Almindelig marguerit (Bellis perennis) — Beskrivelse, udbredelse og fakta

Opdag Almindelig marguerit (Bellis perennis): beskrivelse, udbredelse, økologi og spændende fakta om Europas kendte græsplæneblomst.

Bellis perennis er en meget almindelig europæisk art af margueritter i Asteraceae-familien, som ofte betragtes som den type, der står model for navnet "marguerit".

Mange beslægtede planter deler også navnet "daisy", så for at skelne denne art fra andre margueritter kaldes den nogle gange almindelig marguerit, græsplæne marguerit eller engelsk marguerit. Planten ligner Leucanthemum vulgare, en lignende plante i samme familie. Bellis perennis er hjemmehørende i Vest-, Midt- og Nordeuropa, men er vidt udbredt i de fleste tempererede områder, herunder Amerika og Australasien.

Beskrivelse

Bellis perennis er en lavtvoksende, flerårig urt, der danner en basal bladroset og korte blomsterstængler. Blomsterstanden er et kapitulum (et "hoved") bestående af centrale gulbrune skiveblomster omgivet af hvide til lyserøde randblomster (stråblomster). Enkelte kultivarer har dobbelte blomster eller dybere rosa nuancer. Blomsterhovedet er typisk 2–3 cm i diameter. Bladene er spatelformede, korte, ofte let tandede langs kanten, og vokser i en roset ved jordoverfladen. Stænglerne bærer normalt kun ét blomsterhoved og er uden blade.

Udbredelse og habitat

Arten er oprindelig fra Vest-, Midt- og Nordeuropa, men er blevet naturaliseret i store dele af verden. Den trives i en lang række habitater: græsplæner, enge, vejkanter, parker og forstyrrede jorde. Den tåler hyppig slåning og slid, hvilket gør den almindelig i plæner og sportsgræs, hvor den ofte opfattes som et "ukrudt". Margueritten foretrækker dog gerne fugtige, næringsrige og veldrænerede jorder og sol til halvskygge.

Økologi og livscyklus

Bellis perennis blomstrer typisk fra forår til sensommer i mildere klimaer og kan sætte blomster næsten hele året, hvor forholdene tillader det. Blomsterne tiltrækker en række bestøvere som bier, fluer og små sommerfugle. Frugten er en lille tør akene, og planterne formerer sig primært ved frø, men kan også spredes vegetativt gennem tætliggende rosetter. Planten er hårdfør og kan overvintre som bladroset i kølige klimaer.

Dyrkning og pleje

• Såning: Frø kan sås direkte på voksestedet om foråret eller efterår. De spirer let i de fleste havejorde.
• Jord og lys: Foretrækker fugtig, næringsrig og godt drænet jord; trives i sol til let skygge.
• Plænepleje: Tåler hyppig slåning og kan blomstre lavt i græs, men regelmæssig slåning reducerer blomstringen.
• Formering: Nem at formere fra frø; nogle haver dyrker selekterede sorter med større eller dobbelte blomster.
• Sygdomme og skadedyr: Generelt robust; kan i fugtige forhold få svampeangreb eller angribes af snegle.

Anvendelse og kulturhistorie

Almindelig marguerit har været brugt i folkemedicin og som føde i begrænset omfang. Unge blade og blomster kan indgå i salater eller som pynt; de har en mild smag. Historisk er arten blevet anvendt lokalt til simple plantebaserede midler, men der findes ingen generelt anerkendte medicinske beviser for større helbredseffekter. I haver bruges Bellis perennis som bunddække eller i natur- og engagtige beplantninger. Planten optræder også i folkelig symbolik og digtning som et tegn på enkelhed og almindelig skønhed.

Identifikation og lignende arter

Den almindelige marguerit adskiller sig fra større arter som Leucanthemum vulgare (oxeye daisy) ved sin meget lavere vækstform, mindre blomsterhoved og roset af blade ved jordoverfladen. Hvor Leucanthemum kan blive op til 30–50 cm høj, er Bellis perennis typisk kun få centimeter til omkring 10–15 cm høj. Farvevariationer i randblomster (fra hvide til rosa) og dobbelte former findes hos kultivarer.

Hurtige fakta

• Danske navne: almindelig marguerit, græsplæne marguerit, engelsk marguerit.
• Familie: Asteraceae-familien.
• Vækstform: flerårig, lavbladet urt med basal roset.
• Blomstring: forår til sensommer, ofte gentagne blomstringer i milde klimaer.
• Habitat: plæner, enge, vejkanter og andre forstyrrede steder.
• Anvendelse: prydplante, bunddække, spiselig pynt og historisk anvendt i folkemedicin.

Trods sin ydmyge fremtoning er Bellis perennis en vigtig blomsterplante i mange kulturlandskaber og bidrager til tidlig nektar- og pollenforsyning for bestøvere i haven.

Beskrivelse

Det er en lav, urteagtig, flerårig plante med korte jordstængler og rosetter af små runde eller skeformede blade, der er 2-5 cm lange og vokser fladt ned mod jorden.

Blomsterhovederne er 2-3 cm (0,8-1,2 tommer) i diameter. Selv om "blomsten" kan se ud til at bestå af en gul midte med hvide kronblade, er dette ikke tilfældet. Hvert enkelt "kronblad" er i sig selv en enkelt blomst; disse blomster kaldes stråleblomster. I midten ("skiven") er der også mange små gule blomster; disse kaldes skiveblomster. De forskellige farver og stilarter af blomsterne arbejder sammen for at tiltrække insekter. Blomsterhovederne produceres på stængler uden blade, der er 2-10 cm høje.

Tusindfryd eller Bellis perennis i Coudersport, PA

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Bellis perennis?

Q: Hvorfor betragtes Bellis perennis ofte som modeltypen for navnet "daisy"?

Q: Hvordan adskiller Bellis perennis sig fra andre margueritter?

Q: Hvilken plante ligner Bellis perennis?

Q: Hvor er Bellis perennis hjemmehørende?

Q: Hvor er Bellis perennis blevet naturaliseret?

Q: Er Bellis perennis en sjælden eller almindelig plante?

Søg efter bogstav