Boris Fjodorovitj Godunov (russisk: Бори́с Фёдорович Годуно́в, ca. 1551 - 23. april [O.S. 13. april] 1605) var en fremtrædende russisk stormand, som i praksis regerede som regent fra ca. 1585 til 1598 og derefter formelt som zar af Rusland fra 1598 indtil sin død i 1605. Han var ikke en arving til tronen i direkte forstand, men steg til magten gennem embedsvirke, familieforbindelser og politisk indflydelse. På mange måder opfattes han både som en handlekraftig leder og som en person, der stod overfor svære udfordringer og politiske modstandere.

Tidlige år og opstigning

Boris stammede fra en velstående boyarfamilie og steg gennem hoffets rækker under Ivan den IV (Ivan den Forfærdelige). Hans søster Irina Godunova giftede sig med tsar Feodor I, og dette familiebånd gjorde Boris til en central figur ved hoffet. Han fik flere vigtige poster og blev gradvist den mest indflydelsesrige rådgiver og administrator i Feodors regeringstid.

Regentskab og valg til zar

Efter Ivan IV's død i 1584 blev den svage og fromme Feodor I formelt zar, men reelt var det Boris, der førte politikken og styrede landet som regent. Da Feodor døde uden mandlige arvinger i 1598, blev Rusland stående uden en klar arvefølge. Boris blev valgt til zar af en samling af repræsentanter (Zemsky Sobor) samme år, hvilket gjorde ham til den første ikke-dynastiske hersker valgt til tronen i denne periode.

Regeringspolitik og indre forhold

Som regent og senere som zar søgte Boris at styrke centralmagten, forbedre administrationen og stabilisere landet efter årtiers uro. Han gennemførte administrative reformer, støttede kirken og prøvede at begrænse magten hos visse lokale oligarker. Hans styre arbejdede også på at styrke grænserne og fremme handel. Alligevel var perioden præget af store vanskeligheder. Rusland blev hårdt ramt af en alvorlig hungersnød i 1601–1603, som fulgte efter dårlig høst og førte til omfattende sult, social uro og stigende utilfredshed i brede lag af befolkningen. Hungersnøden svækkede Boris’ popularitet og gjorde det lettere for oppositionsgrupper og udenlandske kræfter at udnytte utilfredsheden.

Dmitri-sagen og pretenderne

En af de mest omdiskuterede begivenheder i Godunovs regeringstid var dødsfaldet i 1591 af Dmitri, den yngste søn af Ivan IV. Dmitri døde i Uglich under omstændigheder, som senere gav anledning til beskyldninger om, at Boris eller hans allierede havde været indblandet i et drab for at sikre tronen. Disse beskyldninger blev aldrig definitivt bevist, men de gav næring til politiske intriguer og legender. Senere opstod flere såkaldte «pretendere», der hævdede at være den overlevende Dmitri. Den mest berømte af disse, kendt som Den falske Dmitrij I, fik polsk støtte og tiltrak tilhængere, hvilket i sidste ende bidrog til Boris’ eftermægle og den såkaldte «Tid af uro» (Smutnoje vremja), en periode med dynastisk kamp og udenlandsk indblanding i Rusland.

Død og eftermægle

Boris døde den 23. april 1605 (13. april O.S.) under omstændigheder, som både samtidig og senere historieskrivning har debatteret. Officielt døde han af sygdom (sandsynligvis slagtilfælde eller apopleksi), men rygter om forgiftning cirkulerede hurtigt og blev brugt af hans modstandere. Efter hans død blev hans søn Feodor II kortvarigt zar, men han blev hurtigt styrtet og myrdet af tilhængere af Den falske Dmitrij. Boris’ regeringstid vurderes forskelligt af historikere: nogle fremhæver hans indsats for stabilitet og reformer, andre understreger hans manglende legitimitet som ikke-arvelig hersker og de fejltrin, der førte ind i en periode med voldsom uro.

Kultur og senere fortolkninger

Historien om Boris Godunov har inspireret betydelige værker i litteratur og musik. Alexander Pusjkins drama Boris Godunov og Modest Mussorgskijs opera Boris Godunov har gjort figuren berømt i både Rusland og resten af Europa. Disse kunstværker bygger delvis på historiske fremstillinger, især hofhistorikeren Nikolaj Karamzins russiske historie (udgivet i begyndelsen af 1800-tallet), men de indeholder også litterære og dramatiske ændringer, som har formet populæropfattelsen af Boris som både magtfuld og moralsk kompleks.

Afsluttende bemærkning

Boris Godunovs liv og regeringstid var central for overgangen fra det 16. århundredes turbulente styre til den dramatiske og kaotiske begyndelse af det 17. århundrede i Rusland. Hans evner som administrator og hans politiske metoder diskuteres stadig, og hans eftermægle er formet både af samtidige begivenheder og senere historiske og kunstneriske fortolkninger.