Restene fra Lake Mungo: Mungo Lady, Mungo Man og arkæologisk betydning
Opdag Lake Mungo: Mungo Lady og Mungo Man - unikke menneskefossiler fra Willandra Lakes, Australien, og deres arkæologiske betydning.
Resterne fra Lake Mungo er tre særligt kendte sæt menneskefossiler. De omtales som Lake Mungo 1 (LM1, eller Mungo Lady), Lake Mungo 2 (LM2) og Lake Mungo 3 (LM3, eller Mungo Man). Fundstederne ligger nær Lake Mungo i New South Wales, Australien, i Willandra Lakes-regionen, der er opført på Verdensarvslisten. I hele Willandra-området er der fundet mange knoglefragmenter — tilsammen er dele af skeletter blevet henvist til over fyrre menneskelige individer — men resterne fra Lake Mungo er blandt de mest omtalte og betydningsfulde.
Fund og dateringer
De vigtigste undersøgelser fandt sted i anden halvdel af det 20. århundrede, hvor arkæologer gravede i de tørrede søsletter og lag af forvitret sediment. Aldersbestemmelse af lagene og fossilerne har anvendt metoder som radiocarbon-datering og optisk stimuleret luminescens (OSL). Dateringerne har vist, at gravene og de associerede spor af menneskelig aktivitet er meget gamle — typisk i størrelsesordenen titusinder af år (ofte angivet omkring 40.000 år før nu, med nogle undersøgelser der peger på endnu ældre aldre). Der er dog stadig videnskabelig debat om præcise tal på grund af slid på sedimenterne, forskellige dateringsmetoders begrænsninger og fortolkningsspørgsmål.
De tre nøgleindivider
- LM1 – Mungo Lady: Et kvindeligt skelet, hvor knoglerne viste spor af at være blevet udsat for varme og var dækket med rød okker. Fundet tolkes som bevis på tidlige ritualer — herunder måske en form for kremation eller afbrænding i forbindelse med begravelse — og regnes for et af de ældste kendte eksempler på sådan praksis i verden.
- LM2: Mere fragmentarisk end de to andre, og derfor mindre omtalt i populærliteraturen. LM2 bidrager sammen med de øvrige fund til det samlede billede af befolkningens tilstedeværelse i området over lange tidsperioder.
- LM3 – Mungo Man: Et mandligt skelet, begravet i en rød-okkerbevokset grav. Mungo Man er vigtigt både fordi gravskikken viser tidlig symbolik og fordi hans skelet har været diskuteret i forhold til morfologiske træk, der har givet anledning til forskning i menneskelig variation og migrationsmønstre i Australien.
Arkæologisk og kulturel betydning
Resterne fra Lake Mungo har stor betydning på flere planer:
- Praktisk arkæologi: Fundene dokumenterer menneskelig tilstedeværelse og komplekse begravelsesritualer i Australien for titusinder af år siden. Det er væsentligt for forståelsen af, hvornår og hvordan mennesker koloniserede kontinentet.
- Symbolsk og kulturel adfærd: Brugen af rød okker og tegn på kontrolleret afbrænding ved begravelser tolkes som tidlig symbolsk tænkning og sociale ritualer — et tegn på avanceret kulturel adfærd hos de pågældende grupper.
- Kulturel betydning for oprindelige folk: Fundene ligger i et område der er helligt og betydningsfuldt for lokale oprindelige samfund. Genstande og menneskelige rester har tilknytning til levende kulturelle traditioner, og spørgsmål om adgang, opbevaring og genbegravelse har været genstand for samarbejde, forhandling og nogle gange konflikt mellem arkæologer, statslige institutioner og lokale stammegrupper.
Dating, fortolkning og kontroverser
Der er flere aspekter, hvor forskere ikke altid er enige: nøjagtigheden af enkelte dateringer, fortolkningen af varmepåvirkning (f.eks. i hvilken grad knoglerne blev kremet), og hvilke konsekvenser specifikke morfologiske træk har for forståelsen af menneskets tidlige migration til Australien. Diskussionerne har skubbet både teknologisk udvikling i dateringsmetoder og tværfaglig forskning, hvor geologi, paleoklimatologi og antropologi spiller sammen med arkæologi.
Bevaring, samarbejde og nutidig forvaltning
Willandra Lakes-området er i dag et beskyttet landskab på Verdensarvslisten, og både forskning og beskyttelse styres af nationale regler og i stigende grad i samarbejde med lokale oprindelige samfund. Nogle af menneskeknoglerne er blevet tilbageleveret eller genbegravet efter anmodning fra oprindelige grupper, og der arbejdes løbende på at finde en balance mellem videnskabelig forskning og respekt for kulturelle rettigheder. Adgang til selve lokaliteterne er ofte reguleret for at forhindre skader og sikre, at undersøgelser foregår etisk forsvarligt.
Samlet set gør fundene ved Lake Mungo området til et nøgleområde for forståelsen af menneskets tidlige kultur og spredning i Australien, samtidig med at de understreger vigtigheden af respektfuldt samarbejde mellem forskere og oprindelige samfund.
Mungo Lady (LM1)
LM1 er de fossiliserede, kremerede rester af en ung kvinde. De blev fundet i 1969 af James Bowler fra University of Melbourne. Radiokarbondateringer af knoglestykker fra begravelsen viser, at LM1 er mellem 24.700 og 19.030 år gammel. Trækul fra et ildsted 15 cm over begravelsen blev dateret til 26.250 år (plus eller minus 1.120 år). Rekonstruktion og undersøgelse af resterne blev hovedsageligt udført af Alan Thorne ved Australian National University. Mønstrene af brændemærker på knoglerne tyder på, at liget først blev brændt, derefter smadret og derefter brændt en anden gang, inden det blev begravet.
Forskning offentliggjort af Bowler i 2003 afviste tidligere skøn for alle resterne på stedet. Optisk datering konkluderede, at både LM1 og LM3 blev begravet for omkring 40.000 år siden (plus eller minus 2.000 år). Dette gør det til det tidligste bevis på menneskelig kremering, der er fundet. Det tyder på, at de gamle indfødte australiere i denne region havde deres egne komplicerede begravelsesritualer.
Knoglerne blev i 1992 tilbageleveret til områdets traditionelle ejere: Paakantji (Barkindji), Mathi Mathi og Ngiyampaa. LM1 befinder sig nu i en aflåst boks i besøgscentret i Mungo National Park.
Mungo Man (LM3)
LM3 blev fundet af James Bowler den 26. februar 1974, da skiftende sandklitter blotlagde resterne. Den ligger 500 m øst for LM1-området. Liget var dækket med rød okker, i det tidligste kendte eksempel på en så kompliceret og kunstnerisk begravelsespraksis. Ligesom kremeringen af LM1 viser dette, at visse kulturelle traditioner har eksisteret på det australske kontinent i meget længere tid end hidtil antaget.
Beskrivelse
Skelettet var af en slank person, som var helt anderledes end moderne indfødte australiere. Skelettet var dårligt bevaret: store dele af kraniet manglede, og de fleste af knoglerne i lemmerne var beskadiget. Normalt bestemmes et skelets køn ud fra knoglerne i kraniet og bækkenet. Problemet er, at disse knogler er i meget dårlig stand i LM3, eller de mangler helt; med andre ord kan den "normale" metode til kønsbestemmelse ikke anvendes med LM3. Siden LM3 blev opdaget, er andre kendetegn blevet undersøgt; de fleste af disse undersøgelser er enige om, at LM3 sandsynligvis var en mand.
LM3 blev begravet liggende på ryggen med hænderne samlet over lysken. Nogle af knoglerne viser tegn på slidgigt og forbrænding, og tænderne er godt slidte. På baggrund af dette er det sandsynligt, at LM3 var ret gammel (omkring 50 år), da han døde. Nye undersøgelser viser, at det ved hjælp af længden af hans lemknogler er muligt at anslå LM3's højde til 196 centimeter (77 tommer eller 6 ft 5 in), hvilket er usædvanligt højt for en aboriginal.
Alder
Det første skøn over LM3's alder blev foretaget i 1976 af et hold forskere fra Australian National University (ANU), som udgravede LM3. De anslog, at LM3 var mellem 28.000 og 32.000 år gammel. De testede ikke LM3's rester direkte; i stedet lavede de deres estimat gennem stratigrafisk sammenligning med LM1. I 1987 blev der foretaget en elektronspinresonans-test på knoglestykker fra LM3's skelet. Dette gav et skøn over hans alder på 31.000 år, plus eller minus 7.000 år. I 1999 blev der foretaget optisk datering af kvarts fra LM3's gravplads. Resultaterne viste en begravelse, der var ældre end 24.600 år (± 2.400) og yngre end 43.300 år (± 3.800).
Senere samme år gav forskning under ledelse af Alan Thorne et nyt skøn på 62.000 år (plus eller minus 6.000 år). Dette skøn blev foretaget ved at kombinere data fra uran-thorium-datering, elektronspinresonans-datering og optisk stimuleret luminescens (OSL) datering af resterne og jorden i graven. Dette skøn var meget kontroversielt, og nogle af de teknikker, der blev brugt til at opnå dette skøn, blev kritiseret.
I 2003 nåede flere australske grupper til enighed om, at LM3 er omkring 40.000 år gammel. Et hold ledet af Bowler foretog 25 yderligere OSL-tests, som tydede på, at LM3 ikke kan være ældre end 50.000 år. Denne alder stemmer nogenlunde overens med stratigrafiske beviser ved hjælp af fire forskellige dateringsmetoder. Alderen på 40.000 år er nu den mest almindeligt accepterede alder for LM3. Det gør det til det næstældste menneskefossil øst for Indien og det ældste i Australien. Desuden viste undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2003, at LM1 og LM3 har samme alder, og at mennesker var til stede ved Lake Mungo allerede for 50.000 til 46.000 år siden.
Mungo Man (Mungosøen 3)
Andre fund af levn
I 1998 blev resterne af et barn fundet. De menes at have nogenlunde samme alder som Mungo Man og Mungo Lady. I 2005 afdækkede erosion endnu et voksent skelet. Da det ikke var beskyttet, blev dette skelet ødelagt af vind og regn omkring et år senere.
Hvordan Australien blev bosat
Hovedidéen på det tidspunkt kaldes Out of Africa-hypotesen: Den siger, at mennesket udviklede sig på det afrikanske kontinent og spredte sig derfra. Et andet vigtigt sted hedder Kow Swamp, i den nordlige del af Victoria. Den består af omkring tyve skeletter, som er mellem 5.000 og 10.000 år gamle. Mungo Man's morfologi er markant anderledes end disse skeletter. Af denne grund har nogle forskere sagt, at Australien sandsynligvis er blevet besat to gange. Bosætterne var sandsynligvis efterkommere af Homo erectus og kom fra det asiatiske fastland. Denne teori er baseret på analysen af mitokondrie-DNA. Hvis det er sandt, er de to linjer, Mungo Man og de moderne mennesker, adskilt for meget længe siden. Det ville også betyde, at Mitokondrielle Eva fra denne linje og de moderne menneskers linje ville være ældre end Mitokondrielle Eva fra alle nulevende mennesker.
Mere læsning
- "Ny alder for Mungo Man, ny menneskehedens historie". University of Melbourne. Hentet den 11. september 2005.
- "Mungo Mania". The Lab - Australian Broadcasting Corporation. Hentet den 11. september 2005.
- "Mungo Man - det manglende led?". Fangenskaber. Hentet 11. september 2019.
- Cooper A, Poiner HN (2000). "Gammelt DNA: Do It Right or Not at All". Science. 289 (5482): 1139. doi:10.1126/science.289.5482.1139b. PMID 10970224.
Søge