Den første Indokina-krig blev udkæmpet i Fransk Indokina fra den 19. december 1946 til den 1. august 1954. Andre navne for krigen er fransk indokina-krig, anti-fransk krig, fransk-vietnamesisk krig, fransk-vietminh-krig, indokina-krig, beskidt krig i Frankrig og anti-fransk modstandskrig i det moderne Vietnam. Krigen blev udkæmpet mellem den franske unions franske ekspeditionskorps i Fjernøsten, ledet af Frankrig og støttet af kejser Bảo Đại's vietnamesiske nationale hær på den ene side og Việt Minh, ledet af Hồ Chí Minh og Võ Nguyên Giáp på den anden side. De fleste af kampene fandt sted i Tonkin i det nordlige Vietnam, men konflikten spredte sig over hele landet og strakte sig også ind i de nærliggende franske Indokina-protektorater Laos og Cambodja.


 

Baggrund og årsager

Efter Japan nederlaget i 1945 forsøgte Frankrig at genetablere kolonistyret i Indokina. Samtidig proklamerede Hồ Chí Minh i september 1945 den vietnamesiske uafhængighed under Demokratiske Republik Vietnam (DRV). Fordi Frankrig ønskede at bevare sine kolonier, opstod der hurtigt spændinger, forhandlinger brød sammen, og væbnet konflikt fulgte. Krigen bundede i kolonial modstand, nationale ambitioner, samt et globalt koldkrigsklima, hvor både Sovjetunionen og Kina efterhånden støttede Viet Minh, mens USA økonomisk og politisk støttede Frankrig.

Parter, styrker og taktik

  • Frankrig og allierede: brugte regulære kolonitropper, legionærer, nordafrikanske og asiatiske enheder samt luftmagt. Strategien byggede på befæstede baser, kontrol af byer og kommunikationslinjer og konventionelle operationer.
  • Việt Minh: kombinerede geriljataktik med organiseret partisankrig i landdistrikterne, politisk mobilisering af bønderne og efterhånden større konventionelle operationer. Befæstningen ved Điện Biên Phủ i 1954 er et kendt eksempel på Viet Minhs evne til at omskifte fra gerilja til succesfulde større slag.

Vigtige begivenheder og forløb

  • 1946–1949: Udbredt guerillakrig i landsbyerne og kontrollerede franske byzoner. Begge sider søger at vinde støtte blandt lokalbefolkningen.
  • 1949–1950: Kommunistisk Kina etableres, og Viet Minh får adgang til materiel og træning. USA øger sin økonomiske støtte til Frankrig for at modvirke kommunistisk indflydelse.
  • 1953–1954: Frankrig forsøger at slå Viet Minh ved at etablere en fæstning i Điện Biên Phủ i det nordvestlige Vietnam. Efter en fem-syv måneder lang belejring omringes og kapitulerer de franske styrker i maj 1954. Slaget omtales ofte som krigens afgørende vendepunkt.
  • 1954: Genève-konferencen fører til våbenstilstand og midlertidig opdeling af Vietnam ved den 17. breddegrad: DRV i nord og en pro-fransk regering i syd under kejser Bảo Đại. Genèves aftalerne indebar også tilbagetrækning af franske styrker fra store dele af Indokina.

Humanitære og materielle omkostninger

Krigens tabstal varierer efter kilder, men både soldater og civile led hårdt under kamphandlingerne. Der var store ødelæggelser af infrastruktur, landsbyer blev påvirket, og mange civile flygtede eller døde som følge af kampene og knapheden på mad og medicin. Krigen kostede også Frankrig betydelige økonomiske ressourcer og var politisk omstridt hjemme i Frankrig.

International betydning

Første Indokina-krig blev hurtigt en del af den bredere kolde krigskamp mellem øst og vest. Sovjetunionen og Kina støttede Viet Minh med våben, rådgivere og materiel, mens USA efterhånden bidrog kraftigt økonomisk og logistisk til Frankrig, idet man ønskede at forhindre kommunistisk ekspansion i Sydøstasien. Krigens afslutning og Genèves opdeling satte scenen for den senere stærkt amerikansk-prægede anden Indokina-krig (ofte kaldet Vietnamkrigen).

Konsekvenser og arv

  • Afkolonisering: Krigen accentuerede den globale bevægelse mod afkolonisering og inspirerede andre nationalistiske bevægelser.
  • Politisk omdannelse: Oprettelsen af en kommunistisk stat i Nordvietnam (DRV) og en adskilt sydlig regering skabte grundlaget for en ny konflikt om hele Vietnams fremtid.
  • Militær og diplomatisk lærdom: Slaget ved Điện Biên Phủ viste, at velorganiseret og folkestøttet oprør kunne besejre en konventionel kolonimagt. Dette gav også opmærksomhed til betydningen af udenlandsk støtte og logistiske forsyningslinjer.

Kilder og videre læsning

For en dybere forståelse anbefales historiske værker om Indokina-kolonialisme, biografier om Hồ Chí Minh og Võ Nguyên Giáp, samt studier af Frankrigs efterkrigs- og udenrigspolitik. Genève-konferencens protokoller og samtidige diplomatiske arkiver giver også vigtig indsigt i afslutningen af konflikten.

Første Indokina-krig var en kompleks og blodig konflikt, hvis følgevirkninger præger Sydøstasiens historie langt ind i det 20. århundrede og som direkte forløber for den senere, større konflikt der involverede USA og flere regionale aktører.