Al-Masjid an-Nabawi: Profetens moské i Medina — historie og betydning
Oplev Al-Masjid an-Nabawi i Medina — Profetens moské: historie, arkitektur, grønne kuppel, religiøs betydning og pilgrimsoplevelser i et af islams mest hellige steder.
Al-Masjid an-Nabawī (arabisk: المسجد النبوي; Profetens moské) er en moské, der oprindeligt blev bygget af islams profet Muhammed. Den ligger i byen Medina i Saudi-Arabien. Al-Masjid an-Nabawi var den tredje moské, der blev bygget i islams historie, og er nu en af de største moskeer i verden. Det er det næsthelligste sted i islam efter Masjid al-Haram i Mekka.
Stedet lå oprindeligt ved siden af Muhammeds hus; han bosatte sig der efter sin Hijra (udvandring) til Medina i 622 e.Kr. Han deltog i det tunge arbejde med at bygge. Den oprindelige moské var en bygning under åben himmel. Moskeen fungerede som et samfundscenter, en domstol og en religiøs skole. Der var en hævet platform til de folk, der underviste i Koranen. Efterfølgende islamiske herskere udvidede og udsmykkede den i høj grad. I 1909 blev den det første sted på Den Arabiske Halvø, der blev forsynet med elektrisk lys. Moskeen er under kontrol af Vogteren af de to hellige moskeer. Moskeen ligger i det, der traditionelt var centrum af Medina, med mange hoteller og gamle markeder i nærheden. Det er et vigtigt pilgrimssted. Mange pilgrimme, der udfører Hajj, tager videre til Medina for at besøge moskeen på grund af dens forbindelser til Muhammeds liv.
Efter en udvidelse under den umayyadiske kalif al-Walid I er det nu Muhammeds og de to første rashidun-kaliffer Abu Bakr og Umar's sidste hvilested. Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved stedet er den grønne kuppel i moskéens sydøstlige hjørne, som oprindeligt var Aishas hus, hvor Muhammeds grav ligger. I 1279 blev der bygget en trækupel over graven, som senere blev ombygget og renoveret flere gange i slutningen af det 15. århundrede og en gang i 1817. Den nuværende kuppel blev tilføjet i 1818 af den osmanniske sultan Mahmud II, og den blev første gang malet grøn i 1837 og blev derfor kendt som "den grønne kuppel"...
Historisk udvikling
Profetens moské begyndte som en enkel, åben struktur med en gård og tagdækning af palmeblade og var centrum for det tidlige muslimske samfund. Ud over at være et sted for bøn fungerede den som rådhus, retsbygning, skole og mødested for politiske og sociale anliggender. Fra de tidligste udvidelser under kalifaterne — herunder den kendte udvidelse under al-Walid I — har moskéen gennemgået gentagne ombygninger og forstørrelser for at rumme voksende antal troende og forbedre faciliteterne.
Arkitektur og centrale elementer
Den oprindelige moské havde simple søjler af palmetræer; senere udvidelser tilførte permanente søjler, hvælvede tagkonstruktioner, dekorerede mihrab (bønneretningsniche) og en prægtig minbar (bimah). I løbet af osmannisk og senere saudisk tid blev der tilføjet adskillige minareter, marmorgulve, store indre gårde og moderne faciliteter som klimaanlæg, elektrisk belysning og avanceret lydanlæg. I nyere tid er der også opsat store sammenklappelige parasoller i gårdområderne for at give skygge til de mange troende.
Den grønne kuppel dækker det område, hvor Muhammeds grav befinder sig, og ved siden af ligger gravene for de første rashidun-kaliffer. Kuppelens historie strækker sig over flere århundreder med gentagne ombygninger; den fik sin karakteristiske grønne farve i 1837 og er et af moskéens mest genkendelige kendetegn.
Betydning og hellighed
Al-Masjid an-Nabawi er det næsthelligste sted i islam efter Masjid al-Haram. Et særligt område i moskéen, kaldet Rawdah ash-Sharifah (ofte blot "Rawdah"), ligger mellem profetens gravkammer og hans minbar og regnes i islamisk tradition for at være ét af Paradisets haver. Mange pilgrimme søger at opholde sig, bede og sende salawāt (velfærdsønsker) over profeten i dette område, men adgang til Rawdah er ofte stærkt reguleret på grund af det store antal besøgende.
Pilgrimsbesøg og praksis
Moskeen er et af de vigtigste mål for muslimer, der foretager pilgrimsrejser. Mange, som gennemfører Hajj eller umrah, planlægger et besøg i Medina for at besøge Profetens moské. Adgang til selve moskéområdet er forbeholdt muslimer, og der gælder almindelige regler om påklædning og opførsel: respektfuld og beskeden påklædning, ro, ingen provokerende optræden og efterlevelse af sikkerheds- og køregler sat af myndighederne. Der er også faste rutiner for kø og tidsbestemt adgang til bestemte indre områder som Rawdah.
Moderne forvaltning og kapacitet
Moskéens drift og udvidelser administreres af saudiske myndigheder under titlen Vogteren af de to hellige moskeer, og forskellige offentlige instanser står for vedligeholdelse, sikkerhed og service til pilgrimme. I løbet af de seneste årtier er der gennemført omfattende udvidelser for at øge kapaciteten og forbedre faciliteterne — herunder nye gange, ventilationssystemer, toiletfaciliteter og sundhedstjenester — for at kunne håndtere hundrede tusinder til millioner af besøgende i højsæsonen.
Bevaring og debat
Udvidelser og moderniseringer har ofte ført til diskussioner om bevarelse af historiske spor og hellige steder. Nogle kritikere peger på, at ældre arkitektoniske elementer og nogle historiske bygninger i den omkringliggende gamle by er blevet ændret eller fjernet under moderne byggeprojekter. Myndighederne argumenterer på den anden side for, at udvidelser er nødvendige for at sikre sikker og værdig adgang for de mange troende.
Praktiske oplysninger for besøgende
- Adgang: Adgang til moskéen er primært for muslimer; respekter lokale regler og anvisninger fra personale.
- Påklædning: Beskeden og anstændig beklædning er påkrævet.
- Bedetider og travlhed: Undgå at komme i de allermest travle tidspunkter, hvis muligt; Rawdah-området har ofte særskilte adgangsordninger.
- Adfærd: Fotografier kan være begrænsede i visse områder; vis altid respekt over for andre troende.
Al-Masjid an-Nabawi forbliver et centralt symbol på islams tidlige historie, profetens liv og det fortsatte religiøse engagement blandt muslimer verden over. Moskéens kombination af historiske elementer og moderne faciliteter afspejler ønsket om både at ære traditionen og imødekomme nutidens pilgrimsbehov.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Al-Masjid an-Nabawī?
A: Al-Masjid an-Nabawī er en moské, der er etableret og oprindeligt bygget af islams profet Muhammed. Den er beliggende i byen Medina i Saudi-Arabien.
Spørgsmål: Hvad gør Al-Masjid an-Nabawī til noget særligt?
A: Al-Masjid an-Nabawī er det næsthelligste sted i islam efter Masjid al-Haram i Mekka. Det var også den tredje moské, der blev bygget i islams historie, og den er nu en af de største moskéer i verden.
Spørgsmål: Hvor bosatte Muhammed sig efter sin Hijra til Medina?
A: Efter sin Hijra (udvandring) til Medina i 622 e.Kr. bosatte Muhammed sig på et sted ved siden af sit hus, som senere blev kendt som Al-Masjid an-Nabawi.
Spørgsmål: Hvilket formål tjente Al-Masjid an Nabawi, da den blev bygget?
A: Da den først blev bygget, fungerede Al Masjid an Nabawi som et samfundscenter, en domstol og en religiøs skole med en hævet platform for folk, der underviste i Koranen.
Spørgsmål: Hvornår blev der indført elektricitet i moskéen?
A: Elektricitet blev indført i moskéen i 1909, hvilket gjorde den til et af de første steder på den arabiske halvø med elektrisk lys.
Spørgsmål: Hvem har kontrol over denne moské i dag?
Svar: Det er i dag kustoden for de to hellige moskéer, der har kontrol over moskéen.
Spørgsmål: Hvilken funktion gør dette sted særligt bemærkelsesværdigt?
Svar: Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved dette sted er den grønne kuppel i det sydøstlige hjørne, hvor Muhammeds grav ligger.
Søge