SARS‑CoV‑2: Coronaviruset bag COVID‑19 — oprindelse og fakta

Det genetiske materiale af dette virus viste mange ligheder med SARS-CoV (79,5 %) og flagermuscoronavirus (96 %). Det betyder, at viruset muligvis oprindeligt stammer fra flagermus. Forskerne foretog flere eksperimenter, som viste, at viruset sandsynligvis gik fra flagermus til en mellemvært, dvs. et andet dyr mellem flagermus og mennesker. Virusene i dette andet dyr ændrede sig med tiden, indtil de kunne inficere mennesker. Forskerne er næsten sikre på, at det oprindelige dyr var en flagermus, men de er ikke sikre på, hvad det mellemliggende dyr var. Nogle forskere mener, at det kunne have været et pangolin, fordi der findes coronavirus, som lever i pangoliner, selv om de ikke er nøjagtigt de samme som SARS-CoV-2 eller dem i flagermus. Pangoliner er en truet dyreart, og det er ulovligt at købe, sælge eller flytte dem fra sted til sted i Kina og mange andre lande. Men deres skæl er en ingrediens i mange traditionelle kinesiske lægemidler, så de sælges ofte på det sorte marked.

Selv om SARS-CoV-2 begyndte hos flagermus, har forskerne bemærket, at flagermusene ikke bliver syge og dør af det. De mener, at det skyldes, at flagermusene har et meget omhyggeligt immunsystem, der bekæmper virussen uden at forårsage betændelse. Forskere studerer flagermus på grund af dette.

Forskerne undersøger stadig SARS-CoV-2-infektion hos dyr, men kun en variant af denne stamme er blevet bekræftet for at sprede sig til mink, hvilket er blevet et stort problem på verdensplan. Det skaber også frygt hos mennesker, da der er rapporteret om tilfælde af overførsel af COVID-19 fra mink til mennesker. Katte, hunde og andre pattedyr siges at være i relativ risiko, men hvordan de kan blive smittet, er stadig et mysterium.

I begyndelsen af februar 2020 gav International Committee on the Taxonomy of Viruses' Coronavirus Study Group SARS-CoV-2 sit officielle navn, for sudden acute respiratory syndrome coronavirus number two (pludseligt akut respiratorisk syndrom coronavirus nummer to). Før det kaldte man viruset "2019-nCoV" for "novel (new) coronavirus that appeared in 2019". Undersøgelsesgruppen valgte dette navn, fordi den nye virus lignede så meget en anden virus, der allerede blev kaldt SARS-CoV uden nummer.

Først trænger virussen ind i cellen ved hjælp af S-proteinet eller spikeproteinet, der udtrykkes på overfladen af virussen uden for dens kuvert. Spikeproteinet lægger sig til den menneskelige cellereceptor hACE2 eller humant angiotensin-konverterende enzym 2 . ACE2 findes på cellerne i epithelcellerne i lungerne, nyrerne og tarmene. Efter at S-proteinet er blevet knyttet til virussen, deler S-proteinet sig i sine to komponenter - S1-hovedet og S2-stilken . S1-hovedet er nu i stand til at binde sig til TMPRSS2-receptoren, som er et serinproteaseenzym, der indeholder et transmembrandomæne. Samspillet mellem TMPRSS2 og S1 udløser, at cellemembranen i den menneskelige celle smelter sammen med virusets, hvilket fører til, at virusgenomet trænger ind i cellerne via endosomer. Det virale genom i endosomerne, der omdannes til lysosomer, behandles derefter af cathepsin, som derefter replikeres i de menneskelige celler og frigives efter viral pakning og modning i cellerne til at inficere andre. I oktober 2020 sagde forskerne, at de havde set SARS-CoV-2 bruge en anden receptor, Neuropilin-1, til at trænge ind i cellerne ved hjælp af furin-spaltningsstedet i dets genom, som ikke fandtes i nogen af dets tidligere forfædre.

SARS-CoV-2 kan inficere mange slags celler, men den inficerer mest celler i åndedrætsorganerne, f.eks. cellerne i næse, svælg og lunger. Da den befinder sig i celler inde i næsen, kan den spredes via aerosol eller dråber, når folk trækker vejret, taler, hoster eller nyser.

Den ekspanderende del af lungerne, lungealveolerne, har to hovedcelletyper. Den ene celle, type I, optager ilt fra luften, dvs. gasudveksling. Den anden, type II, producerer surfaktanter, der hjælper med at holde lungerne flydende, rene, infektionsfri osv. COVID-19 finder vej ind i en surfaktantproducerende type II-celle og kvæler den ved at reproducere COVID-19-virus i den. Hver type II-celle, der dræbes af virussen, forårsager en ekstrem reaktion i lungerne. Væske, pus og dødt cellemateriale oversvømmer lungerne og forårsager coronavirus-lungesygdommen.

Lungeskader

Forskerne undersøgte lungerne fra personer, der døde af COVID-19. De sammenlignede dem med lunger fra personer, der døde af influenza A, og med lunger fra personer, der døde uden at have problemer med deres lunger. De så, at de celler, der danner huden på blodkarrene i lungerne, var mere beskadiget i lungerne fra COVID-19-patienter, og at der var flere blodpropper. Den vigtigste forskel, som forskerne så, var, at lungerne var begyndt at vokse nye blodkar.

I februar 2020 meddelte Verdenssundhedsorganisationen, at de havde valgt et navn til sygdommen forårsaget af SARS-CoV-2: COVID-19. "Covi" står for "coronavirus", "D" for "sygdom" og "19" for året 2019. De sagde, at de ikke ønskede, at navnet skulle indeholde en person, et sted eller et dyr, som f.eks. "Wuhan" eller "pangolin", fordi folk så måske ville give det pågældende sted, den pågældende person eller det pågældende dyr skylden for sygdommen. De ønskede også, at navnet skulle være let at sige højt.

Ifølge United States Centers for Disease Control and Prevention (USA's center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse) gør COVID-19 folk syge på forskellige måder, men det påvirker normalt lungerne. Folk hoster normalt og har svært ved at trække vejret. De har ofte også feber, kulderystelser, hovedpine, smerter i musklerne eller problemer med at smage eller lugte ting.

Ifølge en undersøgelse fra april 2020 foretaget af American Gastroenterological Association kan COVID-19 få syge mennesker til at kaste op eller få diarré, men det er sjældent. De sagde, at ca. 7,7 % af COVID-19-patienterne kastede op, ca. 7,8 % havde diarré og ca. 3,6 % havde smerter i maven.

Smertestillende

En undersøgelse fra University of Arizona viste, at SARS-CoV-2 kan forhindre en smittet person i at føle smerte. Det gør det ved at afgive vaskulær endotelial vækstfaktor-A, som binder sig til kroppens neuropilinreceptor. På denne måde føler syge mennesker ikke smerte, ved ikke, at de er syge, og spreder virussen mere, end hvis de kunne føle smerte.

SARS-CoV-2 viruset ligner en rund kugle med pigge rundt omkring. Viruset består af fire dele: piggene, en membran, en kuvert og virusets genetiske materiale eller ribonukleinsyre (RNA). Piggene, membranen og konvolutten kaldes tilsammen for virushylden eller det ydre lag af virussen.

SARS-CoV-2 er en positiv-strenget RNA-virus, hvilket betyder, at den bruger ribonukleinsyre (RNA) til at fastholde mønstrene til at lave de proteiner, den har brug for, i stedet for at bruge DNA, som mennesker og andre flercellede levende væsener gør.

I begyndelsen af 2020 begyndte nogle mennesker at tro, at SARS-CoV-2 måske var blevet fremstillet med vilje i et laboratorium på Wuhan Institute of Virology og frigivet i Wuhan som et våben. Da Irans leder, Ayatollah Khamenei, sagde, at han ikke ønskede, at USA skulle hjælpe hans land mod coronavirus, nævnte han som en af sine grunde, at amerikanerne havde lavet virussen med vilje for at skade iranerne: "Jeg ved ikke, hvor reel denne beskyldning er, men når den eksisterer, hvem ved sine fulde fem ville så stole på, at I bringer dem medicin?" sagde Khamenei.

En undersøgelse foretaget af Pew Research viste, at 29 % af de amerikanere, der svarede, mente, at SARS-CoV-2 kunne være blevet fremstillet i et laboratorium med vilje, og 23 % mente, at det kunne være blevet fremstillet i et laboratorium ved et uheld. En undersøgelse blandt folk i Det Forenede Kongerige viste, at mange af dem troede, at COVID-19 var forårsaget af trådløse 5G-netværk.

Den 17. marts 2020 offentliggjorde forskere fra Columbia University og andre steder en artikel i Nature Medicine, der viser, at SARS-CoV-2 næsten med sikkerhed ikke blev fremstillet af mennesker i et laboratorium. Det gjorde de ved at sammenligne genomerne af forskellige vira med hinanden. Forskerne så, at SARS-CoV-2 ikke matchede nogen af de virale rygmarker, der allerede findes for virologer at bruge. Artiklen i Nature Medicine blev hurtigt en af de mest citerede videnskabelige artikler nogensinde.

Der findes ingen faste kure til behandling af COVID-19, men der findes forskellige lægemidler, der er godkendt til brug, såsom Hydroxychloroquine og Remdesivir, som er beskrevet nedenfor. Der eksperimenteres også med andre antivirale lægemidler, interferonbehandling og kombinationer af antivirale lægemidler og interferoner for at opnå det bedst mulige resultat for patienterne. Disse behandlinger anvendes til at reducere symptomerne og holde patienterne trygge.

I april 2020 fortalte forskere fra University of Pittsburgh, at de havde fremstillet en vaccine, kaldet PittCoVacc, og testede den i mus.

Et andet forskerhold under ledelse af Dr. Josef Penninger fra University of British Columbia opfandt et lægemiddel kaldet APN01 og testede det i manipuleret menneskeligt væv, dvs. menneskelige celler, der er sat sammen i et laboratorium for at se ud og opføre sig som om de var inde i en krop. Forskerne fandt ud af, at det blev sværere for virussen at reproducere sig, hvis man tilføjede menneskeligt opløseligt rekombinant angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) til disse væv, der var inficeret med SARS-CoV-2.

I slutningen af april 2020 meddelte et hold fra Oxford University, at de havde udviklet en vaccine mod COVID-19. USA's National Institutes of Health testede den i rhesusaber, og den virkede. Oxford-forskerne sagde, at fordi de allerede havde arbejdet på en vaccine mod et andet coronavirus, havde de et forspring i arbejdet på en vaccine mod SARS-CoV-2. Forskerne sagde, at de ville forsøge at teste deres vaccine på 6000 mennesker inden udgangen af maj 2020, og at deres vaccine kunne være klar til brug for mennesker i september 2020.

I midten af maj 2020 sagde et firma ved navn Moderna, at de testede deres mRNA-vaccine på 45 personer, og at otte af dem producerede antistoffer, men de offentliggjorde ikke de specifikke data eller en artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Anna Durbin fra Johns Hopkins University sagde, at det var for tidligt at sige, om folk ville beholde antistofferne længe nok til, at vaccinen ville virke. USA's Food and Drug Administration gav Moderna tilladelse til at teste vaccinen igen på flere mennesker. Moderna's øverste medicinske leder sagde, at vaccinen kunne være klar i januar 2021.

Hydroxychloroquin

Nogle mennesker mener, at hydroxychloroquin, en medicin, der gives til folk med malaria, lupus og gigt, kan virke mod COVID-19, mens andre ikke mener det. En undersøgelse fra Kina viste, at COVID-19-patienter, der tog hydroxychloroquin, fik det hurtigere bedre, men undersøgelsen blev ikke fagfællebedømt. Andre undersøgelser i Frankrig og Kina syntes at vise, at hydroxychloroquin hjalp, men undersøgelserne omfattede ikke kontrolgrupper, hvilket betyder, at lægerne ikke sammenlignede patienter, der tog hydroxychloroquin, med patienter, der ikke tog hydroxychloroquin, så de kunne ikke være sikre på, at det var hydroxychloroquin, der hjalp dem, eller om det var noget andet. I marts gav USA's Food and Drug Administration lægerne tilladelse til at give hydroxychloroquine til COVID-19-patienter.

USA's præsident Donald Trump foreslog, at malariamedicinen hydroxychloroquin kunne hjælpe med at helbrede COVID-19, men dr. Anthony Fauci, der er en del af Det Hvide Hus' officielle coronavirus-team, sagde, at ingen kunne vide, om hydroxychloroquin virkede mod SARS-CoV-2. I begyndelsen af april rapporterede New York Times, at præsident Trump har "en lille personlig finansiel interesse" i Sanofi, et af de firmaer, der fremstiller hydroxychloroquin, hvilket betyder, at hvis firmaet solgte mere hydroxychloroquin, ville han få mere rigdom.

I begyndelsen af april sagde Fauci: "Dataene er i bedste fald kun suggestive. Der har været tilfælde, der viser, at der kan være en effekt, og der er andre, der viser, at der ikke er nogen effekt." Dr. Megan L. Ranney fra Brown University sagde, at hydroxychloroquine kan forårsage hjerteanfald og andre problemer. Andre læger er bekymrede for, at hvis folk tager hydroxychloroquin for COVID-19, vil der ikke være nok tilbage til folk med malaria, lupus og gigt. Alligevel har nogle hospitaler givet hydroxychloroquin til COVID-19-patienter, der er meget syge, fordi lægerne mener, at det er risikoen værd.

Forskere i Frankrig og Kina gennemførte flere undersøgelser på større grupper af patienter, der tog hydroxychloroquin. De kiggede på patienter, der tog medicinen og anden behandling sammen, og på patienter, der kun tog den anden behandling. Begge undersøgelser viste, at hydroxychloroquine ikke hjalp og gav bivirkninger. Begge undersøgelser blev offentliggjort i maj 2020.

Remdesivir

Nogle forskere troede, at lægemidlet remdesivir, der blev opfundet som et middel mod ebola, kunne virke mod SARS-CoV-2. Remdesivir virker mod nogle vira. Remdesivir var allerede blevet testet på mennesker, så lægerne vidste allerede, at det ikke ville skade patienterne, selv om det ikke gjorde dem bedre. Fordi forskerne allerede vidste, at remdesivir var sikkert, kunne de begynde at teste det på mennesker med det samme.

I en undersøgelse gav lægerne et lægemiddel kaldet remdesivir til 61 COVID-19-patienter af medfølelse, hvilket betyder, at de gav dem lægemidlet, fordi der ikke var nogen anden behandling til rådighed. Forskerne undersøgte 53 af disse patienter og fandt ud af, at 68 % af patienterne fik det bedre, 13 % døde, og 25 % havde alvorlige bivirkninger. Men fordi undersøgelsen ikke havde nogen kontrolgruppe, hvilket betyder, at disse patienter ikke blev sammenlignet med andre COVID-19-patienter, der ikke tog remdesivir, og fordi kun 53 personer deltog i forsøget, skal forskerne gennemføre flere undersøgelser, før de kan være sikre på, at remdesivir virker.

David O'Day, formand og administrerende direktør for det firma, der fremstiller remdesivir, sagde, at remdesivir måske virker bedre hos nogle patienter end hos andre, og bad forskerne om at udføre mange forskellige slags undersøgelser.

I oktober 2020 fortalte National Institutes of Health verden resultaterne af deres test: De undersøgte 11.000 mennesker og fandt, at remdesivir ikke hjalp med at holde COVID-19-patienter i live.