AlegsaOnline.com

Sirimavo Bandaranaike (1916–2000) – Sri Lankas første kvindelige premierminister

Sirimavo Bandaranaike — Sri Lankas første kvindelige premierminister: tre gange leder, socialistisk politik og 40 års banebrydende politisk indflydelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

15-10-2025

Sirimavo Ratwatte Dias Bandaranaike (17. april 1916 - 10. oktober 2000) var en srilankansk politiker og leder af Sri Lanka Freedom Party (SLFP). Hun var verdens første kvinde valgt som regeringschef og tjente som premierminister i tre perioder (1960–1965, 1970–1977 og 1994–2000). Bandaranaike var enke efter den tidligere premierminister Solomon Bandaranaike, som blev myrdet i 1959. Hendes politik var præget af socialisme, økonomisk statslig intervention og en fortsættelse af mange af de nationalistiske linjer, som hendes mand havde ført.

Tidlige år og vej ind i politik

Sirimavo Bandaranaike blev født i en fremtrædende familie og giftede sig med Solomon Bandaranaike, der blev premierminister i 1956. Efter hans død i 1959 trådte hun ind i politik for at videreføre hans arv og samle SLFP. Hun førte partiet til valgsejr i 1960 og blev dermed verdens første valgte kvindelige regeringschef.

Vigtige politiske initiativer og begivenheder

Som premierminister indførte hun en række reformer med fokus på stærkere statslig styring af økonomien. Hendes regeringer nationaliserede eller styrkede statens kontrol over flere sektorer og søgte at udbygge sociale programmer og offentlige ydelser. Under hendes ledelse vedtog landet i 1972 en ny forfatning, og Ceylon blev formelt omdøbt til Republikken Sri Lanka.

Hendes tid som leder var også præget af alvorlige udfordringer: i 1971 udbrød en væbnet oprørsbevægelse (Janatha Vimukthi Peramuna, JVP), som rejste en væbnet opstand blandt unge i landet og blev slået ned efter hårde kampe. Økonomiske vanskeligheder, valutabegrænsninger og kritik af statens rolle i økonomien førte til en bred utilfredshed, som kulminerede i SLFP's valgnederlag i 1977.

Udenrigspolitik og relationer

Bandaranaike førte en aktiv ikke-tilhørsforholdspolitik (non-alignment) og søgte at balancere relationer til både vestlige lande og til Sovjetblokken og Kina. Hun lagde vægt på national suverænitet og økonomisk uafhængighed, og hendes regeringer etablerede tætte forbindelser til nogle østbloklande for økonomisk og militær støtte.

S senere år, comeback og død

Efter år i opposition vendte Sirimavo Bandaranaike tilbage til magten i 1994, da hendes datter Chandrika Bandaranaike Kumaratunga blev valgt til præsident. Sirimavo fungerede som premierminister i en koalitionsregering og var aktiv i landets politiske liv indtil sin afgang den 10. august 2000, hvor hun trak sig tilbage på grund af svigtende helbred. Præcis to måneder senere døde hun i en alder af 84 år af et hjerteanfald.

Familie og arv

Bandaranaike-familien har været en af de mest fremtrædende i Sri Lankas politik. To af hendes børn nåede fremtrædende politiske poster: Chandrika Bandaranaike Kumaratunga, der blev præsident (1994–2005), og Anura Bandaranaike, som var bl.a. parlamentsformand og minister. En af døtrene, Sunethra, er kendt for sit arbejde inden for filantropi og civil samfundsarbejde.

Vurdering og betydning

Sirimavo Bandaranaike regnes som en pioner for kvinder i toppolitik og efterlod et komplekst eftermæle: hun banede vejen for kvindeligt politisk lederskab globalt, men hendes økonomiske politikker og håndtering af etniske og sociale spændinger møder stadig kritik. Hun påvirkede Sri Lankas politiske kurs i årtier og er en central skikkelse i landets moderne historie.

Familieliv

Sirimavo Bandaranaike blev født den 17. april 1916 som Sirimavo Ratwatte. Hendes familie var en del af aristokratiet. Hun var buddhist, men gik i skole på et kloster i Colombo, Sri Lanka, hvor hun blev undervist af romersk-katolske nonner. I 1940 giftede hun sig med Solomon Bandaranaike, som var medlem af parlamentet på det tidspunkt. Han blev premierminister i 1956 som leder af Sri Lanka Freedom Party (SLFP). Sirimavo og Solomon fik tre børn, Chandrika, Sunethra og Anura.

Politisk karriere

Sirimavo begyndte først at gøre karriere i politik, efter at hendes mand blev skudt den 26. september 1959. Hun blev udnævnt til efterfølger for sin mands ledelse af partiet. Hun førte partiet til at vinde valget i juli 1960 og lovede at fortsætte sin mands politik. Bandaranaike blev premierminister den 21. juli 1960. Hun var den første kvindelige premierminister i verden og den første kvinde, der blev valgt som regeringschef.

Bandaranaike var socialist. Hun fortsatte sin mands politik med at nationalisere store dele af økonomien. Hun bragte også alle skoler, der var ejet af den romersk-katolske kirke, under regeringens kontrol. Den mest berømte af hendes tidlige politikker var den såkaldte Sinhala Only Act, som hendes mand også havde påbegyndt, men som aldrig blev afsluttet. Den omfattede en plan om at wikt:repatriere, sende tamilske indbyggere til Indien (give dem indisk statsborgerskab og deportere dem). Den gjorde også singalesisk til statens eneste officielle sprog ved at fjerne engelsk. Dette blev opfattet som diskriminerende og var begyndelsen til menneskerettighedsprotester og tamilsk militance.

Regeringens overtagelse af udenlandske virksomheder, især olieselskaber, gjorde Storbritannien og USA vrede, og de indstillede begge deres bistand til Sri Lanka. Som følge heraf etablerede Bandaranaike et tættere forhold til Kina og Sovjetunionen. I 1962 gjorde kristne officerer i militæret et mislykket forsøg på et statskup. Bandaranaike tabte en tillidsafstemning i 1964, og hendes parti blev besejret ved det efterfølgende valg i 1965. Inden hun blev afløst, underskrev Bandaranaikes regering en aftale med Indien om status for omkring en million tamiler: 600.000 skulle få indisk statsborgerskab og repatrieres, og 375.000 skulle få srilankisk statsborgerskab.

Bandaranaike blev premierminister igen ved valget i 1970. militær støtte fra Indien og Pakistan.

En ny forfatning blev indført i 1972. Monarkiet blev afskaffet, og Commonwealth-riget, der var kendt som Ceylon, blev erstattet af den moderne republik Sri Lanka. Sri Lankas præsident afløste dronning Elizabeth II som statsoverhoved.

I løbet af sin anden periode blev Bandaranaike mere og mere intolerant over for kritik. Hun tvang kritiske medier til at lukke. Hun nationaliserede også landets største avis, Lake House. Bandaranaike blev valgt til formand for den alliancefrie bevægelse i 1976. Trods succes i udenrigsanliggender mistede hun meget hurtigt den folkelige opbakning i Sri Lanka. Hendes regering blev beskyldt for korruption, mens økonomien hurtigt gik nedad. Valg skulle efter planen have været afholdt i 1975, men Bandaranaike brugte en klausul i den nye forfatning til at udsætte dem på ubestemt tid. Valget fandt sted i 1977, og hendes parti blev slået hårdt. I 1980 blev Bandaranaike anklaget for at have misbrugt sin magt for at have forsinket valget. Hun blev tvunget ud af sit sæde i parlamentet og fik forbud mod at bestride offentlige embeder i syv år.

Bandaranaike forblev leder af SLFP på trods af, at han tabte hvert eneste parlamentsvalg i de næste ti år. Hendes parti førte en koalition (Folkealliancen) til at vinde parlamentsvalget i 1994. Bandaranaikes datter, Chandrika, blev premierminister og blev derefter valgt til præsident samme år. Bandaranaike blev premierminister igen, men forfatningen var blevet ændret siden hendes sidste periode. Som premierminister var hun nu underordnet sin datter, præsidenten. Hun blev siddende på posten indtil få måneder før sin død, men havde ikke meget reel magt. Hun trådte tilbage den 10. august 2000. Præcis to måneder senere døde hun i en alder af 84 år af et hjerteanfald.