Botanisk navn: Officiel videnskabelig navngivning af planter (ICN)

Få overblik over botaniske navne og ICN – den internationale nomenklatur for alger, svampe og planter; regler, praksis og eksempler som Bellis perennis.

Et botanisk navn er et formelt videnskabeligt navn, som følger den internationale nomenklaturkode for alger, svampe og planter (ICN). Hvis der er tale om en plantecultigen, skal den supplerende cultivarbetegnelse følge den internationale kode for nomenklatur for kulturplanter.

Nomenklaturkoden dækker "alle organismer, der traditionelt behandles som planter, uanset om de er fossile eller ikke-fossile, f.eks. blågrønalger (cyanobakterier); svampe, herunder chytrider, oomyceter og slimskimmelsvampe; fotosyntetiske protister og taksonomisk beslægtede ikke-fotosyntetiske grupper".

Formålet med et formelt navn er at have et enkelt navn, som er accepteret og anvendes på verdensplan for en bestemt plante eller plantegruppe. F.eks. blev det botaniske navn Bellis perennis givet til en planteart, som er hjemmehørende i de fleste lande i Europa og Mellemøsten, hvor den har forskellige navne på mange sprog. Senere er den blevet indført i hele verden, hvilket har bragt den i kontakt med flere sprog.

Nogle engelske navne for denne planteart er: daisy, English daisy, lawndaisy. På andre sprog er nogle eksempler: På andre sprog: fransk: pâquerette, spansk: vellorita, svensk: tusensköna, tysk: Gänseblümchen, Maßliebchen.

Sorten Bellis perennis 'Aucubifolia' er en gylden-varieret gartneriudvælgelse af denne art.

Hvad er ICN og hvorfor findes der en kode?

Den internationale kode for nomenklatur for alger, svampe og planter (ICN) fastsætter regler for, hvordan botaniske navne dannes, offentliggøres og anvendes. Hensigten er at skabe stabilitet og entydighed i navngivningen, så forskere og brugere på tværs af lande og sprog kan kommunikere præcist om bestemte taxa.

Væsentlige regler og begreber

• Binomial nomenklatur: Arter får et toleddet navn bestående af slægtsnavn (Genus) og artsnavn (epithet). Fx Bellis perennis. Slægtsnavnet starter med stort bogstav; det videnskabelige navn skrives normalt kursiviseret.
• Forfatterangivelse: Efter det videnskabelige navn kan man angive den autor, der først gyldigt offentliggjorde navnet, fx Bellis perennis L. (L. = Linnaeus). Forfatterangivelsen er ikke kursiveret.
• Typificering: Gyldig navngivning kræver normalt en type (holotypus/lectotypus/neotypus) – et fysisk herbariummateriale eller i visse tilfælde en illustration, som navnets anvendelse kan henføres til.
• Prioritetsprincippet: Det ældste gyldigt offentliggjorte navn har normalt forrang. Der findes dog mekanismer for at bevare (konservere) velkendte navne, selv om et ældre navn teknisk set skulle have prioritet.
• Gyldig offentliggørelse: For at et navn er gyldigt skal det være effektivt offentliggjort (print eller elektronisk i overensstemmelse med ICN), indeholde en beskrivelse eller diagnose på tilladt sprog (siden 1. januar 2012 kan det være engelsk eller latin) og angive type, hvor det kræves.
• Infraspecifikke navne: Underarter, varietet og forma navngives med supplerende epitheta og angivelse af rang (fx subsp., var., f.).
• Hybrider: Naturlige og kunstige hybrider markeres ofte med et kryds (×) og har særlige regler for navngivning.
• Navne for kultivarer: Disse reguleres ikke af ICN, men af den separate International Code of Nomenclature for Cultivated Plants (ICNCP). Cultivarnavne skrives normalt ikke i kursiv og sættes i enkelt anførselstegn, fx Bellis perennis 'Aucubifolia'.

Praktiske retningslinjer for korrekt skrivemåde

• Skriv slægtsnavnet med stort begyndelsesbogstav og artsnavnet med små bogstaver: Quercus robur.
• Kursivér det videnskabelige navn: både slægts- og artsnavn i kursiv. Forfatterens navn skrives ikke kursiv.
• Ved infraspecifikke navne: angiv rangforkortelse mellem arts- og underartsnavn: Salix alba var. sericea.
• Cultivarnavne: ikke kursiveret, i enkelt anførselstegn: Rosa 'Peace'.
• Brug af hybridtegn: for påviste hybrider indsættes ×, fx Crataegus × media.

Eksempler og særlige tilfælde

Bellis perennis er et godt eksempel på, hvorfor et stabilt botanisk navn er nyttigt: uanset lokale eller nationale navne (daisy, pâquerette, tusensköna osv.) henviser det botaniske navn entydigt til samme art. Hvis en særlig gartneri-sort omtales, kombineres det botaniske navn med cultivarbetegnelsen ikke-kursiviseret og i anførselstegn: Bellis perennis 'Aucubifolia'.

Historie og udvikling

Nomenklaturkoden har udviklet sig løbende gennem kongresser (International Botanical Congress), hvor reglerne moderniseres og tilpasses teknologiske og taksonomiske ændringer. Eksempler på væsentlige ændringer er tilladelsen til elektronisk offentliggørelse og ophævelsen af kravet om latinsk diagnose (fra 2012 er engelske diagnoser også tilladt).

Hvorfor det betyder noget for dig

For botaniker, gartner, konservator eller plantesamlere er korrekt navngivning vigtig for at:

• undgå forveksling mellem arter, sorter og hybrider,
• sikre at forskningsresultater refererer til samme entitet,
• kommunikere præcist om bevaring, plantebeskyttelse og handel.

Vejledende litteratur og ressourcer

For detaljerede og opdaterede regler henvises til selve ICN-teksten og relevante taksonomiske monografier. Mange herbarier og botanikere bruger også onlinedatabaser og herbarieakronymer til at spore typer og publikationer.

Hvis du ønsker, kan jeg hjælpe med at formulere et korrekt botanisk navn ud fra oplysninger om forfatter, type, eller publikation, eller gennemgå en liste af navne for eventuelle nomenklaturproblemer.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er et botanisk navn?

Spørgsmål: Hvad dækker nomenklaturkoden?

Spørgsmål: Hvad er formålet med et formelt navn?

Spørgsmål: Hvad er et eksempel på et botanisk navn?

Sp: Hvor vokser Bellis perennis naturligt?

Sp: Hvad er nogle engelske navne for denne art?

Spørgsmål: Hvilken sort er udviklet af Bellis perennis?

Søg efter bogstav