diftong (udtales typisk "DIF-tong" på dansk) er en vokallyd, hvor taleren bevæger mund og tunge fra én vokalkvalitet til en anden i løbet af samme udtaleenhed. Det vil sige, at man i én udtalt vokal hører en glidning fra en lyd til en anden — altså to forskellige vokalkvaliteter, der følger efter hinanden hurtigt. Diftonger optræder i mange sprog og kan have stor betydning for ords udtale og betydning.

Forskel på diftong og monoftong

En monoftong er en enkel, stabil vokallyd, hvor mundens og tungens position ikke ændrer sig under udtalen — for eksempel den lange "oo"-lyd i nogle sprog (på dansk er vokaler ofte mere komplekse). I en diftong kombineres to vokalnihold (mono­ftonger) i ét sammenhængende glid, fx starter man på én vokal og glider over i en anden, som i engelske ord som price (/aɪ/) eller goat (/oʊ/).

Typer af diftonger

  • Faldende diftonger: kraftigst element ligger i begyndelsen, og man glider til en svagere vokal (almindelig i engelsk).
  • Stigende diftonger: den stærkeste vokal kommer til sidst (sjældnere som selvstændigt fonem i mange sprog).
  • Centerende (eller centrerings)diftonger: glider fra en vokal mod en mere neutral midterlyd (som schwa) i nogle dialekter.
  • Triftonger: treledede glideforløb (tre vokalkvaliteter i én stavelse), fx nogle udtaler af ord i engelsk.

Eksempler

Engelsk indeholder mange diftonger. Eksempler (med typiske fonetiske symboler) er:

  • face /eɪ/ — som i "waist"
  • price /aɪ/ — som i "die"
  • choice /ɔɪ/ — som i "noise"
  • goat /oʊ/ — som i "road"
  • mouth /aʊ/ — som i "house"

Andre engelske ord kan udvise mere komplekse eller dialektbestemte diftonger (fx bear, fierce, sure afhængigt af accent). Husk, at stavemåde og lyd ikke altid stemmer overens — bogstaverne viser ofte historisk stavning, ikke nøjagtig fonetik.

Diftonger i dansk og andre sprog

Hvor engelsk har mange tydelige diftonger, varierer udbredelsen i andre sprog. Nogle sprog (fx spansk) har få diftonger; andre (fx visse varianter af engelsk, tysk eller kinesisk dialekter) har flere. I standardsproget dansk er rene diftonger mindre fremtrædende end i fx engelsk, men visse kombinationer og dialektformer kan have klare glideforløb. Desuden optræder diftonger hyppigt i lånord og i dialekter.

Fonologisk betydning

Fonetisk set er en diftong et kontinuert glideforløb mellem to vokalkvaliteter. Fonologisk behandles diftong ofte som ét fonem (én lyd-enhed), fordi glideforløbet fungerer som en enkelt stavelseskerne i ordet. Det betyder, at en diftong normalt udgør hele vokalens rolle i en stavelse.

Praktiske tips til udtale

  • Øv dig langsomt: start med den første vokallyd og glid derefter langsomt til den anden.
  • Lyt til modersmålstalere eller optagelser for at fange præcis glidehastighed og betoning.
  • Vær opmærksom på accentvariationer — samme ord kan have forskellig diftongudtale i forskellige dialekter.

Oprindelse af ordet

Ordet diftong stammer fra det gamle græske: di- betyder "to" eller "dobbelt", og -phthong kommer fra phthongos (φθόγγος), som betyder "lyd" eller "tone". Sammen beskriver det altså bogstaveligt en "dobbeltlyd".

For mere om vokallyde, se vokal. Diftongers nøjagtige udformning kan variere mellem dialekter og sprog — se også artiklen om accenter for flere detaljer om regionale forskelle. En diftong fungerer typisk som stavelsens kerne (dvs. én stavelse), og dens rolle i sprogets lydsystem kan beskrives i større leksikon eller sprog-faglige opslagsværker.