Sargon
Sargon var et af de første mennesker i historien, der skabte et imperium eller en multietnisk stat. Hans imperium omfattede landet mellem floderne Tigris og Eufrat og en del af det, der i dag er det nuværende Tyrkiet.
Hans hovedstad blev kaldt Agade på akkadisk.
Sargon af Akkad kan have været den samme person som den første Sargon af Assyrien (også kendt som Sharrukin eller Sharru-kin). Sargons imperium ville sandsynligvis have omfattet Assyrien. Han er opført i den assyriske kongeliste som søn af Ikunum og grundlægger af et dynasti. Han blev et fremtrædende medlem af det kongelige hof i Kish og væltede i sidste ende dets konge, inden han gik i gang med at erobre Mesopotamien.
Lertavle, der fortæller om Sargons fødsel og hans skænderi med kong Ur-Zababa af Kish. Tavle fra den palæobabyloniske periode (begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr.). Nu dateret: Sargon af Akkad, regeringstid ca. 2270 til 2215 f.Kr. (slutningen af det 3. årtusinde f.Kr.). Fra Louvre-museet i Paris.
Stele af Naram-Sin, Sargons barnebarn, der fejrer sin sejr over Lullubi fra Zagros
Imperiet
Sargons enorme imperium er kendt for at have strakt sig fra Elam til Middelhavet, herunder Mesopotamien, dele af det nuværende Iran og Syrien og muligvis dele af Anatolien og den arabiske halvø. Han regerede fra en ny hovedstad, Akkad, som ifølge den sumeriske kongeliste blev bygget på venstre bred af Eufrat. Han anses undertiden for at være den første person i historien, der skabte et multietnisk, centralt styret imperium, selv om sumererne Lugal-anne-mundu og Lugal-zage-si også har krav på det. Hans dynasti kontrollerede Mesopotamien i omkring halvandet århundrede.
Akkadisk sprog
Det akkadiske sprog blev gjort til det officielle sprog i den internationale debat. Under Sargons regeringstid blev akkadisk standardiseret og tilpasset til brug med kileskriftet, som tidligere var blevet brugt til sumerisk sprog. Der udviklede sig en kalligrafistil, hvor teksten på lertavler og cylindersegl blev anbragt midt i scener fra mytologi og ritualer.
