Lake Mungo forbliver

Mungo Lady (LM1)

LM1 er de fossiliserede, kremerede rester af en ung kvinde. De blev fundet i 1969 af James Bowler fra University of Melbourne. Radiokarbondateringer af knoglestykker fra begravelsen viser, at LM1 er mellem 24.700 og 19.030 år gammel. Trækul fra et ildsted 15 cm over begravelsen blev dateret til 26.250 år (plus eller minus 1.120 år). Rekonstruktion og undersøgelse af resterne blev hovedsageligt udført af Alan Thorne ved Australian National University. Mønstrene af brændemærker på knoglerne tyder på, at liget først blev brændt, derefter smadret og derefter brændt en anden gang, inden det blev begravet.

Forskning offentliggjort af Bowler i 2003 afviste tidligere skøn for alle resterne på stedet. Optisk datering konkluderede, at både LM1 og LM3 blev begravet for omkring 40.000 år siden (plus eller minus 2.000 år). Dette gør det til det tidligste bevis på menneskelig kremering, der er fundet. Det tyder på, at de gamle indfødte australiere i denne region havde deres egne komplicerede begravelsesritualer.

Knoglerne blev i 1992 tilbageleveret til områdets traditionelle ejere: Paakantji (Barkindji), Mathi Mathi og Ngiyampaa. LM1 befinder sig nu i en aflåst boks i besøgscentret i Mungo National Park.

 

Mungo Man (LM3)

LM3 blev fundet af James Bowler den 26. februar 1974, da skiftende sandklitter blotlagde resterne. Den ligger 500 m øst for LM1-området. Liget var dækket med rød okker, i det tidligste kendte eksempel på en så kompliceret og kunstnerisk begravelsespraksis. Ligesom kremeringen af LM1 viser dette, at visse kulturelle traditioner har eksisteret på det australske kontinent i meget længere tid end hidtil antaget.

Beskrivelse

Skelettet var af en slank person, som var helt anderledes end moderne indfødte australiere. Skelettet var dårligt bevaret: store dele af kraniet manglede, og de fleste af knoglerne i lemmerne var beskadiget. Normalt bestemmes et skelets køn ud fra knoglerne i kraniet og bækkenet. Problemet er, at disse knogler er i meget dårlig stand i LM3, eller de mangler helt; med andre ord kan den "normale" metode til kønsbestemmelse ikke anvendes med LM3. Siden LM3 blev opdaget, er andre kendetegn blevet undersøgt; de fleste af disse undersøgelser er enige om, at LM3 sandsynligvis var en mand.

LM3 blev begravet liggende på ryggen med hænderne samlet over lysken. Nogle af knoglerne viser tegn på slidgigt og forbrænding, og tænderne er godt slidte. På baggrund af dette er det sandsynligt, at LM3 var ret gammel (omkring 50 år), da han døde. Nye undersøgelser viser, at det ved hjælp af længden af hans lemknogler er muligt at anslå LM3's højde til 196 centimeter (77 tommer eller 6 ft 5 in), hvilket er usædvanligt højt for en aboriginal.

Alder

Det første skøn over LM3's alder blev foretaget i 1976 af et hold forskere fra Australian National University (ANU), som udgravede LM3. De anslog, at LM3 var mellem 28.000 og 32.000 år gammel. De testede ikke LM3's rester direkte; i stedet lavede de deres estimat gennem stratigrafisk sammenligning med LM1. I 1987 blev der foretaget en elektronspinresonans-test på knoglestykker fra LM3's skelet. Dette gav et skøn over hans alder på 31.000 år, plus eller minus 7.000 år. I 1999 blev der foretaget optisk datering af kvarts fra LM3's gravplads. Resultaterne viste en begravelse, der var ældre end 24.600 år (± 2.400) og yngre end 43.300 år (± 3.800).

Senere samme år gav forskning under ledelse af Alan Thorne et nyt skøn på 62.000 år (plus eller minus 6.000 år). Dette skøn blev foretaget ved at kombinere data fra uran-thorium-datering, elektronspinresonans-datering og optisk stimuleret luminescens (OSL) datering af resterne og jorden i graven. Dette skøn var meget kontroversielt, og nogle af de teknikker, der blev brugt til at opnå dette skøn, blev kritiseret.

I 2003 nåede flere australske grupper til enighed om, at LM3 er omkring 40.000 år gammel. Et hold ledet af Bowler foretog 25 yderligere OSL-tests, som tydede på, at LM3 ikke kan være ældre end 50.000 år. Denne alder stemmer nogenlunde overens med stratigrafiske beviser ved hjælp af fire forskellige dateringsmetoder. Alderen på 40.000 år er nu den mest almindeligt accepterede alder for LM3. Det gør det til det næstældste menneskefossil øst for Indien og det ældste i Australien. Desuden viste undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2003, at LM1 og LM3 har samme alder, og at mennesker var til stede ved Lake Mungo allerede for 50.000 til 46.000 år siden.

 
Mungo Man (Mungosøen 3)  

Andre fund af levn

I 1998 blev resterne af et barn fundet. De menes at have nogenlunde samme alder som Mungo Man og Mungo Lady. I 2005 afdækkede erosion endnu et voksent skelet. Da det ikke var beskyttet, blev dette skelet ødelagt af vind og regn omkring et år senere.

 

Hvordan Australien blev bosat

Hovedidéen på det tidspunkt kaldes Out of Africa-hypotesen: Den siger, at mennesket udviklede sig på det afrikanske kontinent og spredte sig derfra. Et andet vigtigt sted hedder Kow Swamp, i den nordlige del af Victoria. Den består af omkring tyve skeletter, som er mellem 5.000 og 10.000 år gamle. Mungo Man's morfologi er markant anderledes end disse skeletter. Af denne grund har nogle forskere sagt, at Australien sandsynligvis er blevet besat to gange. Bosætterne var sandsynligvis efterkommere af Homo erectus og kom fra det asiatiske fastland. Denne teori er baseret på analysen af mitokondrie-DNA. Hvis det er sandt, er de to linjer, Mungo Man og de moderne mennesker, adskilt for meget længe siden. Det ville også betyde, at Mitokondrielle Eva fra denne linje og de moderne menneskers linje ville være ældre end Mitokondrielle Eva fra alle nulevende mennesker.

 

Mere læsning

• "Ny alder for Mungo Man, ny menneskehedens historie". University of Melbourne. Hentet den 11. september 2005.
• "Mungo Mania". The Lab - Australian Broadcasting Corporation. Hentet den 11. september 2005.
• "Mungo Man - det manglende led?". Fangenskaber. Hentet 11. september 2019.
• Cooper A, Poiner HN (2000). "Gammelt DNA: Do It Right or Not at All". Science. 289 (5482): 1139. doi:10.1126/science.289.5482.1139b. PMID 10970224.