COVID-19 (coronavirus): Symptomer, smitteveje og forebyggelse

Ifølge United States Center for Disease Control and Prevention (USA's center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse) giver COVID-19 folk forskellige former for sygdom, men den påvirker normalt lungerne. Folk hoster normalt og har svært ved at trække vejret. De har ofte også feber, kuldegysninger, hovedpine, smerter i musklerne eller problemer med at smage eller lugte ting.

Ifølge en undersøgelse fra april 2020 foretaget af American Gastroenterological Association kan COVID-19 få syge mennesker til at kaste op eller få diarré, men det er sjældent. De sagde, at omkring 7,7 % af COVID-19-patienterne kastede op, omkring 7,8 % havde diarré, og omkring 3,6 % havde smerter i maven.

I februar 2020 meddelte Verdenssundhedsorganisationen, at de havde valgt et navn til sygdommen forårsaget af SARS-CoV-2: COVID-19, som erstattede det midlertidige navn "2019-nCoV". "Co" står for "corona", "Vi" for "virus" og "D" for "sygdom", og "19" for året 2019. De sagde, at de ikke ønskede, at navnet skulle indeholde en person, et sted eller et dyr, som f.eks. "Wuhan", fordi folk så måske ville give det pågældende sted, den pågældende person eller det pågældende dyr skylden for sygdommen. De ønskede også, at navnet skulle være let at sige højt.

Den ekspanderende del af lungerne, lungealveolerne, har to hovedcelletyper. Den ene celle, type I, absorberer luft, dvs. gasudveksling. Den anden, type II, producerer surfaktanter, som hjælper med at holde lungerne flydende, rene, infektionsfri osv. COVID-19 finder vej ind i en surfaktantproducerende type II-celle og kvæler den ved at reproducere COVID-19-virus i den. Hver type II-celle, der dræbes af virussen, forårsager en ekstrem reaktion i lungerne. Væske, pus og dødt cellemateriale oversvømmer lungerne og forårsager coronavirus-lungesygdommen.

Forskerne undersøgte lungerne fra personer, der døde af COVID-19. De sammenlignede dem med lunger fra personer, der døde af influenza A, og med lunger fra personer, der døde, men som ikke havde problemer med deres lunger. De så, at de celler, der danner huden på blodkarrene i lungerne, var mere beskadiget i lungerne fra COVID-19-patienter, og at der var flere blodpropper. Den vigtigste forskel, som forskerne så, var, at lungerne var begyndt at vokse nye blodkar. Rygning af marihuana og tobak og dampning kan skade dine lunger yderligere.

Andre organer

Ifølge læger og forskere fra Columbia University beskadiger virussen blodkarrenes inderside, hvilket forårsager blodpropper. Blodpropperne bevæger sig gennem kroppen og kan skade hjertet, nyrerne og andre systemer. Virussen kan også skade organer i sig selv. På hospitaler i New York City havde 50 % af COVID-19-patienterne nyresvigt på en eller anden måde. Forskerne sagde, at nyrerne har mange ACE2-receptorer, den samme receptor, som SARS-CoV-2 bruger til at snige sig ind i cellerne.

Nogle forskere, f.eks. Robert Stevens fra Johns Hopkins University i Baltimore, er i gang med undersøgelser, hvor de følger folk, der er blevet raske efter COVID-19, for at se, hvilke langtidsvirkninger de har. Forskerne mener, at folk, der har fået COVID-19 og ikke dør, stadig kan have lunge- eller hjerneskader resten af livet.

Andre forskere så, at SARS-CoV-2 fik kroppen til at danne mindre af det mandlige hormon testosteron og mente, at SARS-CoV-2 kunne forårsage sterilitet på samme måde som fåresyge og andre vira gør. En steril mand kan ikke få børn på naturlig vis.

Forskerne så, at flere mennesker døde af COVID-19 på steder med store mængder luftforurening. Et hold forskere fra Martin Luther University Halle-Wittenberg har kigget på oplysninger om luftforurening fra satellitter og statistikker over COVID-19-dødsfald i Italien, Frankrig, Tyskland og Spanien og har konstateret, at der var flere mennesker, der døde af COVID-19 på steder med store mængder kvælstofdioxidforurening. Nitrogendioxid kan skade lungerne.

Der er mange måder at stoppe spredningen af COVID-19 på. Hvis du vasker hænder i 20 sekunder eller mere, hjælper det med at dræbe virusserne. Prøv ikke at røre dit eget ansigt - øjne, næse eller mund - med uvaskede hænder.

Folk bør holde sig væk fra overfyldte steder, hvis de kan, fordi det er nemt at sprede virussen, hvis man er tæt på store grupper af mennesker. Faktisk siger mange sundhedsorganisationer, at folk bør holde sig mindst to meter eller 6 fod fra en anden person.

Mange mennesker bærer ansigtsmasker i offentligheden for at undgå at få virus, og det anbefales af lande som Kina, Hong Kong og Thailand. De fleste ansigtsmasker virker bedst for at forhindre, at du giver virus til andre mennesker. Når folk med virussen bærer masker, giver de den til færre mennesker. En undersøgelse offentliggjort i Cell viste, at det ikke var godt at bære en maske, der blev trukket ned, så den dækkede munden, men ikke næsen. Folk trækker normalt vejret gennem næsen og ikke gennem munden. Forskerne fandt ud af, at der var større sandsynlighed for, at næsecellerne havde viruset i sig end halscellerne. Derfor, sagde forskerne, var der større sandsynlighed for at sprede virussen ved at ånde ud gennem næsen end ved at ånde ud gennem munden, så folk bør bære masker, der dækker deres næse.

I en undersøgelse i Kina blev der fundet virus i sæd fra mænd med COVID-19. Forskerne spekulerede på, om mænd kunne give COVID-19 til partnere under samleje.

Eksperter anbefaler, at man tester folk for COVID-19. Nogle mennesker kan have SARS-CoV-2 i kroppen, men føler sig ikke syge med det samme. Disse personer kan sprede virussen til andre.

Der findes to typer af prøver. Virale test viser, om en person har virussen lige nu. Antistofprøver viser, om personen har haft virus og siden er kommet sig.

En gruppe forskere fra Hokkaido University har udviklet en antistof-test, der kan påvise antistoffer mod fugleinfluenza på kun 20 minutter. De sagde, at deres test kunne ændres til at påvise SARS-CoV-2.

Den virus, der forårsager COVID-19, er ny for mennesker. Det betyder, at der ikke findes nogen medicin, der kan forhindre, at folk får COVID-19, eller som kan behandle dem, hvis de får det. Forskere arbejder hårdt på at opfinde og afprøve nye lægemidler. Nogle forskere forsøger at opfinde en ny vaccine, som kan forhindre folk i at blive syge af COVID-19. Andre forskere tester medicin, der bruges mod andre sygdomme, for at se, om den medicin gør folk mindre syge, hvis de får COVID-19.

Vacciner

I april 2020 sagde gruppen Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI), at forskerne kiggede på 115 forbindelser, der kunne være en vaccine. Anthony Fauci, direktør for U.S. National Institute of Allergy and Infectious Diseases, siger, at det tager 18 måneder at teste en vaccine for at sikre, at den virker og er sikker.

I april 2020 fortalte forskere fra University of Pittsburgh, at de havde fremstillet en vaccine, kaldet PittCoVacc, og testet den i mus.

Et andet forskerhold under ledelse af Dr. Josef Penninger fra University of British Columbia opfandt et lægemiddel kaldet APN01. De testede APN01 i manipuleret menneskeligt væv. Det er menneskelige celler, der er sat sammen til at fungere som en del af kroppen, men det er ikke et helt dyr eller menneske. De tilføjede et protein kaldet "humant rekombinant opløseligt angiotensin-konverterende enzym 2" (hrsACE2) og så, at det forhindrede virussen i at overtage cellerne. De kaldte deres hrsACE2 for APN01.

I slutningen af april 2020 meddelte et hold fra Oxford University, at de havde udviklet en vaccine mod COVID-19. USA's National Institutes of Health testede den i rhesusaber, og den virkede. Da de allerede havde arbejdet på en vaccine mod et andet coronavirus, havde de et forspring i arbejdet på en vaccine mod SARS-CoV-2. De ville forsøge at teste deres vaccine på 6000 mennesker inden udgangen af maj 2020, og at deres vaccine kunne være klar til brug for mennesker i september 2020.

I november 2020 sagde to virksomheder, Pfizer og Moderna, at deres vacciner begge havde afsluttet nogle tests. Begge var over 90 % effektive. Begge virksomheder bad USA's Food and Drug Administration om tilladelse til at begynde at give vaccinen til mennesker. Både Pfizer- og Moderna-vaccinerne er messenger RNA-vacciner, som lærer kroppen at genkende viruset. De siger, at mRNA-vacciner tager mindre tid at udvikle og fremstille end protein- eller helvirusvacciner.

En 90-årig kvinde fra Nordirland var den første, der fik Pfizer-vaccinen den 8. december 2020.

Interferon beta

En undersøgelse fra det britiske firma Synairgen viste, at nogle patienter med mild COVID-19, der fik interferon beta, havde mindre sandsynlighed for at udvikle svær COVID-19, og at de fik det hurtigere bedre. Lægerne gav patienterne interferon beta ved at lade dem indånde en spray. Undersøgelsen blev udført på 101 patienter, hvilket ikke er mange. Forskerne gav nogle patienter interferon beta og andre patienter placebo, en harmløs, men tom spray, til andre patienter. De COVID-19-patienter, der fik den rigtige medicin, havde 79 % mindre risiko for at udvikle et alvorligt tilfælde. Fra juli 2020 planlægger forskerne at teste inhaleret interferon beta i en større undersøgelse med 400 patienter for at se, om det virkelig hjælper.

I modsætning til hydroxychloroquin er interferon beta et almindeligt lægemiddel. Hvis COVID-19-patienter får interferon beta, vil det ikke betyde, at man tager medicin fra mennesker med malaria eller lupus.

Hydroxychloroquin

Nogle mennesker troede, at hydroxychloroquin, en medicin, der gives til personer med malaria, lupus og gigt, kunne virke mod COVID-19. En undersøgelse fra Kina viste, at COVID-19-patienter, der tog hydroxychloroquin, fik det hurtigere bedre, men undersøgelsen blev ikke fagfællebedømt. Andre undersøgelser i Frankrig og Kina syntes at vise, at hydroxychloroquin hjalp, men lægerne sammenlignede ikke patienter, der tog hydroxychloroquin, med patienter, der ikke tog hydroxychloroquin, så de kunne ikke være sikre på, at det var hydroxychloroquin, der hjalp dem, eller om det var noget andet. USA's præsident Donald Trump sagde, at han tog hydroxychloroquin og bad andre mennesker om også at tage det, men dr. Anthony Fauci, der er en del af Det Hvide Hus' officielle coronavirus-taskforce, sagde, at ingen kunne vide med sikkerhed, om hydroxychloroquin virkede mod SARS-CoV-2. I marts gav USA's Food and Drug Administration lægerne lov til at give hydroxychloroquin og et andet lægemiddel kaldet chloroquin til COVID-19-patienter, men i juni bad de lægerne om at stoppe. På det tidspunkt havde flere undersøgelser vist, at lægemidlerne ikke hjalp meget og kunne skade patienternes hjerter.

Remdesivir

Nogle forskere mener også, at lægemidlet remdesivir, der blev opfundet som et middel mod ebola, kunne virke mod SARS-CoV-2. Remdesivir virker mod andre vira, og det er allerede blevet testet på mennesker, så lægerne vidste allerede, at det ikke ville skade patienterne, selv om det ikke gjorde dem bedre. Fordi forskerne allerede vidste, at remdesivir var sikkert, kunne de begynde at teste det på mennesker med det samme.

Lægerne gav remdesivir til nogle COVID-19-patienter af medfølelse, hvilket betyder, at de gav dem stoffet, fordi der ikke var nogen anden behandling til rådighed. 68 % af patienterne fik det bedre, 13 % døde, og 25 % havde alvorlige bivirkninger. Men fordi undersøgelsen ikke havde nogen kontrolgruppe, hvilket betyder, at disse patienter ikke blev sammenlignet med andre COVID-19-patienter, der ikke fik remdesivir, og fordi kun 53 personer deltog i forsøget, skal forskerne gennemføre flere undersøgelser, før de kan være sikre på, at remdesivir virker.

David O'Day, formand og administrerende direktør for det firma, der fremstiller remdesivir, sagde, at remdesivir måske virker bedre hos nogle patienter end hos andre, og bad forskerne om at udføre mange forskellige slags undersøgelser. Den 3. juli godkendte Europa-Kommissionen remdesivir til brug hos de allersygeste COVID-19-patienter.

Gilead Sciences, som fremstiller remdesivir, tager ca. 2.340 USD pr. patient, og virksomheden indvilligede i at sende det meste af sin remdesivir til USA. I juli 2020 godkendte Indiens Drug Controller General of India den tredje af tre generiske versioner af remdesivir fremstillet af indiske virksomheder. Den billigste af dem koster 4800 rupees pr. hætteglas, eller 64,31 USD.

Antistoffer

Nogle forskere gav lamaer SARS og MERS, så lamaernes immunsystem kunne danne antistoffer eller naturmedicin mod disse virus, og de fandt nogle få antistoffer, der virkede. I en undersøgelse fra maj 2020 sagde forskerne, at dette også kunne fungere med SARS-CoV-2.

Hvis du bliver hjemme, når du er syg, mindsker du risikoen for at sprede COVID-19. Hvis du bærer en maske og holder dig 2 meter væk fra folk i offentligheden, vasker dine hænder, bruger desinfektionsmidler og undgår store menneskemængder, når du er udenfor, kan du undgå at blive smittet med COVID-19.

Maskens effektivitet afhænger af, hvilken type maske det er. Mens masker som kirurgiske masker er effektive, er andre som en halsmaske det ikke.

COVID-19-vacciner, som Moderna og Pfizer, reducerer dine chancer for at blive smittet med den dødelige virus. At blive vaccineret er 90 %+ effektivt. Personer, der er vaccineret, har en langt lavere risiko for at blive indlagt på hospitalet. Johnson & Johnson-vaccinen med en enkelt dosis viste sig at være 66 % effektiv til at forebygge COVID-19 2 uger efter vaccinationen. Pfizer-vaccinen kan hjælpe med at forebygge dødeligere varianter af viruset, såsom Delta-varianten.

• Wang D, Hu B, Hu B, Hu C, et al. (2020-02-07). "Kliniske karakteristika for 138 hospitalsindlagte patienter med 2019 ny coronavirus-inficeret lungebetændelse i Wuhan, Kina". JAMA. 323 (11): 1061-1069. doi:10.1001/jama.2020.1585. PMC 7042881. PMID 32031570.

• Abenomask (en af de japanske regeringers reaktion mod udbruddet)
• COVID-19-pandemi på det kinesiske fastland
• COVID-19 i Canada
• COVID-19-pandemi i Japan