Ableism | fordomme over for handicappede mennesker
Ableisme eller ablecentrisme er fordomme over for handicappede mennesker. Den første kendte brug af ordet var i 1981, hvilket gør det relativt nyt. Begrebet ableisme eksisterede dog allerede før. "Handicapisme" kan bruges til at betyde det samme. Ableisme kan være tilsigtet eller utilsigtet. Folk kan være ableistiske (fordomme over for handicappede) utilsigtet, fordi ableisme er så almindeligt, at folk måske ikke lægger mærke til, at det eksisterer. En person, der har en sådan fordom, kaldes en ablecentrist. Nogle mennesker siger, at ableisme er en form for undertrykkelse. Ikke alle, der taler om ableisme, er enige om, hvilke ting der er ableistiske. Handicappede mennesker kan være ableistiske over for andre handicappede eller over for sig selv, hvilket kaldes internaliseret ableisme. Nogle mennesker benægter, at ableisme eksisterer.
I nogle lande findes der love, der skal beskytte handicappede mod forskelsbehandling på grund af handicap, og konventionen om rettigheder for personer med handicap forbyder også denne form for forskelsbehandling.
Dømte, sindslidende og kvinder har ingen stemmeret i parlamentet. Denne plakat blev lavet i 1908 og blev brugt til at støtte kvinders rettigheder. Selv om denne plakat blev lavet for at føre kampagne for at lade kvinder stemme ved valg, viser den også, at der er tale om en vis formodning om at være handicappet over for psykisk syge.
Former for ableisme
Handicappethed har mange former rundt om i verden. Nogle gange sker det på en måde, der skal være sårende. Andre gange er folk ableististiske, mens de forsøger at være søde. Begge disse typer af ableisme er skadelige.
Samfundet er ikke bygget til handicappede. Der er f.eks. masser af butikker, der ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere, fordi den person, der har lavet butikken, var rask, så han/hun tænkte ikke på, at folk i kørestol ikke ville kunne bevæge sig komfortabelt rundt, eller fordi han/hun tænkte på det, men var ligeglad.
Handicappede er ofte ofre for misbrug. De mennesker, der misbruger dem, er som regel mennesker uden handicap. De kan blive misbrugt, fordi deres handicap gør dem sårbare. Nogle gange bliver en person misbrugt, bare fordi han eller hun er handicappet. Dette kaldes hadforbrydelser mod handicappede. En hadforbrydelse mod handicappede kan have form af mord. Mange af disse mord begås af omsorgspersoner, f.eks. mødre til handicappede. En hadforbrydelse behøver ikke nødvendigvis at være rettet direkte mod en person. En person kan f.eks. skrive en handicappet skældsord på en handicappet persons bil for at få vedkommende til at føle sig dårligt tilpas over at være handicappet. Der anmeldes hvert år mange tusinde hadforbrydelser mod handicappede rundt om i verden. Forbrydelser, der skyldes had mod handicappede, bliver ofte ikke anmeldt. Det betyder, at statistikkerne får problemet til at virke mindre, end det er.
En almindelig måde, hvorpå handicappede bliver misbrugt, er "mobning på grund af handicap". Folk tror, at mobning er noget, der bare sker for børn i skolen, og som ikke er alvorligt. Det er ikke sandt. Mobning sker for mennesker i alle aldre. Mobning forårsager langsigtede psykologiske problemer som f.eks. lavt selvværd. Nogle mennesker begår selvmord, fordi de er blevet mobbet. Mencap, en velgørenhedsorganisation, der hjælper mennesker med intellektuelle handicap, har i en undersøgelse spurgt over 500 handicappede børn og unge om mobning. 8 ud af 10 børn med indlæringsvanskeligheder sagde, at de bliver mobbet og er bange for at gå ud, fordi de er bange for at blive mobbet.
Mere end 90 % af udviklingshæmmede personer bliver seksuelt misbrugt i deres levetid. 49 % bliver seksuelt misbrugt mere end 10 gange. Antallet af seksuelle overgreb i den almindelige befolkning er lavere.
81 % af de ikke-handicappede, der er i den alder, hvor folk arbejder, har et arbejde. 48 % af de handicappede, der er i den alder, hvor folk arbejder, har et arbejde. 50 % af de handicappede, der ikke har et arbejde, ønsker at få et arbejde, men kan ikke finde et arbejde. Nogle gange får handicappede ikke arbejde, selv om de er i stand til at udføre arbejdet, fordi de, der giver jobbet (arbejdsgiverne), mener, at handicappede ikke er lige så gode som ikke-handicappede.
Det engelske sprog er blevet kritiseret for at være handicapvenligt. Unge mennesker siger f.eks. nogle gange, at noget er "retarderet", når de mener, at det er dårligt. Det kan være krænkende for handicappede.
Under Anden Verdenskrig blev mange tusinde handicappede mennesker myrdet af nazisterne. Nazisterne gjorde dette, fordi de troede på ikke-frivillig eutanasi og tvungen eugenik, som er en filosofi, der går ind for reproduktion af mennesker med "ønskelige" egenskaber og modvirker reproduktion af mennesker med "uønskede" egenskaber. De mente, at handicap er dårligt, og at handicappede mennesker er en byrde for samfundet. Mange mennesker tror stadig på disse ting. I 2013 sagde et byrådsmedlem i Cornwall ved navn Colin Brewer, at handicappede børn "bør aflives" for at spare penge. Han blev fundet skyldig i dårlig opførsel, men rådet kunne ikke fyre ham.
Handicappede mennesker bliver undertiden tvangssteriliseret. Dette er ofte ulovligt, fordi reproduktion anses for at være en menneskeret. Ifølge The Telegraph forsøger folk i Storbritannien at ændre en regeringslov, der gør det lovligt at få foretaget abort op til 40 uger af graviditeten, hvis fosteret er handicappet.
I 2011 udkom bogen Scapegoat: Why we are failing disabled people. Bogen er skrevet af Katharine Quarmby. Den handler om hadforbrydelser mod handicappede i Det Forenede Kongerige.
Sport
Sport er ofte et område i samfundet, hvor handicapisme er tydeligt. I sportsmedierne fremstilles sportsudøvere med handicap ofte som mindreværdige. Når sportsudøvere med handicap diskuteres i medierne, lægges der ofte vægt på rehabilitering og vejen til helbredelse, hvilket i sig selv er et negativt syn på handicappet. Oscar Pistorius er en sydafrikansk løber, der deltog i de paralympiske lege i 2004, 2008 og 2012 og de olympiske lege i 2012. Pistorius var den første dobbeltamputerede atlet, der deltog i de olympiske lege. Mens mediedækningen fokuserede på inspiration og konkurrence under hans tid ved de paralympiske lege, skiftede den til at sætte spørgsmålstegn ved, om hans benprotese gav ham en fordel under konkurrencen ved de olympiske lege.
En løber ved de paralympiske lege i Rio 2016
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er ableism?
A: Ableisme eller ablecentrisme er fordomme over for handicappede.
Q: Hvornår var den første kendte brug af ordet "ableism"?
A: Den første kendte brug af ordet var i 1981.
Spørgsmål: Kan ableism være tilsigtet eller utilsigtet?
A: Ja, ableism kan være både tilsigtet og utilsigtet. Folk lægger måske ikke mærke til, at den eksisterer, fordi den er så almindelig.
Spørgsmål: Hvem har sådanne fordomme?
Svar: En person, der har en sådan fordom, kaldes en "ablecentrist".
Spørgsmål: Er der enighed om, hvilke ting der anses for at være ableistiske?
Svar: Ikke alle, der taler om ableisme, er enige om, hvilke ting der anses for at være ableistiske.
Spørgsmål: Er der love, der beskytter handicappede mod forskelsbehandling?
A: Ja, i nogle lande findes der love, der skal beskytte handicappede mod forskelsbehandling, og konventionen om handicappedes rettigheder forbyder også denne form for forskelsbehandling.
