Fidelio: Beethovens eneste opera – handling, historie og betydning
Fidelio: Oplev Beethovens eneste opera — handling, historisk baggrund og betydning; Leonores mod, Fangekorets frihedstema og operaens rejse fra Leonore til Fidelio.
Fidelio er en opera i to akter af Ludwig van Beethoven. Det er Beethovens eneste opera. Den tyske libretto er af Joseph Sonnleithner baseret på en fransk historie. Operaen fortæller, hvordan Leonore, forklædt som fængselsbetjent kaldet "Fidelio", redder sin mand Florestan fra døden i et politisk fængsel.
Fidelio er et eksempel på en "redningsopera", en type opera, som var populær på den tid. Helten (eller heltinden) må kæmpe mod grusomme mennesker for at redde en elsker. Den blev skrevet på tidspunktet for den franske revolution. På dette tidspunkt talte alle om ideer om frihed og fred, og det førte til krige over hele Europa. Det berømte Fangekor er en sang for frihed, ligesom den sidste sats i hans niende symfoni.
Beethoven brugte en del tid på at arbejde på operaen, før han var helt tilfreds med den. Første gang den blev opført (i 1805), var det en opera i tre akter kaldet Leonore. Der var mange franske militærofficerer blandt publikum, og de troede, at de blev kritiseret. I 1806 blev den opført igen med to akter og en ny ouverture (nu kendt som "Overture: Leonore No. 3"). Men stridigheder mellem Beethoven og teaterledelsen betød, at der ikke blev flere opførelser. Otte år senere reviderede Beethoven sin opera igen. Denne gang blev den kaldt Fidelio, og den blev en stor succes. Den er forblevet en berømt opera lige siden.
Handlingen i korte træk
Handlingen kredser om loyalitet, retfærdighed og frihed. Kort fortalt:
- Leonore forklæder sig som den unge fængselsbetjent "Fidelio" for at komme tæt på fængslet, hvor hendes mand Florestan sidder fængslet af politiske årsager.
- Hun får arbejde hos fængselsforvalteren Rocco og må skjule sin identitet over for Rocco og hans datter Marzelline, som forelsker sig i "Fidelio".
- Den onde guvernør Don Pizarro planlægger at myrde Florestan for at skjule sin egen magtmisbrug; Leonore får chancen for at redde ham ved at afsløre sig selv og gribe ind på det afgørende tidspunkt.
- Operas slutning omfatter ankomsten af en højere myndighed, som stopper Pizarros plan og genopretter retfærdigheden — et typisk element i nutidens redningsoperaer.
Personer og stemmetyper
- Leonore / Fidelio – sopran (hovudrollen, både dramatisk og vokalt krævende)
- Florestan – tenor (den fængslede ægtemand)
- Don Pizarro – baryton/bas (antagonisten)
- Rocco – bas (fængselsforvalteren)
- Marzelline – sopran (Roccos datter)
- Jaquino – tenor (fængselsbetjent og bejler til Marzelline)
- Don Fernando – bas/bariton (repræsentant for statsmagten)
- Fangekoret – kor (fungerer som moralsk stemme og kollektiv subjekt)
Musikalske højdepunkter
Musikken i Fidelio kombinerer Beethovens symfoniske sprog med dramatisk operaskrivning. Nogle af de mest kendte elementer er:
- Leonore-ouverturerne — Beethoven skrev flere ouverture-versioner (kendt som Leonore Nos. 1–3). Særligt Leonore No. 3 bruges ofte i koncerter og er meget dramatisk og symfonisk i karakter.
- Fangekoret — korpassagerne i operaen fungerer som kraftfulde udtryk for længslen efter frihed og retfærdighed og er blandt de mest mindeværdige øjeblikke.
- Den dramatiske redningsscene — Leonores afsløring og den følgende konfrontation mellem hende og Pizarro er både teatral og musikalsk intens.
- Beethovens orkestrering og brug af motiver gør operaen til et interessant krydsfelt mellem opera og symfoni.
Versionshistorie og opførelser
Operaens vej til sin endelige form var lang. Den første version fra 1805 (ofte kaldt Leonore) blev svær at modtage delvist pga. den politiske situation i Wien og et publikum, der indeholdt mange franske officerer. Beethoven reviderede arbejdet i 1806 og igen i 1814, hvor den endelige to-aktsversion under titlen Fidelio fik stor succes. Siden da har operaen været en fast del af det internationale operarepertoire, om end ikke så hyppigt opført som Beethovens symfonier.
Temaer og betydning
Fidelio rummer stærke temaer som frihed, retfærdighed, troskab og kampen mod tyranni. Operaen afspejler åndelige strømninger fra oplysningstiden og den politiske turbulens i begyndelsen af 1800‑tallet, men den er også et personligt drama om en kvindes hengivenhed og beslutsomhed. Beethoven bruger det dramatiske format til at udtrykke universelle idealer — derfor står Fidelio ofte omtalt som en moralsk og humanistisk erklæring.
Hvorfor betyder Fidelio noget i dag?
Udover at være Beethovens eneste opera viser Fidelio hans evne til at kombinere symfonisk tænkning med operatisk drama. Operaens appel ligger i dens stærke, universelle budskab og de musikalske øjeblikke, som fortsat griber publikum følelsesmæssigt. Leonores mod og Fangekorets længsel efter frihed taler til tidløse temaer, der gør værket relevant i forskellige historiske og politiske sammenhænge.
Bemærk: Rollen som Leonore er vokalt krævende og kræver både dramatiske udtryk og betydelig stemmestyrke, hvorfor mange store sopraner har måttet forberede sig særligt grundigt på denne rolle.
Fidelio , spilleblad til verdenspremieren, Wien, Kärntnertortheater, 23. maj 1814
Plot
Scenen er et spansk statsfængsel et par kilometer fra Sevilla i slutningen af 1700-tallet.
Første akt
Jaquino er fængselsbetjent. Han ønsker at gifte sig med Marzelline, datter af Rocco, som er fængselsinspektør i fængslet. Men Marzelline er lige blevet forelsket i en mand, som hun tror er en mand ved navn Fidelio. I virkeligheden er Fidelio en kvinde, der har klædt sig ud som mand, så hun kan komme ind i fængslet, hvor hendes mand Florestan er fange (han er blevet arresteret af politiske årsager). Hun lader som om hun vil gengælde Marzellines kærlighed, så hun kan finde en måde at redde Florestan på. Rocco siger, at han er glad for, at Marzelline gifter sig med Fidelio. Fidelio (Leonore) siger, at hun vil hjælpe Rocco med hans arbejde med at passe på fangerne. Rocco siger, at det kan hun godt, men der er en fange, som hun ikke må passe. Han har været indespærret alene i to år. Leonore tror, at det måske er hendes mand, men hun er ikke sikker.
Don Pizarro, der er militærguvernør i fængslet, hører, at fængslet skal inspiceres af inspektører, der skal sikre sig, at fængslet forvaltes korrekt. Han ved, at han ikke burde have låst Florestan inde, og beslutter derfor at dræbe ham, inden inspektionen begynder. Han beder Rocco om at grave graven, så han hurtigt kan komme af med liget. Rocco har ikke lyst til at gøre dette, men må gå med til det.
Leonore lader fangerne gå en tur i haven. Rocco fortæller Leonore, at han skal hjælpe ham med at grave graven. Rocco er meget vred over, at fangerne går i haven, men Rocco siger, at de skal have lov, fordi det er kongens navnedag. Rocco siger, at de skal spærres inde igen.
Anden akt
Florestan sidder alene i sin celle. I sit sind forestiller han sig en engel, der ligner hans kone, og som siger, at han skal komme til himlen.
Leonore går med Rocco til fangen. Hun er stadig ikke sikker på, om det er hendes mand. Hun giver ham noget brød. Da Pizarro kommer, gør han sig klar til at dræbe Florestan, men Leonore stiller sig imellem dem og siger til Pizarro, at hun vil skyde ham, hvis han kommer nærmere. Man hører en trompet spille en fanfare, fordi ministeren er på vej.
Uden for fængslet siger ministeren, at alle fanger nu er frie. Han er forfærdet over at finde Florestan blandt fangerne, for han er hans ven. Folkemængden beder om, at Pizarro skal straffes. Leonore befrier sin mand fra hans lænker, og mængden siger, at hun er en stor heltinde.
Overturerne
Beethoven foretog flere ændringer i operaen på forskellige tidspunkter. Dette omfattede bl.a. fire forskellige overturnéer. De hedder "Leonore 1", "Leonore 2", "Leonore 3" og "Fidelio". Ouverturen "Fidelio" er den, der normalt høres nu i begyndelsen af operaen. "Leonore 2" var den ouverture, der blev opført ved den første opførelse i 1805. "Leonore 3", der blev komponeret i 1806, er den mest berømte af ouverturerne. "Leonore 1" kan være blevet skrevet i 1805, eller den kan have været beregnet til en opførelse i 1807 i Prag, som aldrig fandt sted". Nogle gange spilles "Leonore 3"-ouverturen under anden akt mellem de to scener. Mange mener dog, at den ikke virker dramatisk der. I dag høres den normalt som et separat koncertstykke. Ouverturen "Fidelio" blev komponeret til opførelser af operaen i 1814.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Fidelio?
A: Fidelio er en opera i to akter af Ludwig van Beethoven. Det er Beethovens eneste opera og fortæller historien om Leonore, der redder sin mand Florestan fra døden i et politisk fængsel.
Spørgsmål: Hvilken type opera er Fidelio?
Svar: Fidelio er et eksempel på en "redningsopera", som var populær på den tid. Helten (eller heltinden) må kæmpe mod grusomme mennesker for at redde en elsker.
Spørgsmål: Hvornår blev den skrevet?
A: Fidelio blev skrevet på tidspunktet for den franske revolution, hvor alle talte om ideer om frihed og fred, hvilket førte til krige over hele Europa.
Spørgsmål: Hvad repræsenterer fangekoret?
A: Fangekoret repræsenterer en sang for frihed, ligesom sidste sats i hans niende symfoni.
Spørgsmål: Hvor mange gange tog det Beethoven, før han var tilfreds med sit arbejde med Fidelio?
A: Det tog Beethoven tre forsøg, før han var helt tilfreds med sit arbejde med Fidelio; først som en opera i tre akter under navnet Leonore, derefter som to akter og en ny ouverture (nu kendt som "Overture: Leonore nr. 3") og endelig som to akter under det nuværende navn - Fidelio - som blev en stor succes.
Spørgsmål: Hvem skrev librettoen til denne opera?
Svar: Den tyske libretto til denne opera blev skrevet af Joseph Sonnleithner på grundlag af en fransk historie.
Spørgsmål: Hvor lang tid er der gået fra den første opførelse til nu?
A: Fidelio er blevet opført siden 1805 og er stadig berømt lige siden.
Søge