Sino-Vietnamesiske tegn | Kinesiske tegn

Historie

Kinesiske tegn blev indført i Vietnam, efter at Han-imperiet erobrede landet i 111 f.Kr. Selvstændigheden blev opnået i 939, men det kinesiske skriftsystem blev indført til officielle formål i 1010. Kort efter at landet opnåede uafhængighed begyndte vietnameserne at bruge kinesiske tegn til at skrive deres eget sprog. Van Ban-klokken, der blev graveret i 1076, er det tidligst kendte eksempel på en Nôm-indskrift. Nguyen Thuyen komponerede Nôm-digtning i det 13. århundrede. Intet af hans værker er dog bevaret. Den ældste overlevende Nôm-tekst er kong Tran Nhan Tong's samlede poesi, der blev skrevet i det 13. århundrede.

Klassisk kinesisk blev brugt af det kongelige hof og til andre officielle formål. Litteraturtemplet i Hanoi var den mest kendte skole for studier i kinesisk. Ved tjenestemandsprøven blev der testet kendskab til kinesisk. Den blev afholdt hvert tredje år. Studerende, der bestod eksamen, kunne blive magistrat. De konfucianske lærde så kinesisk som et undervisningssprog og så ned på nôm. Den folkelige mening var til fordel for Nôm. Nogle konger mente, at al skriftlighed skulle foregå på kinesisk. De undertrykte Nôm. Andre konger støttede Nôm. I 1867 udstedte kong Tu Duc et dekret, der tilskyndede til brugen af nôm. Kun en lille procentdel af befolkningen kunne læse og skrive på noget sprog. Men næsten hver landsby havde mindst én person, der kunne læse Nôm højt for de andre landsbyboere. Jean-Louis Taberd skrev den første ordbog i Nôm i 1838.

I 1910 indførte det koloniale skolesystem en "fransk-vietnamesisk læseplan", som lagde vægt på fransk og alfabetisk vietnamesisk. Det vietnamesiske alfabet er en form af det latinske alfabet, der indeholder toneangivelser. Den 28. december 1918 erklærede kong Khai Dinh, at det traditionelle skriftsystem ikke længere havde officiel status. Embedseksamen blev afholdt for sidste gang i den kejserlige hovedstad Hue den 4. januar 1919. Eksamenssystemet og det uddannelsessystem, der var baseret på det, havde været i kraft i næsten 900 år. Kina selv holdt op med at bruge klassisk kinesisk kort efter som led i den fjerde maj-bevægelse.

 
En side fra den tosprogede ordbog Nhật dụng thường đàm (1851). Tegn, der repræsenterer kinesiske ord, er forklaret på Nôm.  


Den blå skrift er moderne vietnamesisk, mens de brune og grønne tegn er nôm-tegn. Tegn, der også bruges på kinesisk, er vist med grønt, mens tegn, der er specifikke for Vietnam, er vist med brunt. Der står: "Min mor spiser vegetarisk mad i templet hver søndag."  

Sproglige problemer

Kinesiske tegn bruges til at skrive forskellige sprog i Kina og andre steder, herunder mandarin, som er det mest udbredte sprog i Kina, kantonesisk, som tales i Hongkong og det sydlige Kina, og klassisk kinesisk, som traditionelt bruges til formel skrift. Tegnene blev tidligere brugt i Korea og Vietnam. Japan bruger en blanding af kinesiske tegn og to indfødte fonetiske skriftsystemer. Selv tegn, der har bevaret deres oprindelige betydning på alle sprog, kan læses på forskellige måder. Tegnet 十 udtales som shí i kinesisk romanisering (pinyin), jū i japansk romanisering (Hepburn), sip i koreansk romanisering (Revised Romanization) og thập i det Han-Viet-system, der anvendes i Vietnam. På alle disse sprog er tegnets betydning "ti".

De fleste af de tegn, der anvendes i Nôm, er af kinesisk oprindelse og er valgt, fordi de har en passende udtale eller betydning. Det tegn, der bruges til at skrive ordet "Nôm" 喃, udtales f.eks. nán på kinesisk og betyder "pludren". Pasningen mellem det kinesiske tegn og det vietnamesiske ord er ikke altid nøjagtig. Ordet "Nôm" har ikke nogen negativ konnotation på vietnamesisk, men antyder snarere almindelig snak, noget der er let at forstå.

Nôm indeholder tusindvis af tegn, som ikke findes på kinesisk. I Japan er der derimod kun udviklet nogle få hundrede kokuji, hvoraf de fleste beskriver planter og dyr, der kun findes i Japan. Korea havde kun et lille antal sjældent anvendte gukja. Disse tegn blev skabt af forfattere, som kombinerede allerede eksisterende elementer. Det ene element, kaldet radikal, angiver tegnets betydning eller i det mindste en semantisk kategori. Det andet element, kaldet resten, angiver udtale. Dette svarer til den måde, hvorpå de fleste kinesiske tegn er skrevet. Ligesom kinesisk er vietnamesisk et tonalt sprog. Japansk og koreansk kan derimod skrives med fonetiske skrifter, der ikke angiver tonen.

 

Læsninger

Når et tegn læses som vietnamesisk, romaniseres det i overensstemmelse med dets Nôm-læsning. Når det læses som kinesisk, kan det romaniseres til vietnamesisk som Han-Viet eller til engelsk som pinyin. I skemaet nedenfor er Nôm-ideografierne (V0 til V3), der anses for at være det centrale Nôm-tegnsæt, vist med mørkere baggrund.

 

Kodning

I 1994 blev den ideografiske rapportørgruppe enige om at medtage kinesisk-vietnamesiske tegn i Unicode. I 1993-2001 samlede Han-Nom-instituttet en samling af 9 299 "Nôm-ideogrammer" i fire sæt. Det drejer sig om tegnene V0, V1, V2 og V3, som er vist nedenfor. Et kinesisk-vietnamesisk tegn tildeles først en V Kildekode og senere et kodepunkt. Disse koder bruges til at overføre og lagre tegnet elektronisk. Der skal installeres en passende skrifttype for at gengive dem.

Nôm-ideografierne er hentet fra to ordbøger, der blev udgivet i 1970'erne, den ene i Saigon og den anden i Hanoi. V Kildebemærkninger blev tilføjet til de glyffer, der allerede var kodet. Resten blev tildelt kodepunkter i udvidelse B. Hán Nôm Coded Character Repertoire (2008) integrerer Han-Nom Instituttets arbejde med det arbejde, der udføres af den amerikanske Vietnamese Nôm Preservation Foundation. Denne bog indeholder en omfattende liste over 19 981 kinesisk-vietnamesiske tegn, herunder Nôm-ideografierne, manuskriptvarianter, tegn, der tidligere blev brugt af Tay-folket i det nordlige Vietnam, samt talrige kinesiske tegn med Han-Viet-læsninger.

 

Citater

1. ↑ Terrell, s. 126 harvnb fejl: ingen mål: CITEREFTerrell (help): "Hán Nôm Sino-vietnamesiske tegn."
2. ↑ ^2.02.1 Institute of Hán-Nôm Studies & Vietnamese Nôm Preservation Foundation 2008.
3. ↑ ^3.03.1 Hanna 1997, s. 78-79, 82. sfn error: no target: CITEREFHanna1997 (help)
4. ↑ VietnamNet (11. november 2004), "Internationalt seminar om Nom-skrift", Vietnams Kommunistiske Parti online-avis
5. ↑ (på vietnamesisk) Trần Nhân Tông, Cư trần lạc đạo phú
6. ↑ Marr 1984, s. 142.
7. ↑ ^{7.07.1 7.2} Phùng Thành Chủng 2009 harvnb fejl: Intet mål: CITEREFPhùng_Thành_Chủng2009 (help)
8. ↑ Nguyễn Phương Mỹ, chefudvikler af indhold, "mtd9 EVA, Version 5," LacViet Computing Corp. 1994-2009. Se angivelserne for "nôm" ("enkel, let at forstå") og "nôm na" ("i enkle vendinger").
9. ↑ Dette tegn er specifikt for Tay-folket i det nordlige Vietnam. Det er en variant af 朝, det tilsvarende tegn på vietnamesisk.
   Vietnamese Nôm Preservation Foundation, "Detaljerede oplysninger: U+2B86F."
   VNPF, "List of Unicode Radicals".
   Trần Văn Kiệm 2004, s. 424, "giàu."
   "giàu", VDict.com.
   Hoàng Triều Ân 2003, s. 178
10. ↑ Denne kode er fra Nguyen Quang Hong,Tự Điển Chữ Nôm Dẫn Giải (2014), s. 106.
11. ↑ The Unicode Consortium 2006
12. ↑ Vũ Văn Kính & Nguyễn Quang Xỷ 1971.
13. ↑ Hồ Lê 1976.
14. ↑ ^{14.014.1 14.2} Nguyễn Quang Hồng 2008.
15. ↑ The Unicode Consortium & 1995-2013 harvnb fejl: intet mål: CITEREFThe_Unicode_Consortium1995-2013 (help)
16. ↑ Hồ Lê 1976, s. 152, "kích".

 

Skrifttyper

Nogle tegn i denne artikel kræver muligvis installation af en ekstra skrifttype for at blive vist korrekt:

• Hanamin B - Denne japanske skrifttype understøtter næsten 90.000 tegn, herunder dem i Unicode CJK Extension C.
• NomNaTongLight - Denne skrifttype, der er skabt af den vietnamesiske Nôm Preservation Foundation, er baseret på tegn fra et træsnit fra 1933 (Nhóm Nôm Na 2005).
• Han Nom Font Set - Denne open source-skrifttype understøtter over 70.000 Unicode CJK-kodepunkter.
• Skrifttyper til Chu Nom. Sådan vises og bruges Han-Nom-tegn.