Botanisk navn
Et botanisk navn er et formelt videnskabeligt navn, som følger den internationale nomenklaturkode for alger, svampe og planter (ICN). Hvis der er tale om en plantecultigen, skal den supplerende cultivarbetegnelse følge den internationale kode for nomenklatur for kulturplanter.
Nomenklaturkoden dækker "alle organismer, der traditionelt behandles som planter, uanset om de er fossile eller ikke-fossile, f.eks. blågrønalger (cyanobakterier); svampe, herunder chytrider, oomyceter og slimskimmelsvampe; fotosyntetiske protister og taksonomisk beslægtede ikke-fotosyntetiske grupper".
Formålet med et formelt navn er at have et enkelt navn, som er accepteret og anvendes på verdensplan for en bestemt plante eller plantegruppe. F.eks. blev det botaniske navn Bellis perennis givet til en planteart, som er hjemmehørende i de fleste lande i Europa og Mellemøsten, hvor den har forskellige navne på mange sprog. Senere er den blevet indført i hele verden, hvilket har bragt den i kontakt med flere sprog.
Nogle engelske navne for denne planteart er: daisy, English daisy, lawndaisy. På andre sprog er nogle eksempler: På andre sprog: fransk: pâquerette, spansk: vellorita, svensk: tusensköna, tysk: Gänseblümchen, Maßliebchen.
Sorten Bellis perennis 'Aucubifolia' er en gylden-varieret gartneriudvælgelse af denne art.
Blomsterhoved (blomsterstand) af Bellis perennis
Dele i et navn
Afhængigt af rang kan botaniske navne bestå af én del (slægt og derover), to dele (art og derover, men under slægtsrang) eller tre dele (under artsrang):
i en del
Plantae (planterne)
Marchantiophyta (levermosserne)
Magnoliopsida (klasse, der omfatter familien Magnoliaceae)
Asteridae (underklasse, herunder familien Asteraceae)
Rosaceae (rosenfamilien)
Fragaria (jordbærslægten)
i to dele
Acacia subg. Phyllodineae (Acacia)
Citrus sinensis (sød appelsin)
i tre dele
Calystegia sepium subsp. americana (amerikansk hækbinding)
Crataegus azarolus var. pontica (en middelhavs-hvidtjørn)
Et navn i tre dele, dvs. et infraspecifikt navn (et navn for et taxon under rang af art), har brug for en "forbindelsesbetegnelse" for at angive rang. I Calystegia-eksemplet ovenfor er dette "subsp." (for underart). I botanikken er der mange rangniveauer under artsniveauet (i zoologi er der kun ét sådant niveau, nemlig underart, så denne "forbindelsesbetegnelse" er unødvendig her). Et navn på en "underafdeling af en slægt" har også brug for en forbindelsesbetegnelse (i Acacia-eksemplet ovenfor er det "subg.", subgenus). Forbindelsestermen er ikke en del af selve navnet.
Binært navn
For botanisk nomenklatur foreskriver ICBN et todelt navn eller binært navn for alle taxoner under slægtsrang og ned til og med artsrang. Taxa under artsrang får et tredelte navn.
Et binært navn består af navnet på en slægt og et epitet.
- I tilfælde af en art er dette et specifikt epitet:
Bellis perennis er navnet på en art, og perennis er det specifikke epitemet. Der er ikke nogen forbindelsesbetegnelse, der angiver rang
- I tilfælde af en underafdeling af en slægt (undergenus, sektion, underafdeling, serie, underserie osv.) består navnet af navnet på en slægt og et epitet for underafdelingen. Før underafdelingsepitomet skal der anføres et forbindelsesterm for at angive rang.
Paraserianthes sect. Falcataria
Mere end to dele
- Hvis der er tale om en cultivar, er der et ekstra cultivar-epithet (dette er en ikke-latinsk del af det botaniske navn og er ikke skrevet med kursiv). Kultivar-epithetet kan følge enten efter det botaniske artsnavn, efter slægtens navn eller efter slægtens eller artens fælles navn (forudsat at det fælles navn er entydigt). Slægtsnavnet efterfulgt af cultivarnavnet anvendes ofte, når en bestemt hybridsort er usikker i sin oprindelse, eller når den ikke med sikkerhed kan knyttes til en bestemt art.
I Bellis perennis "Aucubifolia" er Bellis perennis navnet på arten, med perennis som epithet og "Aucubifolia" som epithet for kultivaren.
- Undertiden kan en underopdeling af en slægt angives med en opregning i tre eller flere dele. Dette er dog ikke dens formelle navn. Det botaniske navn består af to dele.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et botanisk navn?
A: Et botanisk navn er et formelt videnskabeligt navn, som følger den internationale nomenklaturkode for alger, svampe og planter (ICN). Hvis der er tale om en plantecultigen, skal den supplerende cultivarbetegnelse følge den internationale kode for nomenklatur for kulturplanter.
Spørgsmål: Hvad dækker nomenklaturkoden?
A: Nomenklaturkoden dækker "alle organismer, der traditionelt behandles som planter, uanset om de er fossile eller ikke-fossile, f.eks. blågrønalger (cyanobakterier); svampe, herunder chytrider, oomyceter og slimskimmel; fotosyntetiske protister og taksonomisk beslægtede ikke-fotosyntetiske grupper".
Spørgsmål: Hvad er formålet med et formelt navn?
A: Formålet med et formelt navn er at have et enkelt navn, som er accepteret og anvendes på verdensplan for en bestemt plante eller plantegruppe.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på et botanisk navn?
A: Et eksempel på et botanisk navn er Bellis perennis.
Sp: Hvor vokser Bellis perennis naturligt?
Svar: Bellis perennis vokser naturligt i de fleste lande i Europa og Mellemøsten.
Sp: Hvad er nogle engelske navne for denne art?
A: Nogle engelske navne for denne art er daisy, English daisy, lawndaisy.
Spørgsmål: Hvilken sort er udviklet af Bellis perennis?
Svar: En sort, der er udviklet fra Bellis perennis, er "Aucubifolia", som er en gylden-varieret gartneriselektion.
