FARC (FARC-EP): Colombias guerillaorganisation — historie, ideologi og fred

FARC (FARC‑EP): Dybtgående gennemgang af Colombias guerilla — historie, ideologi, narkohandel og fredsaftalen fra 2016.

FARC (eller FARC-EP) er en forkortelse for Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia - Ejército del Pueblo. Det er navnet på en guerillaorganisation, der opererer i Colombia. Gruppen siger, at den har marxistisk-leninistiske rødder. Når gruppens navn oversættes til engelsk, lyder det normalt Revolutionary Armed Forces of Colombia - People's Army.

Colombias regering, USA, Canada og EU har klassificeret organisationen som en terrorgruppe. Andre lande som Ecuador, Brasilien, Argentina, Chile, Cuba, Argentina, Chile, Cuba og Venezuela betragter ikke gruppen som en terroristgruppe. De betegner i stedet gruppen som "oprørere". Venezuelas præsident Hugo Chávez afviste f.eks. offentligt denne klassificering af terrorister i januar 2008. Han opfordrede Colombia og andre regeringer i verden til at anerkende guerillaen som en krigsførende styrke. Chávez sagde, at hvis de blev anerkendt på denne måde, ville de være forpligtet til at stoppe kidnapninger og terrorhandlinger for at overholde Genève-konventionerne.

FARC blev oprettet i 1960'erne som den militære gren af det colombianske kommunistparti. Gruppen startede som en guerillabevægelse. Den blev involveret i handel med ulovlige stoffer i løbet af 1980'erne. Dette forårsagede en officiel adskillelse fra kommunistpartiet og dannelsen af en politisk struktur, som den kalder det hemmelige colombianske kommunistparti. FARC-EP hævder stadig at være en guerillabevægelse. Ifølge den colombianske regering har FARC anslået 6 000-8 000 medlemmer i 2008, hvilket er et fald fra 16 000 i 2001. Andre skøn er højere, herunder op til 18.000 guerillaer, og FARC selv hævdede i et interview i 2007, at de ikke er blevet svækket. FARC-EP er til stede i 15-20 procent af Colombias territorium. De fleste af dem befinder sig i de sydøstlige jungler og på sletter ved foden af Andesbjergene.

I juni 2016 underskrev FARC en våbenhvileaftale med Colombias præsident, Juan Manuel Santos, i Havanna. Denne aftale blev set som et historisk skridt til at afslutte den krig, der har stået på i 50 år. Den 25. august 2016 meddelte den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, at fire års forhandlinger havde sikret en fredsaftale med FARC, og at der ville blive afholdt en national folkeafstemning den 2. oktober. Folkeafstemningen mislykkedes med 50,24 % imod. Den colombianske regering og FARC underskrev den 24. november en revideret fredsaftale, som den colombianske kongres godkendte den 30. november.

Den 27. juni 2017 ophørte FARC med at være en væbnet gruppe, idet den afvæbnede sig selv og overgav sine våben til FN.

Historisk baggrund

FARC udspringer af de væbnede bondekampe og politiske konflikter i Colombia i midten af det 20. århundrede. Organisationen organiserede sig i 1960'erne som den væbnede fløj af det colombianske kommunistparti og voksede frem på grund af udbredt fattigdom, ulig jordfordeling og svag statslig tilstedeværelse i store landområder. Ledende skikkelser som Manuel Marulanda (kendt som "Tirofijo") var centrale i opbygningen af bevægelsens militære struktur bestående af en sekretariatsledelse, regionale blokke og mange lokale fronter.

Ideologi og mål

FARC har formelt haft marxistisk-leninistiske rødder og angav som mål at kæmpe for jordreformer, sociale rettigheder for bønder og mod det, de anså som et uretfærdigt økonomisk og politisk system. I praksis ændrede fokus sig over tid fra ideologisk mobilisering til også at omfatte strategier for at finansiere og opretholde en væbnet styrke.

Finansiering og kriminelle aktiviteter

For at finansiere sine operationer indgik FARC i forskellige former for økonomisk aktivitet. De mest omtalte er:

• Handel med narkotika: FARC opkrævede afgift eller "beskyttelse" fra kokaproducenter og narkohandlere og var involveret i logistik og en del af handelen med kokain.
• Kidnapninger og afpresning: Systematisk brug af gidseltagning for løsesum eller politiske krav.
• Udplyndring af lokalsamfund: Beskatning af landbrug, illegal minedrift og afpresning af virksomheder.

Denne blanding af politisk motiveret oprør og kriminelle indtægtskilder førte til øget isolering fra traditionelle politiske bevægelser og var en væsentlig årsag til konflikt med andre væbnede grupper, paramilitære organisationer og staten.

Volden og konfliktens omfang

Den væbnede konflikt i Colombia involverede flere aktører: FARC, andre gerillagrupper (fx ELN), paramilitære grupper (som AUC), og statslige sikkerhedsstyrker. Konflikten har haft store humanitære konsekvenser: anslået hundrede tusinder af dræbte og millioner fordrevet, mange ofre for vilkårlig vold, tvangsforflytninger og overgreb mod civilbefolkningen.

Fredsprocessen og afvæbning

Forhandlingerne mellem FARC og den colombianske regering nåede et gennembrud i 2016 efter flere års direkte dialog i Havanna. Den oprindelige aftale blev afvist i en folkeafstemning i oktober 2016, men parterne forhandlede en revideret tekst, der blev underskrevet og godkendt senere samme år. Aftalen indeholdt centrale elementer som:

• Afvæbning og reintegration af tidligere krigere.
• Landbrugs- og jordreformer for at tackle årsagerne til oprøret.
• Særlig retsinstans for fred (i Colombia kendt som JEP – Jurisdicción Especial para la Paz) til at behandle krigsforbrydelser med fokus på sandhed, skyld og erstatning til ofre.
• Politiske garantier for tidligere krigere, herunder adgang til politisk deltagelse som parti.

Den formelle afvæbning blev overvåget af internationale observatører, og den 27. juni 2017 begyndte overleveringen af våben til FN som led i implementeringen.

Efter fredsaftalen

Efter afvæbningen omdannede FARC sig til et politisk parti for at deltage i civilt politisk liv. Partiet valgte at bevare forkortelsen FARC, men ændrede i praksis navnet til en civil politisk organisation, ofte omtalt som Fuerza Alternativa Revolucionaria del Común. Aftalen gav blandt andet partiet garanterede pladser i parlamentet i en overgangsperiode.

Samtidig var fredsprocessen vanskelig: ikke alle medlemmer fulgte aftalen. Der opstod dissidentgrupper, som fortsatte væbnet aktivitet, narkotikahandelen og kriminalitet. Desuden er implementeringen af landreformer, sikkerhedsforanstaltninger for tidligere krigere og retslige processer langsomme eller mangelfulde i mange områder, hvilket har ført til fortsat vold mod tidligere kombattanter og sociale ledere.

Internationale reaktioner og kontroverser

FARC har været genstand for international debat. Som nævnt har EU, USA, Canada og Colombias regering betragtet FARC som terrororganisation. Andre lande i regionen har betegnet gruppen som oprørere og har i perioder haft mere medfølende eller politisk støttende positioner. Kritikere af fredsaftalen pegede på, at aftalens betingelser for amnesti og politisk deltagelse var for gunstige, mens tilhængere mente, at en aftale var nødvendig for at afslutte en halvtredsårig konflikt.

Humanitære omkostninger

Den colombianske konflikt har påført befolkningen enorme lidelser. Internationale og nationale rapporter har anslået hundrede tusinder af døde og millioner af internt fordrevne gennem de fem årtiers konflikt. Fredsaftalen sigtede blandt andet mod at give ofre sandhed, genopretning og kompensation.

Nuværende situation og udfordringer

Siden afvæbningen er fremskridt blev gjort i retning af politisk deltagelse og reintegration, men implementeringen er ujævn. Nogle tidligere kombattanter har lykkes med civilt liv, andre lever fortsat under trusler. Dissidentgrupper og andre kriminelle netværk har udnyttet magtvakuum i visse områder, og kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet fortsætter. Den samlede succes af fredsprocessen afhænger fortsat af politisk vilje, ressourcer til udvikling og sikkerhed samt overholdelse af retlige og sociale forpligtelser over for ofrene.

Kort opsummering: FARC startede som en marxistisk-leninistisk guerilla i Colombia og udviklede sig over årtier til en stærk væbnet bevægelse finansieret delvist gennem narkotikarelaterede aktiviteter og afpresning. Efter langvarige fredsforhandlinger blev en aftale nået i 2016 og afvæbningen gennemført i 2017, hvorefter organisationen omdannede sig til et politisk parti. Implementeringen af fredsaftalen og løsningen af grundlæggende sociale problemer i Colombia er fortsat en langvarig udfordring.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad står FARC for?

Spørgsmål: Hvad er den politiske struktur, som FARC dannede efter at have adskilt sig fra kommunistpartiet?

Spørgsmål: Hvor mange medlemmer havde FARC i 2008 ifølge den colombianske regerings skøn?

Spørgsmål: Hvor befinder de fleste af deres medlemmer sig?

Spørgsmål: Hvornår blev der indgået en våbenhvileaftale mellem præsident Santos og FARC?

Spørgsmål: Hvornår blev der underskrevet en revideret fredsaftale mellem Colombias præsident og FARC?

Spørgsmål: Hvornår ophørte FARC med at være en væbnet gruppe?

Søg efter bogstav