Samuel Taylor Coleridge (21. oktober 1772 - 25. juli 1834) var en engelsk digter, litteraturkritiker, filosof og teolog. Sammen med sin ven William Wordsworth regnes han ofte for en af grundlæggerne af den romantiske bevægelse i den engelske litteratur. Coleridge spillet en central rolle både som skabende digter og som teoretiker, hvis tanker om fantasi og digterisk skaberkraft stadig diskuteres i dag.
Tidlige år og livssituation
Coleridge blev født i Ottery St Mary i Devon, som den yngste af ti børn i en præstefamilie. Han gik på universitetet i Cambridge, Jesus College, men afsluttede ikke sin eksamen. I 1795 giftede han sig og mødte samme år den digter, som skulle blive hans vigtigste samarbejdspartner og ven, William Wordsworth. Sammen udgav de i 1798 den banebrydende samling Lyrical Ballads, en bog ofte omtalt som en nøglebegivenhed i engelsk romantik. Selvom størstedelen af digtene i samlingen er af Wordsworth, indeholder den også Coleridges berømte The Rime of the Ancient Mariner, ofte omtalt som hans mesterværk.
Væsentlige værker og temaer
Coleridges vigtigste digt er ofte anset for at være The Rime of the Ancient Mariner, et narrativt digt fyldt med religiøse, moralske og overnaturlige temaer, hvor en søfarers handlinger og samvittighedsbyrde står i centrum. Et andet af hans mest kendte værker er Kubla Khan, skrevet omkring 1796. Kubla Khan, som er berømt for sin billedmættede, drømmeagtige stil, blev ifølge Coleridge selv til under en opium-induceret vision og foreligger som et ufuldendt fragment—angiveligt afbrudt af en visitør, den berømte "person fra Porlock", der forstyrrede den kreative strøm.
Opiumsafhængighed og personlige vanskeligheder
I slutningen af 1790'erne udviklede Coleridge en afhængighed af opium (ofte brugt i form af laudanum). På den tid var stoffet lovligt og almindeligt som smertestillende middel. Afhængigheden kom til at præge resten af hans liv: hans helbred blev dårligt, hans evne til at gennemføre projekter led, og han fik store vanskeligheder med at forsørge sin kone og sine børn. Afhængigheden har også været genstand for megen kritik og biografisk fortolkning, fordi den både kan have påvirket hans kreative proces og hans dømmekraft i senere år.
Som kritiker, filosof og foredragsholder
Ud over sin digtning er Coleridge kendt for sin skarpe litteraturkritik og filosofiske tænkning. Hans hovedværk i prosa er Biographia Literaria (1817), hvor han kombinerer erindringer med teorier om poesi, fantasi og kreativitet. Her introducerer han vigtige begreber som forskellen mellem "primær" og "sekundær" fantasi (imagination) og diskuterer digterens rolle i forhold til sandhed, symbolik og psykologisk perception. Coleridge var også en formidler af tysk idealistisk filosofi og romantisk æstetik til et engelsktalende publikum.
Han havde ry for at være en fremragende taler og blev ofte inviteret til saloner og middagsselskaber for at recitere og forelæse. I perioder i sit senere liv var han en efterspurgt foredragsholder, hvilket hjalp med at sikre indtægter og genoprette noget af hans offentlige ry.
Politiske synspunkter og personlige relationer
Coleridges politiske syn udviklede sig gennem livet. I sine unge år hældede han til radikale idéer og deltog i tænkning, der ville forandre samfundet; senere blev han mere konservativ og religiøst orienteret. Hans forhold til venner som Wordsworth var både frugtbart og kompliceret—vennskabet betød meget for udviklingen af romantikkens æstetik, men personlige uenigheder og forskelle i livsvalg betød også, at forholdet blev køligere med tiden.
Modtagelse, kritik og eftermæle
Forskere og kritikere har længe betragtet Coleridge som en nøglefigur i engelsk litteraturhistorie. I 1927 brugte John Livingston Lowes Coleridges poesi, især Kubla Khan, i The Road to Xanadu til at studere hvornår og hvordan fantasien arbejder i den kreative proces. Senere kritikere har også undersøgt hans opiumforbrug og de måder, det kan have påvirket hans produktion på. I 1971 påpegede Norman Fruman i Coleridge, the Damaged Archangel, at Coleridge i nogle af sine senere arbejder gentog eller trak stærkt på andres tekster; Fruman mente, at Coleridges tilstand i perioder gjorde ham mindre i stand til klart at skelne mellem eget materiale og indlånede passager, hvilket førte til beskyldninger om plagiat.
Alligevel står Coleridge i dag tilbage som en af romantikkens mest indflydelsesrige skikkelser: hans digte fortsætter med at blive læst og analyseret, hans teorier om fantasi og kunst har haft varig betydning, og hans introduktion af tysk filosofi og æstetik til England påvirkede generationer af tænkere.
Coleridge døde i Highgate, Middlesex, i 1834. Hans liv var præget af stor intellektuel produktivitet, personlige kampe og en vedvarende indflydelse på både digtere og kritikere.
