Ålefisk | teleost fisk
Ægte ål er en teleostfisk. De har en lang og smal krop som slanger. Voksne ål kan være så korte som 10 cm eller så lange som 3 m. Det afhænger af arten. De store ål kan veje op til 65 kg.
Ål har færre finner end andre fisk. De har ikke alle mave- og brystfinner. Ryg- og gatfinnen er lange og normalt forbundet med halefinnen. Finnerne har ikke pigge.
Skulderknoglerne er adskilt fra kraniet. Skællene har glatte kanter eller er fraværende.
Åle klækkes fra æg. Babyålen (larven) er flad og gennemsigtig (klar). De kaldes leptocephalus (græsk for "tyndt hoved"). En ung ål kaldes en ål. I lang tid vidste man ikke, hvor ålene kom fra, fordi babyålene ser meget anderledes ud end de voksne ål. De troede, at babyerne var en anden art.
De fleste ål foretrækker at leve i de mest lavvandede dele af havet. De lever på bunden af havet, nogle gange i huller. Åle i Anguillidae-familien kommer til ferskvand for at leve der. Åle i Nemichthyidae-familien svømmer omkring 500 m under havets overflade. Åle i Synaphobranchidae-familien lever helt ned til 4000 m under overfladen.
Håndnetning (fangst med net) er den eneste lovlige måde at fange ål på i England. Det er blevet gjort i tusindvis af år på Parrett-floden og Severn-floden.
De fleste ål er rovdyr. De jager deres bytte.
Klassifikation
Ægte ål hører til ordenen (gruppen) Anguilliformes (latin for "ålformet").
Denne orden har 4 underordener (mindre grupper) kaldet Anguilloidei, Nemichthyoidei, Congroidei og Synaphobranchoidei.
Underordenerne er opdelt i 19 familier. Familierne er opdelt i 110 slægter. Slægterne er derefter opdelt i arter.
Der findes i alt 400 arter af ål.
Bruger
Ferskvandsål (unagi) og havål (Conger ål, anago) anvendes i japansk mad. Ål anvendes i kantonesisk mad (Hongkong) og i Shanghai-mad.
Nogle mennesker spiser den europæiske ål og andre ål, der lever i søer over hele verden. En traditionel London-mad er "jellied eels". Den spanske ret, angulas, består af friterede ål.
Ålskind bruges til at fremstille nogle tegnebøger og punge.
En muræne
Underordener og familier
Taxonomi baseret på Neslon, Grande og Wilson 2016.
- Underorden Protanguilloidei
- Familie Protanguillidae
- Underorden Synaphobranchoidei
- Familie Synaphobranchidae (skæropsål) [inkl. Dysommidae, Nettodaridae og Simenchelyidae]
- Underorden Muraenoidei
- Familie Heterenchelyidae (mudderål)
- Familie Myrocongridae (tynde ål)
- Familie Muraenidae (muræner)
- Underorden Chlopsoidei
- Familie Chlopsidae (falske muræner)
- Underorden Congroidei
- Familie Congridae (konger) [inkl. Macrocephenchelyidae; Colocongridae]
- Familie Derichthyidae (langhalede ål) [inkl. Nessorhamphidae]
- Familie Muraenesocidae (geddekonger)
- Familie Nettastomatidae (ællinger med andeskal)
- Familie Ophichthidae (slangeål)
- Underorden Moringuoidei
- Familie Moringuidae (spaghettiål)
- Underorden Saccopharyngoidei
- Familie Eurypharyngidae (pelikanål, paraplymåler)
- Familie Saccopharyngidae
- Familie Monognathidae (enkæbe-krabber)
- Familie Cyematidae (snæblenål)
- Underorden Anguilloidei
- Familie Anguillidae (ferskvandsål)
- Familie Nemichthyidae (snæblenål)
- Familie Serrivomeridae (savtakket ål)
· 
Anguilla anguilla, en Anguillidae
· 
Kaupichthys nuchalis, en Chlopsidae
· 
Coloconger raniceps, en Colocongeridae
· 
Conger, en Congridae
· 
Moringua edwardsi, en Moringuidae
· 
Muraenesox cinereus, en Muraenesocidae
· 
Echidna nebulosa, en Muraenidae
· .jpg)
A Nemichthyidae
· 
Venefica tentaculata, en Nettastomatidae
· .jpg)
Myrichthys ocellatus, en Ophichthidae
· 
Serrivomer sp., en Serrivomeridae
· .jpg)
A Synaphobranchidae
I nogle klassifikationer er familien Cyematidae, der tilhører slørhaler, inkluderet i Anguilliformes, men i FishBase-systemet er denne familie inkluderet i ordenen Saccopharyngiformes.
Den elektriske ål fra Sydamerika er ikke en rigtig ål, men er en sydamerikansk knivfisk, der er tættere beslægtet med karper og havkatfisk.
Fylogeni
Fylogeni baseret på Johnson et al. 2012.
| Anguilliformes |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
En muræne
Gorgasia barnesi, en art af havedamsål
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er størrelsesområdet for voksne ål?
A: Voksne ål kan være så korte som 10 cm eller så lange som 3 m, afhængigt af deres art.
Q: Har ålen pigge i finnerne?
A: Nej, ålenes finner har ikke pigge.
Spørgsmål: Hvordan beskrives babyål (larver)?
Svar: Babyål (larver) beskrives som flade og gennemsigtige (klare). De kaldes også leptocephalus (græsk for "tyndt hoved").
Sp: Hvor foretrækker de fleste ål at bo?
A: De fleste ål foretrækker at leve i de mest lavvandede dele af havet, som regel på bunden. Nogle arter kommer til ferskvand for at leve der, mens andre svømmer omkring 500 m under overfladen, og nogle arter lever endda op til 4000 m under overfladen.
Spørgsmål: Hvor længe har man brugt håndnet til at fange ål i England?
A: Håndnet (fangst med net) har været anvendt i tusindvis af år på Parrett-floden og Severn-floden i England.
Spørgsmål: Er de fleste ål rovdyr?
A: Ja, de fleste ål er rovdyr og jager deres bytte.
