Sirimavo Bandaranaike
Sirimavo Ratwatte Dias Bandaranaike (17. april 1916 - 10. oktober 2000) var en srilankansk politiker. Hun var premierminister tre gange og var leder af Sri Lanka Freedom Party. Hun var den første kvinde, der blev valgt som regeringschef i verden. Bandaranaike var enke efter en tidligere premierminister, Solomon Bandaranaike, som blev myrdet i 1959. Hendes politik var baseret på socialisme og lignede sin mands. Alle tre af deres børn tjente senere i Sri Lankas regering.
Hun har været politisk aktiv i 40 år. Hun trådte tilbage den 10. august 2000. Præcis to måneder senere døde hun i en alder af 84 år af et hjerteanfald.
Familieliv
Sirimavo Bandaranaike blev født den 17. april 1916 som Sirimavo Ratwatte. Hendes familie var en del af aristokratiet. Hun var buddhist, men gik i skole på et kloster i Colombo, Sri Lanka, hvor hun blev undervist af romersk-katolske nonner. I 1940 giftede hun sig med Solomon Bandaranaike, som var medlem af parlamentet på det tidspunkt. Han blev premierminister i 1956 som leder af Sri Lanka Freedom Party (SLFP). Sirimavo og Solomon fik tre børn, Chandrika, Sunethra og Anura.
Politisk karriere
Sirimavo begyndte først at gøre karriere i politik, efter at hendes mand blev skudt den 26. september 1959. Hun blev udnævnt til efterfølger for sin mands ledelse af partiet. Hun førte partiet til at vinde valget i juli 1960 og lovede at fortsætte sin mands politik. Bandaranaike blev premierminister den 21. juli 1960. Hun var den første kvindelige premierminister i verden og den første kvinde, der blev valgt som regeringschef.
Bandaranaike var socialist. Hun fortsatte sin mands politik med at nationalisere store dele af økonomien. Hun bragte også alle skoler, der var ejet af den romersk-katolske kirke, under regeringens kontrol. Den mest berømte af hendes tidlige politikker var den såkaldte Sinhala Only Act, som hendes mand også havde påbegyndt, men som aldrig blev afsluttet. Den omfattede en plan om at wikt:repatriere, sende tamilske indbyggere til Indien (give dem indisk statsborgerskab og deportere dem). Den gjorde også singalesisk til statens eneste officielle sprog ved at fjerne engelsk. Dette blev opfattet som diskriminerende og var begyndelsen til menneskerettighedsprotester og tamilsk militance.
Regeringens overtagelse af udenlandske virksomheder, især olieselskaber, gjorde Storbritannien og USA vrede, og de indstillede begge deres bistand til Sri Lanka. Som følge heraf etablerede Bandaranaike et tættere forhold til Kina og Sovjetunionen. I 1962 gjorde kristne officerer i militæret et mislykket forsøg på et statskup. Bandaranaike tabte en tillidsafstemning i 1964, og hendes parti blev besejret ved det efterfølgende valg i 1965. Inden hun blev afløst, underskrev Bandaranaikes regering en aftale med Indien om status for omkring en million tamiler: 600.000 skulle få indisk statsborgerskab og repatrieres, og 375.000 skulle få srilankisk statsborgerskab.
Bandaranaike blev premierminister igen ved valget i 1970. militær støtte fra Indien og Pakistan.
En ny forfatning blev indført i 1972. Monarkiet blev afskaffet, og Commonwealth-riget, der var kendt som Ceylon, blev erstattet af den moderne republik Sri Lanka. Sri Lankas præsident afløste dronning Elizabeth II som statsoverhoved.
I løbet af sin anden periode blev Bandaranaike mere og mere intolerant over for kritik. Hun tvang kritiske medier til at lukke. Hun nationaliserede også landets største avis, Lake House. Bandaranaike blev valgt til formand for den alliancefrie bevægelse i 1976. Trods succes i udenrigsanliggender mistede hun meget hurtigt den folkelige opbakning i Sri Lanka. Hendes regering blev beskyldt for korruption, mens økonomien hurtigt gik nedad. Valg skulle efter planen have været afholdt i 1975, men Bandaranaike brugte en klausul i den nye forfatning til at udsætte dem på ubestemt tid. Valget fandt sted i 1977, og hendes parti blev slået hårdt. I 1980 blev Bandaranaike anklaget for at have misbrugt sin magt for at have forsinket valget. Hun blev tvunget ud af sit sæde i parlamentet og fik forbud mod at bestride offentlige embeder i syv år.
Bandaranaike forblev leder af SLFP på trods af, at han tabte hvert eneste parlamentsvalg i de næste ti år. Hendes parti førte en koalition (Folkealliancen) til at vinde parlamentsvalget i 1994. Bandaranaikes datter, Chandrika, blev premierminister og blev derefter valgt til præsident samme år. Bandaranaike blev premierminister igen, men forfatningen var blevet ændret siden hendes sidste periode. Som premierminister var hun nu underordnet sin datter, præsidenten. Hun blev siddende på posten indtil få måneder før sin død, men havde ikke meget reel magt. Hun trådte tilbage den 10. august 2000. Præcis to måneder senere døde hun i en alder af 84 år af et hjerteanfald.