En wiki er en type websted, hvor alle, der har adgang, kan oprette og ændre siderne. Ordet bruges nogle gange i internetslang som betegnelse for Wikipedia, men en wiki kan være mange andre ting end en encyklopædi. Wiki kommer fra forkortelsen af WikiWikiWeb. Ordet "wikiwiki" stammer fra det hawaiianske sprog og betyder "hurtig" eller "hastighed". Eksempler på større wikiprojekter er Wikipedia, Everipedia, Citizendium, Scholarpedia, Conservapedia, Wiktionary og Wikibooks.

Grundlæggende funktioner

  • Samarbejdsskrivning: Flere brugere kan redigere samme side, tilføje information og rette fejl.
  • Versionshistorik: Hver ændring gemmes, så man kan se tidligere versioner og gendanne dem ved behov.
  • Diskussionssider: Brugere kan diskutere indhold, kildevalg og struktur—ofte på særlige "talk" eller diskussionssider. På nogle wikier foregår diskussionen direkte på artikelsiden, men på Wikipedia er der særskilte diskussionssider.
  • Adgangskontrol: Nogle wikier lader alle redigere offentligt, andre kræver brugeroprettelse, og enkelte har sider, som kun bestemte brugere kan ændre.
  • Moderation og beskyttelse: Administratorer kan blokere eller suspendere brugere, og særlige sider kan være beskyttede for at forhindre hærværk.

Hvordan en wiki forbedres over tid

På en wiki overvåges ændringer af andre brugere, så fejl og forkerte oplysninger hurtigt kan rettes. Når flere bidrager, kan artikler blive mere fyldestgørende og præcise. Brugere kan også tilføje nyt materiale, rette sproget eller forbedre struktur og kilder. Diskussioner hjælper med at nå konsensus om, hvordan en side skal udformes, og hvilke kilder der er pålidelige.

Forskellige typer og anvendelser

Wikier bruges til mange formål, og reglerne kan variere fra wiki til wiki:

  • Encylopædiske wikier: F.eks. Wikipedia, hvor målet er neutral og verificerbar information snarere end meningsudveksling.
  • Faglige og videnskabelige wikier: Som Scholarpedia, der kombinerer peer review med wiki-redigering.
  • Virksomheds- og intranetwikis: Bruges til intern dokumentation, vidensdeling og procedurer.
  • Projektdokumentation: Softwaredokumentation, manualer og how-to-guides, hvor mange udviklere bidrager.
  • Kollektive notesystemer: Personlige eller team-baserede databaser af oplysninger og ideer.

Teknologi og software

Ward Cunningham startede den første wiki i marts 1995. Ideen spredte sig hurtigt, og flere forskellige wiki-softwarepakker blev udviklet. Mange mennesker kunne lide konceptet og begyndte at bruge og videreudvikle systemer. MediaWiki er i dag den mest anvendte software til wikier og er den platform, der bruges af Wikipedia og mange andre wikier. JSPWiki er et eksempel på en af de andre wiki-motorer. Der findes også mange andre systemer, både åbne og kommercielle, med forskellig funktionalitet som extensions, skabeloner (templates), kategorier og API-adgang.

Tekniske elementer, der ofte findes i wikier

  • Markup-sprog: En simpel syntaks til at formatere tekst, indsætte links, tabeller osv.
  • Skabeloner: Genbrugelige tekststykker, som sikrer konsistens mellem sider.
  • Kategorier og navnerum: Hjælper med at organisere indhold og adskille artikler, brugerprofiler, filer og diskussioner.
  • Udvidelser og API: Muliggør ekstra funktioner som visualiseringer, formularer og integration med andre systemer.
  • Sikkerhed og backup: Regular backups og værktøjer til at overvåge og gendanne indhold er vigtige, især for store projekter.

Styrker og svagheder

Fordele: Hurtig kollektiv opbygning af viden, nem adgang og mulighed for løbende forbedring. Wikier er velegnede til dokumentation, samarbejde og deling af erfaringer.

Udfordringer: Kvalitetskontrol kan variere, og risiko for hærværk eller misinformation kræver aktiv moderation og gode redigeringsrutiner. Der er også diskussioner om ophavsret, kildehenvisninger og neutralitet i indholdet.

Retningslinjer for bidragydere

  • Brug troværdige kilder og angiv dem klart.
  • Følg wikins egne retningslinjer for format, neutralitet og sprogligt niveau.
  • Diskuter større ændringer på diskussionssiderne, så andre kan give input.
  • Respekter andre brugere og undgå personlige angreb.

Afsluttende bemærkning

Wikier er fleksible værktøjer til samarbejde og vidensdeling. De kan være offentlige eller lukkede, simple eller teknisk avancerede, men fælles for dem er idéen om, at flere bidrag forbedrer indholdet over tid. Hvis du vil prøve at bidrage, så start med at læse den pågældende wikis hjælp- og retningslinjesider, og lav små rettelser først, så du lærer systemet og fællesskabet at kende.