John Winston Howard (født 26. juli 1939) er en tidligere australsk politiker, som var Australiens 25. premierminister fra 11. marts 1996 til 3. december 2007. John Howard er den næstlængst siddende premierminister i Australien efter Robert Menzies. John Howard er medlem af det liberale parti.

John Howard var advokat, før han blev politiker. Han sad i parlamentet fra 1974 til 2007 som repræsentant for valgkredsen Bennelong. Fra 1977 til 1983 var han finansminister i Malcolm Frasers regering. Malcolm Fraser tabte valget i 1983 til Bob Hawke. Den 24. november 2007 tabte John Howard til Kevin Rudd og sit parlamentssæde til Maxine McKew. Han blev den anden premierminister, der tabte et parlamentssæde efter Stanley Bruce i 1929.

Tidlige år og baggrund

John Howard er født i Earlwood i Sydney og voksede op i New South Wales. Han tog en uddannelse i jura og arbejdede som advokat, før han begyndte sin politiske karriere. Hans tidlige erfaring fra både lokalpolitik og juridisk praksis påvirkede hans politiske stil – præget af konservatisme, vægt på lov og orden og en fokus på økonomisk ansvarlighed.

Politisk karriere og lederroller

Howard blev valgt til det australske parlament i 1974 og var en fremtrædende figur i det liberale parti gennem flere årtier. Udover sin rolle i Frasers regering arbejdede han sig op i partiets ledelse og var partileder i perioder før og efter sin tiltrædelse som premierminister. Som leder satte han fokus på stabil økonomisk styring, lav inflation og skattelettelser for at stimulere vækst og beskæftigelse.

Vigtige reformer og politiske initiativer

  • Økonomi: Under Howards regering oplevede Australien en længere periode med økonomisk vækst. Regeringen gennemførte omfattende økonomiske reformer, herunder indførelsen af en føderal vare- og tjenesteskat (GST) i 2000, som var en af de mest markante skatteændringer i moderne australsk politik.
  • Industri- og arbejdsmarkedsreformer: Regeringen indførte ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen, mest markant gennem programmet kendt som WorkChoices. Disse reformer var kontroversielle og spillede en væsentlig rolle i den offentlige debat om arbejdstageres rettigheder og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
  • Indvandring og grænsekontrol: Efter begivenheder som Tampa-affæren og terrorangrebene i 2001 førte Howard-regeringen en stram udlændinge- og asylpolitik, herunder tilbageholdelse og overførsel af visse asylansøgere til eksterne faciliteter (ofte omtalt som "Pacific Solution"). Dette førte til både støtte for hård grænsekontrol og kritik fra menneskerettighedsforkæmpere.
  • Sikkerhed og udenrigspolitik: John Howard var en tæt allieret af USA og støttede amerikanske militære interventioner, herunder indsatsen i Afghanistan efter 11. september 2001 og invasionen af Irak i 2003. Hans politik blev i høj grad præget af fokus på national sikkerhed og internationalt samarbejde med traditionelle partnere.
  • Våbenkontrol: Efter masseskyderiet ved Port Arthur i 1996 gik Howard-regeringen ind for og gennemførte strengere våbenlove, herunder indkaldelse til nationalt samarbejde om regulering af skydevåben. Disse tiltag betragtes af mange som et vigtigt og varigt resultat af hans regeringstid.

Afslutning af embedet og eftertid

I november 2007 blev Howard og hans regering besejret ved det føderale valg, hvor Kevin Rudd og det arbejdsorienterede parti kom til magten. Howard mistede samtidig sit eget parlamentssæde til Maxine McKew, hvilket var en historisk begivenhed, da det er usædvanligt for siddende premierministre at tabe deres egen valgkreds.

Efter sin tilbagetræden fra aktiv politik har Howard fortsat været en markant stemme i offentligheden, deltaget i debat om nationalt forsvar, økonomi og udenrigspolitik og bidraget med erindringer og analyser om sin tid i embedet.

Privatliv og arv

John Howard er gift med Janette Howard og har familie. Hans politiske arv er blandet: tilhængere fremhæver stabilitet, økonomisk styring og stramme sikkerhedsforanstaltninger, mens kritikere peger på sociale konsekvenser af arbejdsmarkedsreformer og udlændingepolitik. Uanset vurdering opfattes han som en af de mest indflydelsesrige australske politikere i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede.