Clostridioides difficile (C. diff): Oversigt, symptomer og behandling

Clostridioides difficile (C. diff) – komplet oversigt af symptomer, årsager og moderne behandlinger. Lær forebyggelse, diagnose og hvornår du bør søge hjælp.

Forfatter: Leandro Alegsa

Clostridium difficile er en bakterieart. Den kaldes ofte C. diff (udtales "se diff"). Det er en gram-positiv bakterie, som tilhører slægten Clostridium.

C. diff kan leve i menneskets tyktarm uden at forårsage symptomer. Omkring 2–5 % af voksne bærer C. diff i tarmen uden sygdom. Hos nogle personer kan bakterien dog vokse ukontrolleret, producere giftstoffer og angribe tarmslimhinden. Dette kan føre til en betændelsestilstand i tyktarmen, kaldet C. diff colitis — altså betændelse i tyktarmen.

C. diff-infektioner er blevet mere almindelige på hospitaler, plejehjem og andre sundhedsfaciliteter og kan være svære at kontrollere. Infektioner med C. diff er alvorlige: de forårsager mange indlæggelser og anslås at dræbe omkring 14.000 mennesker årligt alene i USA.

Symptomer

Symptomerne kan variere fra milde til livstruende. De almindeligste er:

  • Vandig diarré (ofte flere gange dagligt)
  • Mavesmerter og kramper
  • Feber
  • Kvalme og nedsat appetit
  • Blod eller slim i afføringen (kan forekomme)
  • Generel utilpashed og dehydrering ved alvorlig diarré

Ved alvorlige tilfælde kan der opstå høj leukocytose (forhøjet antal hvide blodlegemer), nedsat blodtryk, toxisk megacolon, ileus (tarmstop) eller sepsis.

Hvordan smitter det og hvem er i risiko?

  • Smitteveje: C. diff sporer kan overleve længe i miljøet (på overflader, senge, udstyr). Smitte sker ofte via hænder eller forurenede genstande.
  • Antibiotikabrug: Den største risikofaktor er nylig brug af antibiotika, som forstyrrer den normale bakterieflora i tarmen og tillader C. diff at overgro. Særligt risikable antibiotika inkluderer bredspektrede typer (fx klindamycin, cefalosporiner og fluoroquinoloner).
  • Hospitalisering og plejefaciliteter: Ophold på hospitaler eller plejehjem øger risikoen for eksponering.
  • Alder og helbredstilstand: Ældre personer, immunsupprimerede, eller personer med alvorlig sygdom har større risiko for alvorlig sygdom.
  • Protonpumpehæmmere (PPI): Nogle studier forbinder langvarig brug af mavesyrehæmmende medicin med øget risiko.

Diagnose

Diagnosen stilles oftest ved:

  • Stolprøve til laboratorieundersøgelse for C. diff-toksiner eller genetik (PCR)
  • Blodprøver for inflammation og nyrefunktion (fx leukocytose, forhøjet CRP)
  • Ved særligt alvorlige eller uklare tilfælde kan billeddiagnostik eller koloskopi anvendes til at vurdere tarmslimhinden.

Behandling

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad:

  • Stop udløsende antibiotika, hvis det er muligt — dette kan hjælpe genopretning af normal tarmflora.
  • Målrettet antibiotikabehandling mod C. diff: Vancomycin eller fidaxomicin anbefales nu typisk som førstevalg. Metronidazol bruges ikke længere som førstevalg ved svære tilfælde.
  • Rekurrerende infektioner: Ved tilbagevendende C. diff kan behandling med længere forløb af fidaxomicin eller pulserende vancomycin overvejes.
  • Fækal mikrobiotatransplantation (FMT): Hvor man overfører en sund donors afføring til patientens tarm for at genoprette normal bakterieflora — effektivt ved gentagne recidiver.
  • Kirurgi: I sjældne, livstruende tilfælde (fx perforation, svær toksisk megacolon) kan kirurgisk fjernelse af dele af tyktarmen være nødvendig.
  • Støttebehandling: Væsketerapi, elektrolytter og overvågning for komplikationer.

Forebyggelse

  • Hænderens hygiejne: Vask hænder med sæbe og vand — alkoholbaserede spritsystemer dræber ikke altid sporerne effektivt.
  • Miljødesinfektion: Brug af klorholdige rengøringsmidler (blege) til overflader, især i sundhedsfaciliteter, mindsker spredning.
  • Isolation og beskyttelsesudstyr: Patienter med påvist C. diff isoleres ofte, og sundhedspersonale bruger handsker og kitler.
  • Antibiotikastyring: Begræns og mål antibiotikabrug for at reducere risikoen for at forstyrre tarmfloraen.
  • Opfølgning efter udskrivelse: Information til patienter og plejepersonale om symptomer og håndhygiejne kan forebygge genindlæggelser.

Mulige komplikationer

Komplikationer kan omfatte:

  • Toksisk megacolon
  • Tarmperforation
  • Sepsis
  • Langvarig diarré og væsketab med risiko for nyresvigt
  • Tilbagevendende infektioner, som kan kræve gentagen behandling eller FMT

Hvornår skal du søge læge?

  • Svær diarré, især hvis den følger efter antibiotikabehandling
  • Feber, kraftige mavesmerter eller blod i afføringen
  • Symptomer på dehydrering (svimmelhed, nedsat vandladning)
  • Hvis diarré ikke forbedres eller vender tilbage efter behandling

Opsummering: C. diff er en bakterie, som kan være harmløs hos nogle, men som under visse forhold kan give alvorlig colitis. Tidlig genkendelse, korrekt diagnostik, målrettet behandling og effektive forebyggelsesforanstaltninger er vigtige for at reducere sygdommens belastning og for at forhindre smittespredning.

C. diff-infektion

Det mest almindelige symptom på C. diff-infektion er svær diarré. C. diff-infektion kan også forårsage feber, mavesmerter, appetitløshed (manglende lyst til at spise) og kvalme.

Nogle tilfælde af C. diff-infektion er ikke særlig alvorlige. I andre tilfælde bliver folk meget syge og dør endda. Når folk oplever alvorlig diarré som følge af C. diff-infektion, kan de blive stærkt dehydrerede (ikke have nok væske i kroppen). Dette kan skade nyrerne og føre til nyresvigt. C. diff-bakterier kan også æde et hul i tarmene (perforation), hvilket er meget farligt.

Når en person har fået C. diff-infektion, kan vedkommende sprede infektionen til andre personer. C. diff kan leve i lang tid på overflader som dørhåndtag, lagner og medicinsk udstyr. Hvis en person med C. diff-infektion ikke renser sine hænder, kan vedkommende sprede bakterien til andre mennesker på sine hænder.

Hvem får C. diff-infektion?

C. diff-infektion forekommer normalt hos personer, der tager antibiotika. Normalt er tarmene fyldt med gode, sunde bakterier. Disse sunde bakterier holder C. diff-bakterierne under kontrol. Hvis antibiotisk medicin dræber de sunde bakterier, kan C. diff-bakterierne vokse ukontrolleret.

C. diff-infektion er også mere almindelig hos:

  • Personer på hospitaler, plejehjem og andre sundhedsinstitutioner
  • Personer, der er 65 år eller ældre
  • Mennesker med svagt immunsystem (i kroppen er det immunsystemet, der har ansvaret for at bekæmpe sygdomme)
  • Personer, der lige er blevet opereret i deres tarme
  • Personer med problemer med tyktarmen, som f.eks. inflammatorisk tarmsygdom eller tyktarmskræft
  • Personer, der tager antacid medicin kaldet protonpumpehæmmere. (Disse lægemidler får mavesækken til at producere mindre syre. Normalt hjælper mavesyre med at holde bakterier som C. diff under kontrol).

Hvordan behandles C. diff-infektion?

C. diff-infektion kan behandles med nogle antibiotika. C. diff er imidlertid en antibiotikaresistent bakterie. Det betyder, at mange antibiotiske lægemidler ikke kan dræbe C. diff. Dette kan gøre C. diff-infektion meget vanskelig at behandle. Mange mennesker med C. diff-infektion får tilbagefald (de får det bedre i et stykke tid, men bliver så syge igen). Dette sker for ca. en ud af fem personer med C. diff-infektion.

Normalt prøver lægerne et antibiotikum kaldet metronidazol som den første behandling af C. diff-infektion. Omkring tre ud af fire personer med C. diff-infektion får det bedre efter at have taget metronidazol i ti dage. Når metronidazol ikke virker, giver lægerne andre antibiotika, som regel vancomycin eller fidoxamacin.

I alvorlige tilfælde af C. diff-infektion, som ikke bliver bedre med antibiotika, kan lægerne operere for at fjerne dele af tyktarmen.

Fækal transplantation har vist sig at være mere effektiv end oral vancomycin, især for personer med tilbagevendende C. diff-infektioner.

Hvordan kan C. diff-infektion forebygges?

Normalt kan C. diff-infektion forebygges. Håndvask er en af de bedste måder at forebygge C. diff-infektion på. Hvis en person har C. diff-bakterier på hænderne, kan han/hun dræbe bakterierne ved at vaske hænderne med vand og sæbe. C. diff-bakterier på overflader (f.eks. dørhåndtag og medicinsk udstyr) kan dræbes med blegemiddel. Mange hospitaler og andre sundhedsfaciliteter har specielle blegetørklæder, som dræber C. diff. Vask af lagner og tøj med blegemiddel og rengøringsmiddel dræber også C. diff.

Alkohol dræber ikke C. diff, så hånddesinfektionsmiddel og alkoholservietter forhindrer ikke C. diff-bakterier i at sprede sig.

Hospitaler og andre sundhedsfaciliteter kan også anvende "C. diff-forholdsregler" for at forhindre C. diff i at sprede sig. (Forholdsregler er måder at være forsigtig på.) Når en patient har C. diff, kan sundhedspersonale forhindre bakterien i at sprede sig ved at:

  • Bruge handsker og derefter vaske hænder, hver gang de rører ved patienten, patientens ting eller noget andet på patientens værelse
  • Rengøring af medicinsk udstyr med specielle blegetørklæder, hver gang de bruger det
  • Rengøring af patientens ting og patientens værelse med blegemiddel
  • give patienter med C. diff-infektion private værelser eller kun placere dem sammen med andre patienter, der har C. diff-infektion

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Clostridium difficile?


A: Clostridium difficile er en type bakterie.

Q: Hvad er et andet navn for Clostridium difficile?


A: Et andet navn for Clostridium difficile er C. diff.

Spørgsmål: Hvor kan C. diff leve i menneskekroppen uden at forårsage problemer?


Svar: C. diff kan leve i menneskets tyktarm uden at forårsage problemer.

Spørgsmål: Hvor mange voksne har C. diff i deres tyktarm?


Svar: Ca. 2-5 % af de voksne har C. diff i deres tyktarm.

Sp: Hvad sker der, når C. diff-bakterier vokser ukontrolleret i tyktarmen?


Svar: Når C. diff-bakterier vokser ukontrolleret i tyktarmen, kan det forårsage en alvorlig sygdom kaldet C. diff-kolitis, som er betændelse i tyktarmen.

Spørgsmål: Hvor bliver C. diff-infektioner mere almindelige?


A: C. diff-infektion bliver mere og mere almindelig på hospitaler, plejehjem og andre sundhedsinstitutioner.

Spørgsmål: Hvor mange mennesker dør hvert år af C. diff. bare i USA?


Svar: C. diff. dræber ca. 14.000 mennesker om året alene i USA.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3