Canadiske styrker
De canadiske styrker (CF) (fransk: Forces canadiennes; FC) er Canadas hær, flyvevåben og flåde, som i modsætning til USA ledes af en enkelt struktur.
I henhold til loven om det nationale forsvar er "De canadiske styrker Hendes Majestæts væbnede styrker, der er rejst af Canada, og består af en tjeneste kaldet de canadiske væbnede styrker." Den øverstkommanderende for de canadiske styrker er Canadas statsoverhoved, dronning Elizabeth II, repræsenteret af Canadas generalguvernør David Lloyd Johnston. Chefen for forsvarsstaben (eller CDS), det øverste professionelle medlem af tjenesten, er general Thomas J. Lawson. CDS er underlagt en politiker, nemlig forsvarsministeren, som i øjeblikket er Robert Nicholson fra det konservative parti.
Struktur
De canadiske styrker består af 67.000 ansatte (soldater, søfolk og flyvere). Hver enhed accepterer mandlige og kvindelige soldater, hvis de kvalificerer sig til stillingen. CF er opdelt i syv hovedgrene, som kaldes kommandoer.
De vigtigste filialer
De miljømæssige afdelinger (kaldet kommandoer) er hovedsagelig administrative strukturer. De forvalter personalet, udstyret og faciliteterne, men ikke operationerne. Der er tre kommandoer i de canadiske styrker, fordi der ikke er nogen marinesoldater. Alle kommandoer arbejder meget tæt sammen, f.eks. leverer luftvåbnet helikoptere til både flåden og hæren. Disse kommandoer har også hver især et reserveelement, der består af deltidsansatte.
Kommando for landstyrker (LFCOM)
Det er Canadas hær og den største afdeling af de væbnede styrker. Den bruger kampvogne og andre pansrede køretøjer, f.eks. LAV III, samt artilleri, ingeniørkøretøjer og en række forskellige våben, f.eks. Colt Canada C7-geværet.
Søkommando (MARCOM)
Dette er Canadas flåde. Den har 33 aktive krigsskibe, herunder ubåde, fregatter og destroyere.
Luftkommando (AIRCOM)
AIRCOM er Canadas luftvåben. Det opererer en række helikoptere og fly til støtte for hæren og flåden og har også CF-18-jagere.
Operationelle filialer
De operationelle kommandoer er ansvarlige for specifikke typer operationer eller for gennemførelsen af øvelser eller deployeringer. Der er fire operative kommandoer.
Kommandoen for specialoperationer (CANSOFCOM)
CANSOFCOM er ansvarlig for at stille specialstyrker og asymmetriske krigsføringskapaciteter til rådighed for Canada. Det er den mindste kommando i de canadiske styrker og består af fire fælles enheder, som ikke er underlagt hverken hæren, flåden eller luftvåbnet. Disse enheder er Joint Task Force 2, Canadian Special Operations Regiment, 427th Special Aviation Squadron og Canadian Joint Incident Response Unit (CBRN).
Kommando for ekspeditionsstyrker (CEFCOM)
Det er den kommando, der er ansvarlig for at styre udenlandske operationer og indsættelser uden for Canada, f.eks. Canadas bidrag til krigen i Afghanistan.
Canadas kommando (CANCOM)
Canada Command samarbejder med USA's Northern Command for at sikre den nationale sikkerhed og forsvaret af det nordamerikanske kontinent. CANCOM er også ansvarlig for krisestyring, f.eks. når hæren skal reagere på katastrofer i Canada.
Kommando for operationel støtte (CANOSCOM)
Denne kommando er ansvarlig for at støtte alle de andre kommandoer med ting som logistik, ingeniørarbejde, sundhedstjenester og militærpolitiet.
Forsvarspolitik
Fra anden halvdel af det 20. århundrede består Canadas forsvarspolitik af disse mål :
- Forsvaret af landet
- Forsvaret af Nordamerika med USA's militær
- Bidrag til den internationale sikkerhed
Under den kolde krig havde de canadiske styrker et stort fokus på at hjælpe med at forsvare Europa mod den trussel, som Sovjetunionen udgjorde. Nogle canadiske soldater boede i Europa i den periode.
I dag er de canadiske styrkers mål baseret på Canada First Defence Strategy, som blev indført af Stephen Harpers konservative regering. De nye mål og målsætninger er at være i stand til at gøre følgende :
- foretage regelmæssige indenlandske operationer i Arktis og til støtte for NORAD
- Hjælp med sikkerheden i forbindelse med en større national begivenhed som f.eks. de olympiske vinterlege i 2010
- reagere på et større terrorangreb
- Hjælpe borgerne i tilfælde af en naturkatastrofe
- lede eller gennemføre en større international mission i lang tid
- sende soldater ud for at reagere på en international krise i en kort periode
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad består de canadiske styrker af?
A: De canadiske styrker består af Canadas hær, luftvåben og flåde.
Spørgsmål: Hvem er øverstkommanderende for de canadiske styrker?
A: Den øverstkommanderende for de canadiske styrker er Canadas statsoverhoved, dronning Elizabeth II, repræsenteret af Canadas generalguvernør Mary May Simon.
Spørgsmål: Hvem er chefen for de canadiske styrkers forsvarsstab?
A: Chefen for de canadiske styrkers forsvarsstab er general Thomas J. Lawson.
Spørgsmål: Hvem er chefen for forsvarsstaben underlagt?
A: Chefen for forsvarsstaben er underlagt forsvarsministeren.
Spørgsmål: Hvem er Canadas nuværende forsvarsminister?
Svar: Canadas nuværende forsvarsminister er Anita Anand fra det liberale parti.
Spørgsmål: Hvordan er de canadiske styrker opbygget i forhold til USA?
A: De canadiske styrker ledes af en enkelt struktur i modsætning til USA.
Spørgsmål: Hvad er loven om det nationale forsvar?
A: I henhold til loven om det nationale forsvar er "De canadiske styrker Hendes Majestæts væbnede styrker, der er rejst af Canada, og består af en tjeneste kaldet de canadiske væbnede styrker".