Encyclopædia Britannica 1911 — Ellevte udgave: Historie, værdi og kritik
Encyclopædia Britannica 1911 — Ellevte udgave: Historie, værdi og kritik. Dyk ned i dens betydning, pålidelige kilder, problematiske bias og gratis online-tilgængelighed.
Encyclopædia Britannica Eleventh Edition (1910-1911) er en af de mest berømte udgaver af Encyclopædia Britannica. Nogle af dens artikler blev skrevet af tidens mest kendte forskere. Artiklerne er stadig af værdi og interesse for moderne forskere som eksempler på viden fra det 19. og tidlige 20. århundrede. De indeholder dog en række problematiske områder for den moderne forsker, der bruger dem som kilde. Den ellevte udgave er ikke længere begrænset af ophavsretten og er tilgængelig online, både i originalteksten og delvist i andre online-encyklopædier og -værker.
Historie og udgivelse
Encyclopædia Britannica Eleventh Edition, ofte forkortet "EB11" eller kaldt 1911-udgaven, blev udgivet i begyndelsen af 1900-tallet som et ambitiøst, akademisk opslagsværk. Udgaven blev redigeret med henblik på grundighed og autoritative fremstillinger af emner inden for historie, litteratur, naturvidenskab og humaniora. Den omfattede et stort antal bind med detaljerede artikler, lange behandlinger af lande, tidsperioder og større emner samt mange biografier.
Indhold og bidrag
EB11 blev kendt for:
- Omfattende, dybdegående artikler: Langtrukne og ofte litterært velskrevne afsnit, som gik i dybden med historiske felter, videnskabelige emner og store personligheder.
- Bidrag fra samtidens eksperter: Mange artikler er skrevet af fagfolk, akademikere og intellektuelle, hvilket giver værket en høj faglig autoritet i sin samtid.
- Rigt faktamateriale: Statistikker, bibliografier (efter samtidens standard), og detaljerede optegnelser, som gør udgaven til en nyttig kilde til, hvordan man forstod verden ca. 1900–1910.
Værdien for moderne forskning
Trods sin alder har EB11 fortsat værdi:
- Som primærkilde til idéhistorie: Artiklerne afspejler de akademiske paradigm og populære forestillinger i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.
- Til lokalisering af ældre referencer: Mange samtidige henvisninger og bibliografier kan pege forskere videre til ældre kilder, aviser og dokumenter.
- Til sprog- og stilstudier: Teksterne viser formidlingsstil og terminologi fra epoken, hvilket er relevant for kultur- og idéhistorikere.
Kritik og begrænsninger
Moderne læsere bør være opmærksomme på væsentlige begrænsninger:
- Kulturel og politisk skævhed: Mange artikler bærer præg af samtidens europæiske, kolonialistiske og imperialistiske synspunkter. Ikke-europæiske samfund behandles ofte eurocentrisk eller paternalistisk.
- Videnskabelig forældelse: Natur- og samfundsvidenskab er siden videreudviklet; teorier og fakta fra 1910 kan være forkerte eller ufuldstændige (fx geologi, genetik, medicin).
- Racisme og kønsbias: Teksterne kan indeholde racistiske, sexistiske og andre diskriminerende fremstillinger, som i dag vurderes som problematiske eller vidt forkastelige.
- Udeladelser: Emner og stemmer fra kvinder, koloniserede befolkninger og marginaliserede grupper er oftest underrepræsenterede eller fejlagtigt fremstillet.
Adgang, ophavsret og digitale udgaver
Da EB11 stammer fra 1910–1911, er den i offentlig eje i mange lande (public domain). Det betyder, at hele udgaven frit er blevet digitaliseret og gjort tilgængelig på flere platforme. Man kan finde kopier og søgbare versioner på eksempelvis Project Gutenberg, Internet Archive, Wikisource og andre digitale biblioteker samt i enkelte online-encyklopædier, som genbruger public domain-tekster.
Praktisk brug og kildekritik
Når du bruger EB11 i forskning eller formidling, anbefales følgende fremgangsmåde:
- Kontroller artiklens oprindelse: Undersøg forfatternavn og årstal for at vurdere, hvor aktuel og autoritativ teksten er i sin samtid.
- Sammenlign med nyere forskning: Opdater historiske eller videnskabelige oplysninger ved at konsultere moderne fagværker og peer-reviewed kilder.
- Kontekstualiser: Brug udgaven som et vidnesbyrd om tidens idéer frem for en udtømmende eller neutral sandhedsfortælling.
- Citer korrekt: Angiv, at du henviser til Encyclopædia Britannica, Eleventh Edition (1910–1911) og medtag bind- og sidetal, hvis det er relevant.
Afsluttende bemærkninger
Encyclopædia Britannica Eleventh Edition er både et værdifuldt historisk dokument og en kilde, der kræver kritisk læsning. Dens righoldige beskrivelser gør den uundværlig for visse historiske og litterære undersøgelser, men dens forældede videnskabelige konturer og normative fordomme gør, at moderne brugere bør supplere med opdaterede kilder og en bevidst kildekritisk tilgang.
Baggrund
Den ellevte udgave fra 1911 blev samlet under ledelse af den amerikanske forlægger Horace Everett Hooper og redigeret af Hugh Chisholm. Amerikanske markedsføringsmetoder fremmede salget. Omkring 11% af bidragsyderne var amerikanere, og der blev oprettet et kontor i New York til at styre denne del af virksomheden.
Nogle af artiklerne blev skrevet af tidens mest kendte lærde, såsom Edmund Gosse, J.B. Bury, Algernon Charles Swinburne, John Muir, Prins Peter Kropotkin, T.H. Huxley, G.K. Chesterton, Edmund Husserl og William Michael Rossetti og andre, der var velkendte i den tid.
I den ellevte udgave blev der indført en række ændringer i Britannica's format. Den var den første, der blev udgivet i sin helhed i stedet for som tidligere, hvor bind blev udgivet efterhånden som de var færdige. Encyklopædiets indhold var sammensat som følger:
| Emneord | Indhold |
| 29% | |
| Ren og anvendt videnskab | 17% |
| 17% | |
| 11% | |
| Kunst | 9% |
| Samfundsvidenskab | 7% |
| 1.7% | |
| 0.8% |
Den ellevte udgave er blevet en almindeligt citeret kilde på grund af Britannica's omdømme på det tidspunkt, og fordi den nu er offentligt tilgængelig og er blevet gjort tilgængelig på internettet. Encyclopædia Britannica fra 1911 er blevet brugt som kilde til mange moderne projekter, f.eks. Wikipedia og Gutenberg Encyclopedia.
Gutenberg Encyklopædi
Project Gutenberg Encyclopedia er faktisk den ellevte udgave af Encyclopædia Britannica, der er omdøbt for at imødegå Britannicas varemærkeproblemer.
| Afsnit | Fra | Til | Links | |
| Bind 1: | A | - | Androphagi | [1] |
| Bind 2.1.1.1: | Andros, Sir Edmund | - | Anis | [2] |
| Bind 4.3: | Bréquigny | - | Bulgarien | [3] |
| Bind 4.4: | Bulgarien | - | Calgary | [4] |
Søge