Døden i Venedig (opera)

Historien om operaen

Det er meningen, at historien skal foregå i år 1911. Den starter i München og bevæger sig derefter til Venedig. Operaen er opdelt i to akter.

Første akt

Aschenbach er en berømt tysk forfatter. Han er ved at blive gammel og begynder at få svært ved at finde på nye idéer til historier. På en gåtur i München stopper han op foran en kirkegård. Han ser en rejsende, som tydeligvis kommer fra et andet land. Det får ham til at tænke, at han burde rejse et sted hen for at få nye ideer til sine bøger.

Han tager en båd til Venedig. På båden ser han en gruppe unge mennesker. Deres leder praler. Aschenbach indser, at selv om deres leder ser ung ud, er han i virkeligheden gammel. Han har klædt sig i tøj og brugt sminke for at få ham til at se ung ud. Aschenbach kan ikke lide ham.

I Venedig tager han en gondol, men bådføreren kører ham ikke derhen, hvor han vil hen. Aschenbach protesterer først, men bådsmanden tager ikke notits af det.

Aschenbach ankommer til hotellet. På hotellet ser han på folk, der kommer ned til middag. Pludselig ser han Tadzio. Tadzio er en ung polsk dreng, som er utrolig smuk. Aschenbach er klar over, at det er dumt af ham at føle kærlighed til drengen, men han kan ikke få drengen ud af hovedet.

Aschenbach ser Tadzio lege på sandstranden. Da han opdager, at drengen (som mange polakker) hader de russiske gæster, indser han, at drengen alligevel ikke er helt perfekt.

Aschenbach går rundt i Venedigs gader. Overalt beder tiggerne ham om penge. Der kommer en forfærdelig lugt fra vandet i kanalerne. Aschenbach beslutter sig for at forlade Venedig. Hoteldirektøren er meget ked af, at han går så hurtigt. Tadzio går forbi Aschenbach. Aschenbach går til togstationen, men hans bagage er blevet sat på det forkerte tog, så han går tilbage til hotellet. Han er irriteret, men han er også glad, fordi han kan se Tadzio igen.

Aschenbach sidder i sin stol på stranden og ser Tadzio og hans venner lege. Det får ham til at tænke på de græske guder. Drengene dyrker forskellige sportsgrene på stranden: løb, længdespring, diskus, spydkast og brydning. Tadzio vinder let. Aschenbach vil gerne lykønske ham, men da chancen kommer, kan han ikke tale.

Anden akt

Aschenbach indser, at han elsker drengen. Han går til frisøren for at blive barberet. Barberen fortæller ham, at mange mennesker i Venedig er ved at blive syge. Aschenbach vil vide, om det er noget alvorligt, men barberen siger, at det ikke er noget at bekymre sig om.

Aschenbach bliver roet på vandet. Han kan lugte desinfektionsmiddel. Der hænger sedler i gaderne, der advarer folk om at passe på med sygdommen. I en tysk avis læser han, at sygdommen i Venedig er kolera. Der står, at alle tyskere skal forlade byen og vende hjem. Aschenbach ønsker ikke, at den polske familie skal forlade Venedig. Han vil ikke have, at de skal vide noget om koleraen. Han følger dem på en café og i kirken, men han kan stadig ikke finde modet til at tale med dem. Efter middagen ser gæsterne en gruppe skuespillere. Aschenbach bemærker, at Tadzio, ligesom han selv, ikke kan grine af deres vittigheder.

Mange af hotellets gæster forlader hotellet. En engelsk ekspedient fortæller ham, at mange mennesker i byen har asiatisk kolera. Han fortæller ham, at han bør tage af sted med det samme, før de forhindrer alle i at forlade byen.

Aschenbach beslutter sig for at advare Tadzios mor om faren ved sygdommen, men han kan simpelthen ikke gøre det. Han har en drøm om de græske guder. Da han vågner, opdager han, at de vilde tanker om Tadzio har grebet ham. Han kan ikke gøre noget ved det.

Aschenbach ser igen Tadzio og hans venner spille en leg på stranden, men de går snart igen. Aschenbach går til frisøren. Han beder ham om at forsøge at gøre ham smuk og ung. Da han går i en gondol, går det op for ham, at han ligner den gamle mand, som han så på båden. Han følger efter den polske familie. Tadzio begynder at gå adskilt fra sin familie. Han venter på Aschenbach og ser lige på ham, men Aschenbach vender sig bort. Han er glad for, at Tadzio ikke lader sin mor opdage, hvad der er sket. Aschenbach er alene igen og køber nogle jordbær. De er ikke friske. Han tænker igen på de græske guder og på forholdet mellem en forfatter og det, han skriver om.

Hotelchefen organiserer de sidste gæsters afrejse. Den polske familie rejser. Aschenbach ser Tadzio og en anden dreng lege på stranden. Legen bliver hård, og den anden dreng skubber Tadzios ansigt ned i sandet. Aschenbach forsøger at rejse sig for at hjælpe ham, men han er for svag til at rejse sig fra sin stol. Tadzio bliver efterladt alene på stranden. Han giver Aschenbach et tegn til at følge efter ham, men Aschenbach falder tilbage i sin stol og dør. Tadzio fortsætter med at gå langt ud i havet.

Besætningen og musikken

Rollen som drengen Tadzio er en danserrolle. Han og hans familie taler eller synger aldrig i operaen.

Alle de forskellige personer, som Aschenbach møder: manden ved kirkegården, den gamle mand klædt ud som ung mand, gondolieren, hoteldirektøren, barberen, lederen af skuespillerne og Dionysos' stemme er i virkeligheden én og samme person. De synges af den samme sanger, en bas-baryton. Ud over ham og Aschenbach (en tenor) er den eneste anden solosanger i operaen Apollons stemme, der synges af en kontratenor uden for scenen, mens drengene dyrker sport på stranden. Der er flere kor: grupper af unge, hotelpersonale, skuespillere, kirkekor og turister.

Hele lyden af operaen er skrevet med Peter Pears' stemme i tankerne. Brittens musik er delvis tonalsk, men bruger også tolvtonemusik og gamelanmusik fra Fjernøsten. Når Aschenbach synger recitativ (fortæller historien), er han kun akkompagneret af klaveret. Britten bruger bevidst et begrænset antal musikalske lyde. Det giver operaen en særlig udtryksfuld karakter, især i den smukke slutning.