – fakta og historie om den enorme lavvandede bugt i det nordlige Australien: areal, dybde, geografi og istidens tørlagte land.

Gulf of Carpentaria (14°00′S 139°00′′Ø / 14.000°S 139.000°Ø / -14.000; 139.000) er et stort, lavvandet hav, der er omgivet af det nordlige Australien på tre sider. Dens nordlige kant er Arafurahavet, havet mellem Australien og Ny Guinea. Golfens bredde er 590 km ved dens munding og 675 km længere mod syd. Nord-syd-afstanden er mere end 700 km. Den dækker et vandområde på ca. 300 000 km². Golfen er mellem 55 og 66 meter dyb, selv om der er steder, hvor dybden er helt op til 82 meter. I den sidste istid ville Golfen have været tørt land.

Geografi og dannelse

Carpentariagolfen ligger på en vid, lavvandet kontinentalsokkel. Området blev oversvømmet, da havniveauet steg efter sidste istid, hvilket skabte den brede, lave bugt vi ser i dag. Langs kysten findes store tidevandsflader, mudderflader og omfattende mangrovebælter. I golfen ligger flere større øer, herunder Groote Eylandt og Mornington Island samt en række mindre øer og skær.

Vigtige fakta – i korte træk

• Areal: cirka 300.000 km².
• Dybde: typisk 55–66 m; dybest op til omkring 82 m.
• Størrelse: bredde ved mundingen ca. 590 km; bredere mod syd op til ca. 675 km; nord-syd-udstrækning over 700 km.
• Klimatype: tropisk monsunklima med tydelig våd og tør sæson.
• Tidevand: kraftige tidevandsvariationer (ofte flere meter; lokalt kan amplitude nå meget høje værdier).

Klima, tidevand og vejrlig

Kystområderne omkring golfen har et tropisk monsunklima: en varm, fugtig våd sæson om sommeren med kraftige regnbyger og hyppige tropiske cykloner, og en forholdsvis tør sæson om vinteren. Tidevandsforholdene i bugten er markante og påvirker kyst- og estuarøkosystemerne kraftigt; store tidevandsbredder eksponerer mudderflader og seagrassenge i lavvandet områder. Kombinationen af høj nedbør i våd sæson og store tidevand gør området modtageligt for omfattende oversvømmelser og dynamiske kystprocesser.

Økologi og naturressourcer

Carpentariagolfen rummer rige kystøkosystemer med mangrover, saltmarsker og store arealer med søgræs, som er vigtige levesteder for:

• fisk og kommercielle krebsdyr (fx rejer og mudderkrabber),
• havskildpadder og dugong (søko),
• store bestande af trækfugle og kystfugle, som bruger mudderflader og vådområder som raste- og ynglepladser.

Området er derfor vigtigt både for lokal fødesikkerhed og kommercielt fiskeri, og flere vådområder i regionen er anerkendt som værdifulde fugleområder eller beskyttede naturområder.

Mennesker, økonomi og infrastruktur

Langs kysten lever forskellige lokalsamfund, herunder mange oprindelige folk, som gennem årtusinder har haft kystnære livsstile baseret på fiskeri og ressourcer fra tidevandszonen. Moderne aktiviteter omfatter:

• kommercielt fiskeri efter blandt andet rejer og barramundi,
• minedrift (fx bauxit- og manganforekomster på og ved nogle kystøer og kyststrækninger),
• små havne- og servicebyer som af- og påstigningssteder for lokal handel og skibsfart.

Skibstrafikken er begrænset af de lave farvande, stærke tidevandsstrømme og sand- og mudderbanker, hvilket stiller krav til lokal kystnavigering og infrastruktur.

Miljøudfordringer

Carpentariagolfen står over for flere miljømæssige udfordringer:

• følsomhed over for klimaændringer og havniveaustigning, som kan påvirke lave kystområder og oprindelige bosættelser,
• tab og forringelse af mangrover og søgræsenge ved kystudvikling og ændrede sedimentmønstre,
• risiko for påvirkning fra minedrift og udledning fra landbrug i oplandet, især i vådsæsonen når floderne fører store mængder sediment og næringsstoffer ud i bugten,
• cykloner og ekstreme vejrbegivenheder, som periodisk forårsager store skader på natur og bebyggelse.

Historie og navn

Navnet Carpentariagolfen stammer fra den hollandske navigatør Jan Carstenszoon, som i 1623 navngav området efter Pieter de Carpentier, en guvernør i Nederlandske Ostindien. Området har været besøgt af europæiske sejlere siden det 17. århundrede, men har været hjemsted for oprindelige australske folk i mange tusinde år.

Praktiske oplysninger og beskyttelse

For dem, der besøger eller arbejder i området, er det vigtigt at tage hensyn til de stærke tidevandsforskelle, sesongudsving i vejrforhold (særligt i vådsæsonen) og lokale navigationsregler. Flere dele af kystzonen er beskyttet gennem nationale parker, vildtreservater og internationale aftaler om vigtige fugleområder; samtidig kræver bevarelse og bæredygtig udnyttelse tæt samarbejde med lokalsamfund og oprindelige befolkningsgrupper.

Samlet set er Carpentariagolfen en stor og økologisk vigtig bugt med unikke naturtyper, stor økonomisk betydning for lokalsamfund og industrielle aktiviteter – og en region, der er sårbar over for klimatiske og menneskeskabte ændringer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Carpentaria-bugten?

Sp: Hvad er den nordlige kant af Gulf of Carpentaria?

Spørgsmål: Hvor bred er Carpentaria-bugten ved dens udmunding?

Sp: Hvor bred er Carpentaria-bugten længere mod syd?

Sp: Hvor stort er det vandområde, som Gulf of Carpentaria dækker?

Sp: Hvad er dybden i Gulf of Carpentaria?

Spørgsmål: Var Gulf of Carpentaria tørt land i den sidste istid?

Søg efter bogstav